11 reasons why/Who's who?(1D) Agent Sky 2+3

Et år siden hun sidst så Zayn. Intet har ændret sig. Sky skal nu op til sine afsluttende eksamener på St. Martins. Midt i det hele bryder en uventet eksamen/mission pludseligt ud og hele Specialen må i gang. De skal infiltrere en lufthavn, for at finde en bombe, som gemmer sig et sted. Men hvorfor helvede står Sky pludseligt overfor Zayn? Og vil missionen lykkes? Sky får i hvert fald travlt, hvis hun både skal tumle med kærlighed og agentliv.

33Likes
97Kommentarer
6647Visninger
AA

17. Ariel på cyperspace

Da Olivia er lagt i seng, er der ikke rigtigt andet, at gøre end at vente. Det er en overdrivelse, at sige at agenter ikke sover, men vi gør det nok en del mindre end normale mennesker. Alligevel går Mart ind at sover, da det rigtigt går op for os, hvor lang en nat det bliver.

Fritz og jeg bliver tilbage og sidder egentligt bare at snakker, mens Fritz holder øje med skærmene og gør lidt research. Han har opmærksomt husket mit ansigtsudtryk, da jeg slog tilbage, at det skulle være mig, der dækkede drengene. Så han får hele historien.

Pludseligt ringer telefonen og det er en vagthavende betjent fra det civile politi, der informerer om hærværk i et område ikke langt derfra. ”Det er løgn! Det var så åbenlyst! Det var så åbenlyst!” råber jeg, for at vække Mart og lader som om Fritz og jeg lige har løst hele missionen uden ham. Hans types værste mareridt. ”Du mener ikke..?” lyder det panisk fra ham. ”Nej, der er bare dukket hærværk op,” siger jeg. ”Hvem kører?”

Da ingen svarer tager jeg selv nøglerne og sætter i gang. ”Stop for helvede!” råber Mart, da han ser min fart. Jeg stopper, men kun fordi vi er, hvor vi skal være. ”Bare rolig. Jeg har styr på det,” siger jeg og vi går ud.

En mindre kontorbygning og en lille butik er smadret fuldkommen. Døre, vinduer, møbler, ALT og så er det graffiti over det hele. 1D går gennem det hele. ”Er der noget vi har overset på GPS'en?” spørger Fritz. Jeg trækker på skuldrene. ”Det tror jeg ikke, men vi må hellere vente lidt,” siger Martin. Jeg himler og gaber.

”Vil du nu også sove?” spørger Mart. ”Nu du siger det…” indrømmer jeg og går tilbage til bussen, hvor jeg går ind og lægger mig ved siden af Olivia, til jeg bliver vækket af skramlen i det andet rum. Der skal lidt til for at jeg tager mig sammen og går ud til dem.

”Nogen der havde bemærket noget?” spørger jeg gabende. ”Ja, desværre intet der kan hjælpe os,” sukker Fritz. ”Nogle mener, at have hørt drengestemmer, andre sværger de hørte pigestemmer, men alle lader til at være enige om at det var teenagere, hvilket begge parter burde være. Så var der noget med helt sorte dragter og…”

Efterhånden som han snakker, bliver han mere og mere forvirret. ”Måske er det din tur til at sove,” smiler jeg. Han ryster på hovedet. ”Nej, jeg skal bare have noget kaffe,” siger han og sætter en medbragt espressomaskine i gang. Jeg griner, da det er så agentagtigt, som noget kan blive. Han sætter sig ved sin computer og arbejder stædigt videre.

”Hvad nu?” spørger jeg. ”Det ved du selv,” vrænger Mart. ”Nå ja… Lad os komme til Cardiff,” siger jeg og skal lige til at gribe bilnøglerne, men han gør det før mig. ”Jeg foretrækker selv at køre,” siger han. Jeg griner og smider mig på sofaen overfor Fritz, for at gøre noget research selv.

”Uhm… Hvis nu vi sendte dig undercover som fangirl, hvad ville et godt cover være?” spørger han. ”Ariel Shirazi,” svarer jeg prompte, velvidende at jeg bliver nødt til at lave nogle midlertidige ændringer på kære Ariel, men det er jo også ideen med mine to figurer. De skal passe ind til situationen. ”Fødselsdato?” Jeg overvejer længe. ”26. april 19… Hvor ung kan jeg gå for at være?” spørger jeg. ”18,” kommer det med det samme fra Mart. ”Så må det være 1997,” konstaterer jeg. ”Måske skulle du udfylde noget af det her og have taget et billede…” foreslår Fritz.

Jeg sætter mig om ved siden af ham og ser at han har lavet en facebookprofil til mig, eller rettere Ariel. Jeg går i gang med at taste ind og bliver faktisk bit af det. ”Facebook er genial til at opbygge en karakter!” erklærer jeg og går også ind og opretter en twitter. ”Nu skal du ikke gå amok i det her,” griner Fritz. ”Men jeg tror altså et billede vil hjælpe.”

Jeg griner også af mig selv og nikker. ”Kig lige i papkassen,” siger Mart. ”Der er noget i måske kan bruge.” Jeg kigger i en papkasse og opdager at den er fyldt med One Direction bluser. ”Jeg kan virkeligt godt lide den her,” smiler jeg og tager den, hvor der med kæmpe skrift, står I <3 Zayn op.

Da jeg har skiftet og fået brune kontaktlinser, stopper Mart bilen og Fritz dukker op med et ret godt kamera. ”Vi trækker udenfor og får et billede af dig på en tom vej,” smiler han. ”Genialt,” griner jeg. Det næste stykke tid leger vi photoshoot i mørket, men så bliver det for koldt og vi går ind igen.

Jeg går ind og får igen noget mit tøj på, før jeg sætter mig ved min egen computer, for at skrive til nogle venner, som kan hjælpe med at gøre min figur realistisk på cyberspace. Cyberspace er nemlig kernen i fandom. Jeg liker alt med One Direction, jeg kan komme til.

Efter 3 timer ankommer vi til en campingplads i Cardiff, hvorefter vi lægger os til at sove. 

Wow! I har virkeligt mange ideer til hvordan det skal ende! Det er herligt. Kom bare med flere bud, hvis i vil. For anden gang i dag, det er virkeligt dejligt at i gider læse...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...