11 reasons why/Who's who?(1D) Agent Sky 2+3

Et år siden hun sidst så Zayn. Intet har ændret sig. Sky skal nu op til sine afsluttende eksamener på St. Martins. Midt i det hele bryder en uventet eksamen/mission pludseligt ud og hele Specialen må i gang. De skal infiltrere en lufthavn, for at finde en bombe, som gemmer sig et sted. Men hvorfor helvede står Sky pludseligt overfor Zayn? Og vil missionen lykkes? Sky får i hvert fald travlt, hvis hun både skal tumle med kærlighed og agentliv.

33Likes
97Kommentarer
6685Visninger
AA

12. Jagten

Maya dirker øvet låsen op og var brager ind på værelset, hvor vi kigger os omkring. ”Han er her ikke!” konstaterer Maya. ”Jo, jo, han har nok bare et eller andet pulver med, som kan gøre ham usynlig,” ryster jeg bittert på hovedet og vender om med det samme.

Vi løber ned til elevatoren, men må vente nogle sekunder, hvilket er nok til at flippe Maya. Da elevatoren går op kommer drengen ud og stivner igen ved synet af os. Jeg kigger lige frem, men i det sekund jeg går forbi dem, snitter min hånd Zayn og jeg kan dufte ham helt tæt på. Ok, koncentrer dig Sky! tænker jeg. ”Alting er ikke som det ser ud,” hvisker jeg, mest til mig selv, men jeg ved Zayn hørte det.

Elevatoren lukker og hele vejen ned traver vi rund i elevatoren af hver vores grund. Min er Zayn. Zayn. Zayn. Zayn. Fokus Sky! Dørene går op og vi er ude før man kan tælle til 3.

”Undskyld, men en mr. James Smith, som skulle være blandt de flypassagerer…?” starter jeg. ”Beklager miss. Han tjekkede ud for nogle minutter siden,” siger receptionisten. ”Go to hell mr. Smith!” udbryder Maya og jeg i munden på hinanden, hvilket er spooky. ”Hvorfor ventede han ikke på den bus der skal hente os?” spørger Maya så. ”Han sagde noget om, at være sikker på at komme med,” svarer han. Jeg hæver det ene øjenbryn. ”Det kunne ligne ham,” mumler jeg og er sikker på, at det er sandt. Maya og jeg kigger på hinanden. ”Lad os få indhentet ham,” siger hun. På nøjagtigt samme tid tager vi hinanden i armen og trækker hinanden med ud.

På fortovet finder vi en parkeret bil, som vi dirker os ind i. Biltyveri fra den almindelige befolkning er ikke min stil, men der kan vel ikke ske noget ved et lille biltyveri, fra en velhavende jetset borger? Det her er i hvert fald en overdækket sportsvogn, som helt er sikkert ikke er noget enhver har.

Vi er så dumme, at bruge et minut på at diskutere, hvem der kører. Maya påpeger, at så længe hun er der, er det bedste hun kører. Ikke fordi jeg ikke kan køre… Mere fordi jeg er alt for glad for det og elsker fart. Så er det ude. Jeg er besat af fart. Men man kan heller ikke sige, at Maya er nogen farmor, når det kommer til at køre bil og da slet ikke her i New York. Ind og ud mellem bilerne.

Jeg holder godt øje med alle taxaerne, hvilket giver pote. ”Jeg prøver en Roofer,” siger jeg. Jeg tager klatrebælte på og åbner døren, hvorefter jeg sætter mig selv i kort snor og kravler op på taget, hvor jeg ligger mig fladt ned. Tro mig, det er sådanne ting vi lærer på min skole. Jeg finder en magnet, som jeg sætter på klatrelinen, mens Maya i stedet får os placeret bag.

Jeg kaster den over på taxaens tag, men i samme øjeblik, sker det som gør alt mit arbejde spildt, men det hele meget nemmere. Et trafiklys bliver rødt. Jeg løsner mig med det samme og Maya springer ud.

Før nogen i trafikken ser det, sidder jeg på bagsædet af taxaen og Maya på passagersædet foran mig. ”Så hvad er planen Coulster?” spørger jeg langsomt. Han kigger skræmt på mig. ”Jeg ved ikke, hvad du taler om,” stammer han. ”Godt, for det ved jeg heller ikke,” siger jeg. ”Undskyld min veninde. Hun er lidt sær,” siger Maya, som har drejet sin krop for at kigge om på sædet. Taxa chaufføren kigger undrende på os og skal lige til at sige noget. ”Bare kør videre, til næste mulige stop. Vi har noget, der skal tjekkes i bagagerummet,” kommanderer Maya. Jeg fifler med at få noget lim i selespændet, uden Coulster opdager det. Før taxachaufføren når at protesterer, er jeg nu i gang. ”Nej, vi er ikke mafiosoer eller terrorister. Prøv bare at kig på os. Helt normale 20årige, der render rundt og gør hvad vi nu gør,” sige jeg og opdager pludseligt mappen, som han gemmer på gulvet.

”Hm…” siger jeg og tager forsigtigt mappen. ”Har du nogensinde hørt om agenter i træning?” spørger jeg. ”Hvordan det bliver gjort…” Jeg åbner den lige så forsigtigt og finder et smukt stykke teknik, som Fleur ville være gået amok over. En så præcis og godt lavet bombe, at Brittany ville tøve med at afmontere den, bare for at se virkningen. Jeg kigger på ham og han panisk prøver at få selen op. ”Imponerende,” siger jeg. ”Men du slipper altså ikke så let.” Han bliver helt rød i hovedet. ”Hvordan vidste i det?” spørger han hidsigt.

Jeg tager en hårnål, som jeg altid har i håret ud og sætter mig med bomben i spænd, så intet kan rykke og få mig til at lave en lille bevægelse forkert. "Bare rolig, du har intet gjort forkert. Du har faktisk gjort det så rigtigt, at det er mistænkeligt," mumler jeg. Jeg fifler lidt med den. Den er overraskende nem i forhold til en atombombe. ”Voila!” siger jeg lige, da taxaen stopper udenfor lufthavnen.

Maya og jeg hopper begge ud, men i samme sekund kommer der agenter styrtende ud fra lufthavnen. De stiller alle mulige spørgsmål indtil Mr. Cross dukker op og river os begge med, bandende og svovlende. Da han har slæbt os noget af vejen, vrister jeg mig fri. ”Du har selv lært os, at det vigtigste ved en mission er at fuldføre den og så må man holde sig så meget indenfor reglerne, som man nu kan,” påpeger jeg og masserer min nakke, som han nærmest har været ved at kvase. Først ser det ud til, at han skal til at skælde mig endnu mere ud, men så slipper han Maya og begynder at grine højt. ”Forskellen på at arbejde på St. Martins og at gå i en rigtigt skole må være, at ens elever faktisk hører efter,” smiler han. ”Men det i gjorde, måtte i lige meget, hvad have informeret os om, selvom jeg ikke tror der bliver tvivl om jeres karakterer…”        

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...