Spil for livet.

Siri kæmper med at tjene til dagen og vejen, men det er ikke altid nemt når man er anden rangs violinist, der spiller på de nærmest uddøende musik restauranter.
En dag finder hun noget som vender hendes hverdag på hovedet. Det kommer med posten, og hun bliver rodet ind i en gammel mordsag der skete for flere år siden, dengang hun gik på konservatoriet.
Endnu en gang bliver hun rodet ind i denne sag, og hun er på sammenbrudets rand, da hun opdager at historien gentager sig selv.


30Likes
37Kommentarer
2621Visninger
AA

7. 6

 

Limen har ødelagt papiret, så det næsten er umuligt at se noget som helst. Alligevel lykkes det Ulrik at skelne tallet 25 fra resten af de sammentværede bogstaver. 25 er altid en start tænker han. Ivrigt skriver han det ned på den lille linjerede blok. Selvom han har fået det man kalder et mindre gennembrud føler han sig alligevel deprimeret. Han tænker på Siri, og hvordan hun må have det. Hun kan umuligt have det godt, hvert eneste sekund af hvert minut render hun rundt, og ved ikke om truslerne er alvorlige eller bare en eller anden sindssyg galnings værk.

Han tænker på om hun mon græder nu, fordi han endnu ikke har ringet og forsikret sig at hun er okay. Det er svært at lade være med at tænke på hende. Hun er så betagende smuk, og hans egen kone er ikke meget værd mere. Hun sover med en anden, og Ulrik har ikke mod nok til at gøre det forbi, eller det har han ikke haft før. Nu vil han gøre det på grund af Siri, uden at vide om hun føler det samme som ham. Han er næsten 20 år ældre end hende.

Tilbage til arbejdet. Efter at have trukket yderligere fire bogstaver op af limen, har han fået sammensat ordet ”september”. Den 25. september, ja så han da at avisen er skrevet efter det. Men gad vide hvor mange år det er siden?

Hvis bare der var et billede, et særligt kendetegn, et bynavn et eller andet! Ulrik læner sig frustreret tilbage i stolen. Lige nu virker det som om han aldrig finder en måde at opklare det hele, hvem der har gjort det og, hvad budskabet bag truslerne egentlig er.

Det må handle om Siri, noget hun har gjort… Eller oplevet… Hun kan umuligt have gjort noget dumt tænker han.

Han smider bogstaverne tilbage på papiret og rejser sig hurtigt op. Bare tanken om, at hun engang har levet et helt andet liv, har været en anden person er uvirkelig for ham. De har knap kendt hinanden i en uge, men alligevel føles det som et helt liv.

Tanken om at hun sikkert ikke føler det samme for ham som han for hende er også uvirkelig. Men måske vil det ændre sig, når han engang finder gerningsmanden. Han må finde den psykopat der skræmmer livet af hende.

Han må spørge hende, hvorfor, hvordan, hvem, hvornår, hvordan. Tårerne skal trille ned af hendes kinder, selvom han ikke er meget for det, for han må have alle de svar han skal bruge. Den mindste detalje kan gøre at det hele bliver en total fiasko!

Jakken bliver revet af den bøjle, hvor den har hængt så roligt de sidste mange timer. Oprevet sætter Ulrik sig bag rettet, og kører i en rasende fart mod Siris lille lejlighed. Han løber op af de mange trapper, og da han står forpustet foran hendes dør tøver han et par sekunder.

Han tager en dyb indånding og ringer på døren. I flere sekunder står han bare derude, inden han ringer på igen. Stadig intet svar. Nu begynder han at blive en smule utålmodigt, og arrigt trykker han igen på ringeklokken.

Han sukker dybt, og skubber blidt til døren. Den går op. Forsigtigt træder han indenfor døren. Der er en stemning, en uhyggelig stemning i lejligheden. Det er ikke som det skal være. Han tager lydløse forsigtige skridt, og den lille lejlighed virker pludselig større end et slot. Det er en stor forvirret labyrint.

Der er helt stille, så stille at han vil kunne høre en nål falde på det bløde gulvtæppe. Hans åndedræt er så dybt, og det kan høres langt væk, men det er ikke logisk for hans hjerte hamrer derud af, så det næsten overdøver hans vejrtrækning.

Der er intet i stuen, og heller ikke i køkkenet. Pludselig tænder bruseren, og Ulrik springer mindst en halv meter op i luften af forskrækkelse. Hurtigt trækker han pistolen frem, som han har haft gemt under jakken. Hans koncentration bliver slået til, for han ved at der er nogen, der ikke skal være der.

Han åbner døren til badeværelset, men den knirker utrolig meget. Han træder ud på flisegulvet, og trækker i en hurtig bevægelse forhænget fra. Der er intet bagved, og han slukker for bruseren.

En ny lyd kan høres. Det er håndvasken i køkkenet. Han vender sig om, og går igen ud i køkkenet for at slukke vandhanen. Der er heller ingen i køkkenet, og Ulrik kan ingen skridt høre.

Døren bliver smækket bag ham. Ulrik genvinder en smule af sin fornuft, og går forsigtigt hen til den dør der åbner ind til soveværelset, stadig med pistolen pegende foran sig.

Han tager i håndtaget, og åbner forsigtigt døren. Der møder ham et syn han sent vil glemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...