Let her go {1D}

17 årrige Grace har altid levet i skyggen af sin bedste veninde, Julie. Julie har alt: Penge, tøj, drenge vil gøre alt for at komme i nærheden af hende, udseendet er der altid styr på og så dater hun ovenikøbet den berømte Niall Horan. Men alligevel er hun Grace's bedste veninde og det har hun altid været. Men hvad sker der når Grace bliver introduceret for Niall, og han begynder at vise føelser for hende han bedstemt ikke burde? Og hvad hvis de føelser også sniger sig frem i Grace? Grace kommer i et stort dilemma hvor hun må vælge mellem kærlighed og venskab.

12Likes
9Kommentarer
1377Visninger
AA

3. Fries and (almost) a kiss

"Woow, Julie!" Hun kom gående ned i entreen i sin højtaljede nederdel og blondetrøje. Hun drejede rundt om sig selv og begyndte så at posere. Jeg begyndte at grine, og der gik ikke lang tid før Julies fake snobbede facade faldt til jorden, og hun joinede mig. Men så snart jeg faldt til jorden og begyndte at rulle rundt holdt hun op, og stirrede på mig som om jeg var en eller anden psyko.

"Du krøller din kjole!" I et kort øjeblik var jeg faktisk holdt op med at grine fordi jeg troede der var et eller andet galt, men nu begyndte jeg igen.

"Jeg mener det!" Hun tog et fast greb i mig og kiggede mig bedstemt ind i øjnene, jeg kunne ikke lade være med at fnise. "Okay..." Hun slap mig og vente sig væk fra mig, og jeg sværger jeg hørte et mikro fnis komme fra hende, men jeg skulle nødig klage. Ingen var dårligere til at holde facader end mig!

Julie kiggede på sin iPhone og lavede så en gispeagtig lyd. Gispeagtig. Var der overhovedet noget der hed det? Havde jeg lige opfundet et ord? High-five til mig selv!

"Vi kommer for sent!" på to sekunder havde hun fundet sine ting og stod i døren, jeg var stadig igang med at tage min cowboyjakke over skuldrene. "Kom nu!" Hun lød næsten vred og jeg bad til at ham Niall var sød siden jeg gjorde så meget for Julie. "Jeg kommer nu, jeg kommer nu..." mumlede jeg og svingede min lille læder taske taske over skulderen. 

***

Den konstante lyd at negle der ramte mod stålpladen drev mig til vanvid, og havde gjort det i snart 10 minutter. Igen og igen... Jeg skulede til Julie der sendte mig et uforstående blik som jeg hurtigt besvarede ved at kigge ned på hendes hånd. Hun fulgte mit blik og stoppede hurtigt hendes trommen og sendte mig et undskyldene blik. "Undskyld... Jeg kan bare ikke forstå hvor han er!" Jeg rystede stille på hovedet. "Julie, slap af! Han er sikkert..." Hun gav et lille hvin fra sig, og styrtede så over med en skikkelse med en stor hættterøje på, som stod i dørkammen til caféen. 

"...Lige på trapperne" mumlede jeg til mig selv mens jeg rejste mig op. Jeg gik med overraskende rolige skridt hen mod dem. Jeg havde egnelig regnet med at være ret nervøs, han var jo berømt! Var han ikke? For at være helt ærlig havde jeg ingen anelse om hvor store ham og hans band var. Når Julie begyndte og plapre om dem havde jeg efter hånden lært at lukke af, hun ville alligevel først opdage det om et kvarterstid når hun ville spørge mig om et eller andet.

"Niall det her er Grace, Grace det her er Niall" Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. Hvem skulle det ellers være? Hun havde jo plapret om ham hele dagen!

"Hey!" Sagde han og rakte hånden frem mod mig. "Pænt goddag til dig også!" Sagde jeg og tog fat i hans hånd. Julie sukkede let mens Niall bare løftede et øjenbryn. Sejt. Det har jeg altid gerne ville kunne. 

En latter trængte gennem mine øre og jeg fik øje på Niall som stod med sine underarme krydsede over maven. Det gik op for mig at jeg stod med tungen ud af munden og prøvede at løfte mit øjenbryn hvilket umuligt kunne se elegant ud. Jeg er den bedste til at skabe et godt førstehåndsindtryk i verden! Kunne i mærke ironien? Det håber jeg for ellers ville jeg nok ligne en kæmpe idiot som troede jeg var god til alt.

"Skal vi finde et bord?" Kom det endelig fra Niall da han var færdig med at grine over min grimasse. "Vi har faktisk allerede fundet et!" Sagde jeg stolt og rettede mig op så jeg blev en lille smule højere.

***

Og folk sagde jeg åd som et svin! Niall var højst 5 minutter om at spise den KÆMPE burger han havde bestilt. Det overraskede mig endnu mere da jeg troede berømtheder skulle være 'Åhh så fine' hele tiden, men på det punkt tog jeg åbenbart fejl. Ikke fordi jeg tager fejl tit! Jeg er faktidk rigtig god til vide ting.

Vent, kan man være god til at vide ting? Det kunne være ret sejt hvis jeg var den første til at det! Mental high-five til mig selv!

"Skal du have resten af de pomfritter?" Niall kiggede spørgende på mig og Julie begyndte at grine. "Niall, Grace minder for meget om dig på det punkt!" Svarede Julie for mig. Jeg kunne se Niall tænkte lidt over hendes svar men sukkede så. "Så det betyder nej?" Jeg nikkede og fyldte mit gab med de pomfritter han så gerne ville have.

Ha, så kan du lære det Mr. Superstar!

Julie rejste sig, og Niall kiggede på hende med et spørgende blik som hun hurtigt bevarede med et nik mod et skilt der stod WC på. Jeg kiggede efter hende med et irreterret blik. Fedt. Bare lad mig være alene med en dreng jeg ikke kendte! 

Ud af øjenkrogen kunne jeg se en hånd snige sig ind på mine så højt elskede pomfritter. Ad. Den kunne godt misforstås, men bare lad vær! Så bliver det meget nemmere at forklare alting!

"Hey!" Sagde jeg klagende til Niall der allerede havde puttet den ind i munden. Han trak bare på skuldrene og kiggede uskyldigt på mig, "Åben." Han kiggede forvirret på mig. "Åben!" Langsomt åbnede han munden, og ganske rigtigt lå der en gennem snasket pomfrit.

Jeg skulede til ham men han bevægede bare sin hånd hen for at tage en til. SLAM! Jeg havde løftet min hånd og slået den ned der hvor hans hånd var. Eller, havde været. Han måtte have nået at flytte sin hånd for lige nu sad han med med et triumferende smil smil på læberne og tog en bid af min pomfrit.

Og da det er mig vi snakker om valgte jeg at gøre det mest barnlige i hele verden. Jep. Jeg tog de få pomfritter der lå på min tallerken og slikkede på dem en efter en. Jeg lænede mig tilfreds til bage og kiggede undersøgende på ham. Hans øjne flakkede fra mig til pomfritterne og efter et stykke tid valgte han, ja du hørte rigtigt, han valgte at spise en af dem!

"Nu har vi næsten kysset!" Sagde han og kiggede på mig med et stort smil. Det var virkelig klamt! Men det behøvede han ikke at vide jeg syndtes, istedet valgte jeg at være flabet. "Jeg mangler stadig lidt af dit spyt!" Sagde jeg og kiggede afventene på ham. Han trak på skuldrene og tog så en af mine allerede oversavlede pomfritter og gav den et slik mere. Han rakte den til mig og jeg tog imod den med et udtryk som kun kan have været alt andet end flabet.

Jeg tog en bid af den og til mit held kunne man ikke smage spyttet men kun mærke at den var lidt mere våd end den plejede. To sekunder efter kom Julie gående mod vores bord. "Skal vi smutte?" Spurgte hun og jeg nikkede til hende som svar.

Det var en af de der resturanter hvor man betaler før man for maden så der var heldigvis ikke nogen regning at tage sig af, hvilket betød at vi bare kunne gå.

Vi var næsten henne ved Julies bil da Niall råbte mod os. "Jeg skulle sige fra drengene at Grace også er inviteret i aften!" Hvorefter han hoppede ind i en taxa. Jeg kiggede forvirret på Julie som også så lidt overrasket ud. "De holder filmaften... Og jeg tror bare de vil se om du er lækker." Sagde hun og blinkede til mig. Jeg sukkede og satte mig ind i bilen.

__________________________________________________________

Lidt klamt, i know! Men jeg vil vise at hun er ret barnlig i forhold til andre teenagere eller hvad de nu er ;)

P.S. Kapitlet er IKKE rettet igennem!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...