11 reasons why/Who's who?(1D) Agent Sky 2+3

Et år siden hun sidst så Zayn. Intet har ændret sig. Sky skal nu op til sine afsluttende eksamener på St. Martins. Midt i det hele bryder en uventet eksamen/mission pludseligt ud og hele Specialen må i gang. De skal infiltrere en lufthavn, for at finde en bombe, som gemmer sig et sted. Men hvorfor helvede står Sky pludseligt overfor Zayn? Og vil missionen lykkes? Sky får i hvert fald travlt, hvis hun både skal tumle med kærlighed og agentliv.

33Likes
97Kommentarer
6685Visninger
AA

16. Paralyseret

Beviset på at Dupond og Dupont ikke er helt dumme, er at da jeg møder dem, er alt virkeligt klappet og klart.

På ingen tid er Olivia og jeg forklædt som directioners og Mart som en fartype. Jeg har brune kontaktlinser i, da det ikke skulle undre mig, om nogen stadig kan huske ”Nanny Direction”. Jeg får os ind ved hjælp af mit kendskab til indgangene og vi bruger det meste af tiden på at observere. Der er ikke meget, at sige om den koncert, andet end at jeg aldrig vender mit til at se dem på scenen, fra denne vinkel i det mindste. Men rent agentmæssigt får vi intet ud af det.

Da vi kommer tilbage i autocamperen, har Fritz pakket ud. Og ikke for noget, men vi snakker op til flere computere og skærme. Fritz selv står i køknet. ”Kan du lave mad?” spørger jeg skeptisk. ”Fritz? Han er en brillant kok,” siger Martin. ”Så kender jeg 2 agenter, der kan lave mad. Farmor og Fritz,” erklærer Olivia. ”Farmor tæller ikke med mere, kære,” siger jeg og finder i bunkerne af udstyr mit eget udstyr. Jeg finder nogle GPS-sendere og en pistol til at sende dem af sted med. ”Moster da så,” prøver hun. ”Min mor? Hun kunne, hvis hun gad,” indrømmer jeg. ”Men hun kommer altid i tanke om et eller andet.”

Jeg vender mig mod Mart. ”Vil du eller skal jeg?” spørger jeg. ”Unge dame… Tænk dig nu lidt om. Hvor længe vil den sender holde?” er hans svar. Jeg griner. ”Det er en helt ny model. Min bedsteveninde fik et 12tal for den i sin tech eksamen, hvor jeg var prøvekanin. Det føles som når et insekt sætter sig på en,” trækker jeg på skuldrene og går ud igen.

Jeg finder den udgang de typisk vil benytte og kigger på klokken. Jeg kaster med hovedet, for at få en lok hår til at sidde ordentligt. Som om det kunne hjælpe. Jeg kæmper lidt med lokken, men giver op og gaber i stedet højt, da døren går op. Jeg stiller mig flad mod muren og kan høre snakken og latter.

Jeg lader luftrykspistolen og gør sigte klar. Den første der kommer ud er Liam. Jeg tager sigte efter hånden, da det er eneste bare hud og affyrer. Den eneste lyd der kommer, er en svag susen i vinden. Jeg gentager proceduren med Niall og Louis. Louis flytter i sidste sekund hånden, så den lille sender rammer ind på siden af hånden, men i det mindste rammer den. Da Harry kommer ud ånder jeg lettet op, for tumpen har på trods af, at det er sidst i september kun en T-shirt på. Det gør mit liv meget nemmere og jeg kan ikke holde et ironisk: ”Harry, min helt.” tilbage.

Morskaben stopper dog, da Zayn træder ud efter ham. Han gør noget intet andet menneske ville formå. Han paralyserer mig fuldkommen på stedet. De mørke øjne glimter i mod mørket og lyset fra døren får hans figur frem, så jeg kan se alle de skarpe detaljer. Jeg sænker mit ”våben” i et sekund og stirrer bare, før det går op for mig, at jeg umuligt kan blive stående sådan her. Om sekunder vil han være udenfor rækkevidde. Jeg vågner, men kun for nogle sekunder, for så snart jeg har skudt falder jeg i staver igen.

Jeg har lyst til at råbe: ”Hey! Drenge! Kan i huske mig?! Mig der arbejdede for jer, mig der løj for jer, mere end i har nogen ide om, mig der bliver ved med at forstyrre jeres vens tanker, mig der er håbløst forelsket i ham, men ikke kan få ham på grund af mit arbejde?”

Selvfølgelig har jeg det, men jeg står bare helt stille og ser dem gå ud til vejen, hvor en minibus venter på dem. Jeg ryster på hovedet og tager mig sammen. Jeg går tilbage til autocamperen, mens jeg fifler med at få chippen ud.

”Her Fritz, sæt denne her i din computer og du kan spore drengene ned til 1 meters usikkerhed,” siger jeg og sætter mig ved bordet, hvor de andre skal lige til at begynde at spise. Det lader til at Mart og Olivia kommer overraskende godt ud af det med hinanden. Fritz kigger undersøgende på chippen. ”Hvornår kommer den der på det grå marked?” spøger han. ”I januar,” svarer jeg. Det grå marked er der, hvor vi køber vores udstyr. Egentligt hedder det Sale for Agents in Service and under Education’ Equipment, men som en agentjoke, bliver det bare kaldt der grå marked, da det er andet er SÅ langt.

Mens vi spiser spørger Mart ind til Olivia og mig og vi ind til dem. Det viser sig, at de begge har kone og børn og at jeg en gang kom til at give Marts ældste søn en flyvetur, da jeg gik på St. Martins.

Til gengæld fortæller vi om vores familie og hvorfor Olivia er endt hos mig. Hendes mor er død og hendes far er på samme mission som min og derfor synes farmor, det var en så genial ide, at jeg skulle lære at tage mig af et barn. Seriøst! Den paranoide gamle dame gør mig klar til hus med mand og børn og af alle mennesker prøver hun at parre mig med Flint! Hvis han dukker op her, må jeg nok tage en tur til Nordirland.

”Ved i egentligt noget om den mission? Der kommer flere og flere på den,” siger Fritz. ”Det er noget med Al-Queda, Taleban og mindre grupper af den slags og noget med nogle oliereserver, mere ved jeg ikke,” svarer jeg og trækker på skuldrene, før jeg læner mig tilbage og slår mave. ”Nå, Liv, det er vidst på tide, at komme i seng for dig,” siger jeg og får hende med lidt protest til at gøre klar til at komme i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...