11 reasons why/Who's who?(1D) Agent Sky 2+3

Et år siden hun sidst så Zayn. Intet har ændret sig. Sky skal nu op til sine afsluttende eksamener på St. Martins. Midt i det hele bryder en uventet eksamen/mission pludseligt ud og hele Specialen må i gang. De skal infiltrere en lufthavn, for at finde en bombe, som gemmer sig et sted. Men hvorfor helvede står Sky pludseligt overfor Zayn? Og vil missionen lykkes? Sky får i hvert fald travlt, hvis hun både skal tumle med kærlighed og agentliv.

33Likes
97Kommentarer
6802Visninger
AA

22. Et smadret center

”Jeg er ikke sikker på, jeg synes om det her men ok,” siger jeg og hopper op på en dekoration og videre op på næste sal. Nogle stopper og kigger efter mig, hvilket gør jeg for god sags skyld hiver spraydåsen frem og skriver Look at the clock, we’ve taken over på muren. Jeg er vandt til at bruge spraydåser med syre, til at få lukkede døre op, så jeg er ret præcis og fortsætter med: You know where angels are? In the Sky, før jeg løber videre, som om jeg skal nå at erobre verdenen.

I virkeligheden skynder jeg mig op på taget, hvor jeg takker mig selv, for at have rapellingknapper sat i min jakke og lander lydløst på benene, før jeg fortsætter ud i natten og finder stationen. Her finder jeg den sidste bus, der går ud omkring, hvor mine kære kollegaer og min kusine ”camperer”. Det viser sig, at jeg ikke kan komme helt derud, så jeg må løbe de sidste kilometer. Sjovt… Jeg har ikke løbet i længere siden jeg forlod St. Martins og det kan mærkes en smule her og der, da jeg braser ind i autocamperen.

”Agent Sky! Hvad helvede var det vi aftalte?!” skriger Mart op. ”At jeg skulle holde mig til dem indtil rette tidspunkt. Jeg har 48 timers film. Jeg vil gå tilbage, hvis det bliver nødvendigt. De har lige smadret et helt center! Og jeg har det på film,” siger jeg. ”Så er vi vel godt på vej. Men har vi et præcist formuleret motiv?” spørger Fritz. Han trækker mig lige tilbage på jorden. ”Nej, det hele er meget upræcist. Folk snakker om opmærksomhed fra drengene, at bevise hvad at Directioners ikke bare er små skrigende piger. Det lader til at alle har en delt mening om hvorfor de gør det… Man skulle have været kriminalbetjent,” sukker jeg.

Forskellen på en kriminalbetjent og os agenter er ikke altid slående. Vi er tit på samme sager. Forskellen er bare, at det forventes at vi kører den lidt længere og ud at vi er mere ekstreme i vores metoder og handlinger.

Jeg sætter mig på den plads der efterhånden er min arbejdsplads og vi bruger det meste af natten på at lave en oversigt over vores arbejde, for at se om der ikke er noget vi har overset, kun afbrudt af et opkald, der får os ind og tjekke centret.

Det er vildt. Alt for vildt. De har endda formået at få det til at ligne, at de har kørt en bulldozer gennem væggen. Aner ikke hvordan. Jeg troede, at de var på vej ud, da jeg var. Dengang lå der vand på gulvet, på grund af smadrede rør, stengulvet var flækket flere steder, tøj, madvarer, accesorize og lignende lå smidt ud over gulvene og væggene var fuldkommen overmalede på første etage. Men de overgik sig selv og tog anden sal med. Men det hele virkede ikke så uhyggeligt der. Der var liv. Nu er det eneste man ser i alt rodet teknikere og os fire, som selvom 2 af os er store mænd, ved hvordan man bevæger sig som en kat gennem de mørke rum.

Olivia knuger sig ind til mig. ”Jeg kan ikke lide det,” klynker hun. Jeg laver en grimasse. ”Det kan jeg heller ikke,” svarer jeg og mærker en hånd lægge sig på min skulder. Jeg får et chok og af rene reflekser tager jeg fat i den og dirigerer den over min skulder, så en mand flyver gennem luften og må give et støn fra sig, da han lander. ”Civile ingen adgang,” siger han. Fritz stirrer på ham, mens Mart prøver at nedtone et grin. ”Du er en DCI?” gætter han og rækker hånden ned. ”Ja,” svarer manden. ”Overvej lige om folk er forklædt som civile en anden gang,” sukker jeg. ”Men jeg er glad, for at du troede på den.” Han kigger forvirret på os.

”Vil du være sød, at lække at det er sikkert at det er en gruppe 1D fans, der gør det her?” spørger jeg. ”Vi er på sagen og mangler nogle detaljer, før vi kan lægge ind. Det hele skal lige organiseres lidt og vi skal have lappet nogle huller, før vi kan gribe ind,” fortæller Fritz. ”Hvis du gør det, skal du have meget tak for det. Jeg tror, vi har set hvad vi skal… Men hvis i finder noget, må i meget gerne henvende jer til Sullivan.”

Så vender vi tilbage til vores arbejde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...