11 reasons why/Who's who?(1D) Agent Sky 2+3

Et år siden hun sidst så Zayn. Intet har ændret sig. Sky skal nu op til sine afsluttende eksamener på St. Martins. Midt i det hele bryder en uventet eksamen/mission pludseligt ud og hele Specialen må i gang. De skal infiltrere en lufthavn, for at finde en bombe, som gemmer sig et sted. Men hvorfor helvede står Sky pludseligt overfor Zayn? Og vil missionen lykkes? Sky får i hvert fald travlt, hvis hun både skal tumle med kærlighed og agentliv.

33Likes
97Kommentarer
6650Visninger
AA

25. Hvem jeg er

 

”Fantastisk arbejde som altid Agent Sky,” siger Sullivan til mig, som afslutning på det hele. ”Men jeg tror, at du denne gang, har noget forklaringsarbejde, du ikke kan komme udenom.” Det er først nu, det går op for mig. Jeg kan ikke løbe fra det denne gang. Selvfølgelig kan jeg ikke det. Følelserne vælter pludseligt op i mig og jeg får travlt.

Jeg løber ind gennem hele arenaen og backstage. ”Jeg ville ikke!” råber jeg. ”Jeg måtte ikke!” De kigger alle sammen på mig. ”Jeg er hemmelig agent!” Jeg når ikke længere, for Zayn har grebet sin jakke og er på vej ud. For første gang tager jeg det hele personligt. At han går fra mig nu, slår mig fuldkommen ud. Jeg sætter mig ned og gnider mig i øjnene, før jeg kigger træt på de andre drenge.

”Måske er det nemmere, at forklare for jer først,” mumler jeg. De sætter sig alle ned. ”Du ved godt, du har løjet for os,” siger Harry, med sammenknebne øjne. ”Ja, jeg gør så og det har aldrig været hårdere. Men det er en del af mit job og jeg vil gerne have, at i ved hvad der er rigtigt og forkert,” sukker jeg. ”Jeg overvejer altså også at udvandre,” erklærer Liam og rejser sig. ”Bliv! Så er du sød,” tigger jeg. Han sætter sig ned igen.

”Jeg er Skylar ’Sky’ Shirazi, 20 år og uddannet hemmeligagent fra agentskolen St. Martins. For 2 år siden fik jeg til opgave at være mand i marken…” fortæller jeg og fortsætter med resten af den historie du har læst. Undervejs stiller de spørgsmål og jeg svarer ærligt. ”Vi kender dig jo ikke,” siger Niall pludseligt. ”Gør i ikke?” spørger jeg. Den tænker de lidt over. ”Du har slet ikke behøvet, at spille nogen rigtig rolle. Du har bare skullet ændre lidt på nogle informationer. Ikke engang dit udseende ændrer du mellem dig selv og… Yas,” siger Louis tankefuldt. ”Præcis,” nikker jeg. ”Jeg ved, jeg har løjet. Men det bliver jeg nødt til, som den jeg er. Jeg burde slet ikke fortælle jer det, men i er så svære at lyve overfor, fordi i tror på det bedste i folk. Vil i ikke nok, tro på det bedste i mig?” De kigger overrasket på mig og så på hinanden. ”Vi tror på det bedste i dig, men vi ved ikke om Zayn, har det på samme måde. Han er ikke, som os andre,” siger Liam stille. ”Det ved jeg,” mumler jeg bittert. ”Ved i hvor han er taget hen?” ”Hjem,” siger Niall. ”Hvor hjem?” spørger jeg med store hundeøjne. ”Park Lane 45, Mayfair, gør nu ikke noget dumt, kære Y..Sky,” siger Harry og lægger en arm om mig, som for at hæve den alvorlige stemning. ”Åh, hold nu op Hazza,” ler jeg irriteret og skynder mig af sted.

Da jeg kommer frem, har han låst, men låse holder ikke ligefrem mig ude. Alligevel kan jeg ikke lide, at dirke låsen op. Det virker som om jeg overskrider en grænse, jeg ikke burde. Jeg kommer ind i en stor lys lejlighed, hvor der er helt stille. Jeg tager lydløst skoene af og lister for ikke, at bryde stilheden.

Man kan knap høre mine bevægelser, da jeg finder Zayn i en stor kingsize seng i soveværelset. Han ligger med ryggen til mig, så jeg sætter mig stille i sengen og lægger let hånden på hans arm. Han får et chok og springer op. ”Dig!” råber han. ”Zayn! Jeg bliver nødt til at forklare!” siger jeg, på randen til at starte med at tude, hvilket virkeligt ville være et nederlag for mig. Det er ret tydeligt at se, at jeg har det dårligt med det, for han sætter sig ned og kigger vurderende på mig, med sammenknebne øjne.

”Løgner,” siger han. Måden han siger det på er den der gør ondt, men i mit hoved har løgner, altid været noget, man bare var. Ikke noget man var stolt over, bare noget man var. ”Ja Zayn, jeg er en løgner,” indrømmer jeg stille. ”Og jeg er ikke stolt af det, men jeg kan ikke komme udenom det. Ville du måske, have taget mig seriøst, hvis jeg kom og sagde, at jeg var hemmelig agent, der skulle beskytte dig fra Den Røde Mafia?” Han skal til at sige ja, men stopper sig selv.

”Jeg burde selv have gættet det der. Burde jeg ikke?” spørger han. ”Du slog jo ligesom 2 store mænd i gulvet uden problemer.” ”Tegnene var der, men det var kun fordi jeg hele tiden, blev ved med at tænke på dig og at jeg burde fortælle dig, hvem jeg var,” mumler jeg og kigger ned på mine hænder. En smidig hånd med tatoos længere oppe af armen, lægger sig ind over mine og får mig til at kigge op. 20 centimeter fra mit hoved er hans. De næsten sorte øjne glimter intenst og ikke en ting ved ansigtet er uperfekt. ”Du tænkte på mig?” spørger han overrasket med hæs stemme. Jeg nikker og mærker pulsen stige. ”Det var ikke meningen, jeg skulle komme til at holde så meget af jer og dig, men det gjorde jeg…” siger jeg trist.

”Hør her… Jeg aner ikke, hvem du er…” starter han, men jeg afbryder. ”Skylar Shirazi, du kender min væremåde og del af mig ud og ind, min mors familie er nordirsk, mens min fars er iransk. Min mor er lære på agentskole og min far er agent. Jeg er hemmelig agent for MI6 og uddannet på St. Martins, som rent faktisk er en agentskole. Nogle af de piger du så på hotellet, er mine bedste venner og soldaten vi hang med, er faktisk min ekskærestes bror og så videre… Det er nemmere, at du lærer, hvad der er sandt og falsk med tiden, men du kender mig Zayn. Du kender mig alt for godt,” ryger det ud af mig. ”Måske, måske ikke,” siger han og læner sig frem og kysser mig på munden. Der går lidt tid, før jeg opfatter det og kysser med, men da jeg gør, går det hele op for mig.

Vi fortsætter med at kysse, i et godt stykke tid. ”Hvordan skal det her gå?” spørger han. Jeg smider mig selv op af sengegærdet. ”Jeg kan ikke lyve,” siger han. ”Det behøver du måske heller ikke,” mumler jeg og kigger på ham. ”Jamen, jeg kan heller ikke skjule dig. Jeg kan ikke holde hemmeligheder,” siger han frustreret, over at jeg ikke forstår. ”Du skal bare sige til, hvis jeg skal forsvinde ud af dit liv. Jeg overlever nok,” siger jeg, der hele tiden har vidst det ville ende sådan, men selvfølgelig håbet på noget andet.

”Men jeg… Jeg faldt for dig første gang, jeg så dig og jeg har ikke været rigtigt forelsket i andre siden. Det ville være for hårdt,” siger han og sukker. Jeg kan ikke lade være med, at lade en hånd blide gennem hans perfekt satte hår. ”Du må da have en ide!” Han kigger på mig igen, da han siger det. Jeg lukker øjnene og tænker et halvt minut. ”Du behøver ikke at lyve. Det skal jeg nok selv gøre. Når nogen kommer ind på emnet, omtaler du mig bare ’hun’ og nævner ikke mit navn. På den måde behøver du ikke skjule mig, men jeg får heller ikke røbet noget, der ikke skal røbes. Hvis noget går galt, tager jeg hele skylden,” siger jeg.

Jeg kan se, han tænker godt over det, før han siger ok til det og kysser mig igen.          

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...