11 reasons why/Who's who?(1D) Agent Sky 2+3

Et år siden hun sidst så Zayn. Intet har ændret sig. Sky skal nu op til sine afsluttende eksamener på St. Martins. Midt i det hele bryder en uventet eksamen/mission pludseligt ud og hele Specialen må i gang. De skal infiltrere en lufthavn, for at finde en bombe, som gemmer sig et sted. Men hvorfor helvede står Sky pludseligt overfor Zayn? Og vil missionen lykkes? Sky får i hvert fald travlt, hvis hun både skal tumle med kærlighed og agentliv.

33Likes
97Kommentarer
6632Visninger
AA

8. Brasiliansk bomber

”Tandpasta?” spørger Maya. ”Tjek!” siger jeg og låser klatrelinen fast på ydermuren, før jeg lader mig glide ud af vinduet.

Nogle sekunder senere står jeg på jorden. Jeg laver de to små ryk i snoren, som får den til at løsne sig fra muren. Den ruller sig selv sammen, da den er designet som situationer som denne. En travl gade i New York.

Maya lander kort efter ved siden af mig og sætter i løb med det samme. Hun har boet i New York en del, så hun behøver ikke tænke meget over det. Som vi halser gennem gaderne ligner vi bare forsinkede studerende, der halser for at nå vores time, hvis man kigger bort fra vores evne til at undvige og vores fart. På ingen tid er vi fremme ved hotellet.

Der er en løbeklub samlet foran hotellet, hvoraf jeg kan genkende dem alle. Jeg er ret stolt af min skole, for denne forklædning er genial. Maya og jeg som ikke ligner nogen fra en løbeklub, stiller os lidt væk fra de andre, hvor de andre fra Team L, tilslutter sig præcist 32,2 sekunder senere.

Vi kigger op og ud af vinduet kommer Brittany. ”Houston, we have a problem,” erklærer hun. ”Har i en mistænkt?” spørger vi. Hun nikker. ”Gabriel Sanchez, 187,” siger hun.

Derefter ved alle, hvad de skal gøre. Hvis man holder øje, på det har tidspunkt, vil man se, at personalet nærmest fordobles. Man kan høre på alle der er proppet ind på hotellet, at de også meget kraftigt mistænker manden, for at være personen med bomben.

Maya og jeg udnytter en teknik, som gør at vi på ingen tid står midt i det hele. Eller rettere vi lirker låsen op til værelset og går ind. En lille, men bred brasilianer står og er ved at barbere sig. Han synger, som om i dag er hans dag.

Vi kigger på hinanden og planen er klar. 3,2,1, tænker jeg. Maya springer på ham og han er ikke forberedt, men alligevel lykkedes det hende ikke, at få ham ned med nakken. Han stiller sig i forsvarsposition, men denne gang bruger hun et trick, man skal kende hende, for at kunne undvige og to sekunder senere ligger han nede på gulvet.

Jeg er allerede i gang med at gennemrode hans ting. ”Vi er… et par agenter, der kredser om det her hotel… Du kan lige så godt glemme alt om at slippe udenom. Er det sandt, at du har en bombe i din taske?” spørger hun.

”Mays? Du behøver ikke, at spørge om mere… Agent Newton, kan du ikke sig mig om det her faktisk er den bombe vi leder efter… For i mine øjne ligner det her ikke den vi leder efter,” mumler jeg forundret, mens jeg trækker en hårnål ud af tørklædet. ”Det der er ikke, den vi leder efter,” lyder det kort efter bekræftende, mellem latterudbrud. ”Den er timet er den ikke?” ”Jo,” svarer jeg. ”1 time 5 minutter og 37 sekunder.” Jeg kan høre små hurtige klik. ”Det passer præcist med landingen… Hvis jeg gætter rigtigt, så præcist at bæreren kan nå ud inden,” griner hun. Jeg kan heller ikke lade være med at grine. Det er så langt ude, at vi enten har fundet bomben, som har vist sig slet ikke, at være hvad vi troede, eller også har der været to bomber på vej på nogenlunde samme tid.

Jeg arbejder forsigtigt og koncentreret med bomben. Et lille fejltrin kan gå galt.

Døren går op og flere kommer ind. Brittany kommer hen til mig og tager over, da hele grunden til at hun går på denne skole, er hendes gode evner indenfor afmontering af bomber.

Efter lidt tid dukker der FBI agenter op og tager over. Alle glider tilbage, hvor vi startede for noget tid siden. En forpustet gruppe unge løbere, står samlet, mens en mindre gruppe teenagere står lidt væk. Flint prøver, at få godkendt en 11 grund. ”Hvorfor skal jeg bruge 11 grunde, når Zayn ikke skal?” spørger han. ”Fordi dem kan jeg selv finde,” siger jeg koldt og kan mærke forvirringen køre omkring i mit hoved. Der er ikke meget, der hænger sammen. Alle afventer ordre og diskutere, hvad den bliver. ”Alle vender tilbage til deres respektive positioner og tjekker op på situationen der. Derefter forholder i jer passivt,” lyder det endeligt i vores ører.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...