My Mystery Love Disappeared ❋ Justin Bieber

{TJEK TRAILER!} Følg med i "My Mystery Love Disappeared ❋ Justin Bieber"
Det rigtig flotte cover er lavet af Laura G. ♥

45Likes
48Kommentarer
3392Visninger
AA

5. *•Kapitel 4•*

 

»Hun var forduftet fra min  nethinde«

Melodys synsvinkel

Jeg strøg usikkert en hårlok om bag mit øre, mens et fortvivlet blik havde forplantet sig i mit ansigt.

Tænk, at han lige inviterede mig indenfor. Jeg havde først lige mødt ham. Ud fra at dømme ham på førsteindtrykket, så lød han slet ikke irriteret over, at jeg var håbløs nervøs ved førstehåndsindtrykket. Hans øjne havde dybdeboret sig ind i mine øjne, mens hans bare kiggede opmærksomt på mig, som om jeg havde fanget hans opmærksomhed.

Mine læber krusede langsomt op i et undskyldende smil, hvorefter jeg fik sagt, ”det passer ikke så godt nu. Jeg skal ind til Mary igen.”

Justin nikkede en smule skuffet, men samtidigt forstående.

”Det vel okay. Måske ses vi en anden dag?” Sagde han og fik fremtryllet et pænt (lidt meget pænt) smil frem.

”Det gør vi sikkert, Justin.” Fastslog jeg og smilte halvhjertet.

”Okay, men vi ses Melody.” Sagde Justin venligt.

”Vi ses.” Sagde jeg også, og forlod døren, da han lukkede døren i med et beundringsfuldt blik på mig.

 

Justins synsvinkel

Jeg magtede seriøst ikke, at rode op og lave ting på mit værelse..

Derfor lå jeg også, og fladede den ud på min seng, som tragisk nok var en af de eneste ting, som var fuldbygget. Det var noget shit.

Efter kedsomheden havde taget plads i rigeligt tid, så rejste jeg mig sløvt op, og besluttede, at kigge i en af de uåbnede flyttekasser.

Suk.

Der var kun kedelige ting.

Men mit blik faldt hurtigt over det store, årgamle kamera, som lå på den hvide hylde. Jeg gik hen og tog det ned, og satte mig hen i sengen med et nysgerrigt blik på kameraet. Jeg trykkede på en knap, og overraskende nok, så var kameraet næsten ladt helt op.

Det var jo mit gamle kamera, som jeg aldrig havde fundet igennem det rod, som jeg altid havde på værelset.. Eller det er faktisk blevet bedre med årene.

Just saying...

Jeg skimtede billederne igennem, men ved synet af det næste billede frøs min krop til is.

Wtf, hvorfor er hun på billedet?!

De funklende, blå øjne var tydelige, mens de søde, velformede læber var pyntet med et tandpastasmil på billedet. Helt fyldt med livsglæde, hvis man kunne sige det sådan?

Pludselig fløj et flashback igennem min nethinde.

 

”Tror du, at det her kunne blive til mere?” Spurgte Melody forsigtigt, og med lethed, så kunne jeg allerede høre, at ventetiden for svaret ville være nervepirrende for hende.

”Selvfølgelig,” bekræftede jeg, idet jeg forsigtigt trak hendes lysebrune hår til side. Derefter så placerede jeg et fjerlet kys på hendes nakke.

”Du er mere end bare en pige, Melody.” Hviskede jeg troværdigt ved hendes øre, så jeg kunne mærke hendes krop skælve let. ”Jeg vil ikke give slip på dig allerede.”

Langsomt vendte Melody sig om mod mig, men jeg havde stadig min hånd lidt over hendes talje.

Mine øjne rettede sig mod hendes fortryllende, havblå øjne, som fik mig til at svømme hen i en mærkelig tilstand, som var jeg væk i hendes havblå øjne. Hendes smukke øjne var lige til at drukne i.

 

Med ét, suste alt tilbage til mig.

Sommeren hos min far.

Min største og første kærlighed dengang.

Den livsglade Melody.

Hendes forsvinding...

Hvordan kunne jeg glemme alt det?! Måske var det, fordi min karriere for alvor toppede efter sommeren, og der sprang nye ting ind i mit liv, og erstattede de gamle ting. Men nu blev én af de gamle ting særdeles husket! Karrierestarten havde skåret mig væk fra de følelser, som jeg egentlig havde brug for at håndtere dengang, men med karrierens pres, så havde jeg ikke tid til at tænke på Melody. Jeg var nød til at lægge hende til side, og lade hende forsvinde, som et slettet kapitel i mit liv.

Men nu poppede hun bare op, og gjorde mig forvirret. Var Meledy fra sommeren 2010 virkelig hende, jeg mødte i går. Måske var det virkeligt rig...
 

Okay, nej.

Bare nej.

Melody, som bød vores familie velkommen i går, kunne ikke være den pige, som jeg havde haft så stor en kærlighed til.

Genert, var lige det hun var.

Og usikker.

Og nervøs..

Og…

Okay, jeg siger det bare. Hun var et perfekt eksempel på at være akkurat en modsætning af den Melody, jeg kendte. Melody, som jeg kendte, var åben, livsglad, udadvendt osv. Hun var bare ikke…

Jeg prøvede vist, at overbevise mig selv inderligt om, at Melody – som jeg mødte i går – ikke var hende, som jeg havde delt en hed sommerromance med for to år siden. Hende, som jeg havde været så dybsindigt forelsket i, var bare alt andet end usikker. Hende jeg havde kendt var – ja, I har vist allerede fået en forklaring..

Jeg måtte vel indse, at Melody havde ændret sig drastisk siden sidste gang, for to år siden, hvor hun forsvandt.

Pludseligt trængte de nysgerrige tanker frem for alvor og fyldte mit hoved.

Hvorfor forsvandt hun pludselig dengang? Havde hun været ude for traumatiske ting dengang? Hvorfor var hun det modsatte af dengang nu? Hvordan havde hun det overhovedet? Hun havde glemt mig.

Jeg fik et stik i hjertet af den sidste tanke. Jeg var overbevist om, at hun havde glemt mig, for det så i den grad ikke ud til, at hun genkendte mig. På den anden side var det egentlig fint. Jeg ville ikke kunne klare, at falde for hende igen, for jeg havde jo Selena, som jeg var helt tilfreds med.

Okay, 'tilfreds' var en af mine værste underdrivelser!

Jeg elskede Selena.

 

Melodys synsvinkel

Jeg havde lige fortalt bedste, hvordan naboen var indtil videre. Dog kunne jeg kun lige fortælle, hvad jeg syntes om Justin og den lille, søde pige, Jazmyn.

”De lyder, som en typisk sød børnefamilie.” Sagde Mary for sig selv og havde et kærligt smil på læben. Lige såvel, som mig, så elskede hun også børn. Desværre havde hun ikke nogen børnebørn, men hun havde sagt, at hun betragtede mig, som sit barnebarn.

”Mmm.. De var flinke.” Sagde jeg veltilpas igen.

”Melody, kunne du lige gå ud med skraldespanden? Jeg tror, den er fyldt op nu.” Spurgte Mary om, selvom hun ikke behøvede at spørge om det. Det var jo mit arbejde, at hjælpe hende med de strikse ting i hverdagen, og jeg vidste, hun behøvede det, da hun ikke havde så mange kræfter tilbage.

”Selvfølgelig.” Svarede jeg, og gik ind i det gammeldagskøkken, hvor skabene var ladet af skinnede, mørkt træ og bordpladen var lavet af mørkegråt granit. Jeg åbnede lågen under vasken og tog skraldeposen ud, for derefter binde posens snore sammen, da indholdet ikke skulle falde ud. Hurtigt havde jeg futtet ned i nogle ballerinaer, som lå i gangen og begivet mig udenfor, hvor en kølig aftenvind befandt sig.

Skraldespanden stod foran huset op af muren foran indkørslen, så der var jeg henne nu. Jeg åbnede den store låge op smed skraldespanden ned. Jeg lukkede låget i, og skulle til at vende mig om, da jeg opdagede en skrækkelig skikkelse lige ved siden af mig.

Hvad lavede han her?!

 

                              

Undskyld ventetiden!♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...