11 reasons why/Who's who?(1D) Agent Sky 2+3

Et år siden hun sidst så Zayn. Intet har ændret sig. Sky skal nu op til sine afsluttende eksamener på St. Martins. Midt i det hele bryder en uventet eksamen/mission pludseligt ud og hele Specialen må i gang. De skal infiltrere en lufthavn, for at finde en bombe, som gemmer sig et sted. Men hvorfor helvede står Sky pludseligt overfor Zayn? Og vil missionen lykkes? Sky får i hvert fald travlt, hvis hun både skal tumle med kærlighed og agentliv.

33Likes
97Kommentarer
6651Visninger
AA

3. "Hej Zayn..."

Vi lander på taget af lufthavnen, som er gennemsigtigt, men er hurtige til at glide i skjul. Vi pakker faldskærmsudstyret i en stor taske og finder en vej ned fra taget. Jeg finder nogle skabe, hvor man kan låse ting inde og låser den inde, hvorefter jeg forsvinder samme vej som de andre. Ind på toilettet, for at forvandle mig.

Jeg finder et par løse armygrønne bukser, en sort bluse, en cowboy vest og ikke mindst et armygrønt tørklæde med indvævet guldtråd let om hovedet. Jeg går ud til spejlet og kigger mig omkring, mens jeg finder mine brune kontaktlinser frem. Ved siden af mig putter Beatrice isblå i sine grønne og på min anden side dukker Maya op og lægger et lille lag mascara.

Jeg tror det er første gang, jeg ser hende kun med lidt mascara. Hun plejer at have tonsvis af øjenmakeup på og tøjet plejer, at være sort fra top til tå. I dag har hun en regnbuefarvet top under læderjakken, cowboyjeans og læderbrune ankelstøvler.

”Wauw! Du må være??” spørger jeg. ”Jeg overvejede Miller Aladshair McCartney, men det er lidt svært, at få sig selv til at ligne en 7årig dreng, så jeg ændrede den til Phillipa Cooper,” siger hun. Jeg kan ikke lade være med at smile.

”Ja, det er inspireret af dig,” nikker hun. Hun snakker om mit princip: Keep it simple. Det må man sige hun gør. Hun har valgt at camouflere sig som hendes søster. Det eneste problem ved det, er at det er nemmere, at opdage en person som findes et andet sted.

”Hvad så med dig??” spørger jeg Beat. ”Haley O’Connor,” siger hun med endnu mere kraftig irsk accent end normalt. ”Dig?” spørger hun. ”Ariel Shirazi,” smiler jeg og så går vi ud.

2 store fyre venter på os udenfor. Den ene er i soldateruniform, den anden i hættetrøjer og joggingbukser. Vi stiller og kigger os omkring. ”Ok,” lyder Fleurs stemme i mit øre. Jeg er lige ved at springe begejstret op. ”Du fik os,” udbryder jeg lavt. Hun griner i den anden ende. ”Gå nu hen til indtjekning. Her vil i få udleveret pas og aflevere de ting i ikke skal bruge.” Jeg kigger ned. ”Oh god. Jeg har ikke fået omarrangeret,” siger jeg og ud af siden af munden tilføjer jeg: ”Gå nu.”

Jeg finder en mindre taske frem, som jeg putter mit mest brugte agentudstyr og hvad jeg nu kan ende med at få brug for over i. Så går jeg hen og får mit pas og en falsk billet. Jeg kigger på tavlen og opdager at jeg faktisk har virkeligt travlt. Jeg tæller sekunderne ned, mens jeg skynder mig gennem lufthavnen.

Lige foran mig går en sorthåret fyr, som nærmest forudsiger mine skridt og går præcis samme vej. Jeg prøver at overhale og det går også godt, lige indtil han sætter tempoet op, i samme sekund som jeg har beregnet, at jeg kan slippe ind foran ham. Det resulterer i at vi bumper sammen. I splitsekund kæmper jeg med balancen, men som agent, der aldrig har kæmpet med balancen finder jeg den nemt. Mit tørklæde falder dog ned om halsen og jeg må skynde mig at trække det op.

”Yas?” lyder en bekendt stemme. Jeg kommer ved et uheld til at reagere og drejer hovedet i retningen af fyren. Oh god! Det er løgn! De dejligt brune øjne møder mine og jeg kigger mundlam på ham. Så lækker! ”Hej Zayn,” ryger det ud af mig. Han kigger undrende på mig. ”Undskyld, du mindede mig bare om en,” siger han. ”Og du kender mit navn…”

Jeg himler og tager min plain britiske accent på, som om jeg har brugt evigheder på at få den til at sidde. ”Det gør noget lignende hele verdenen!” Jeg fortsætter endnu hurtigere videre. Han følger med. ”True,” indrømmer han. ”Men du mindede mig altså om en…” ”Du kan umuligt kende min søster…” siger jeg og rynker på øjenbrynene. ”Din søster? Hvis hun hedder Yas, kan jeg da godt!” siger han desperat. ”Det gør hun,” siger jeg nøgternt. ”Så kender jeg hende,” fastslår han. ”Sikker?” spørger jeg. ”For hun kommer altså ikke udenfor Teheran, da hun er min personlighedsmæssige modsætning.” Han sukker skuffet og jeg kan ikke lade være med at nærmest skrig: Det er mig! De er begge to mig!

Vi ankommer til gaten nogenlunde her. ”Du må undskylde, jeg bumpede ind i dig,” siger jeg i stedet. ”Nå, det… Det gør ikke noget,” siger han.

”Passagerer med fly, der afgår inden for de næste 2 timer bedes venligst lytte!” lyder en stemme ud over lufthavnen. Det blev gentaget på forskellige andre sprog. ”Vi har fået et spor om en bombe, der skulle med et bestemt fly. Derfor flyver ingen af disse, indtil bomben er fundet. Dette kan tage… well… lang tid, så vi beder om jeres tålmodighed.”

”Åh nej! Så når jeg ikke hjem til forelæsningen om Freuds syn på personlighed!” udbryder jeg. ”Verdens undergang?” spørger Zayn med et grin. ”Faktisk ikke. Jeg ved det meste i forvejen,” smiler jeg tilbage. ”Men prøv og tænk på alle de andre, der ikke når hjem!” sukker jeg og kigger på ham. ”Skulle du ikke være ved VIP gaten?” spørger jeg undrende. Han nikker. ”Det burde jeg, men det andet her er tættere,” nikker han. Typisk! tænker jeg. ”Du har tid nu,” påpeger jeg. Han nikker og forsvinder.

Maya dukker op på min side. ”Var det lige, hvem jeg tror, det var?” hvisker hun måbende. Jeg nikker. ”Han skal med samme fly som os,” mumler jeg. Hun drejer hovedet og kigger mig grinene i øjnene. ”Det her bliver så underholdende!” erklærer hun. Jeg himler. ”Vi har en rolle at spille,” mumler jeg og sætter mig ned.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...