My cindarella story - 1D.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2012
  • Opdateret: 31 okt. 2013
  • Status: Igang
Den 17 årige Daisy Cameron bor i london sammen med sin far, søster Amber og forfærdelige stedmor. Hendes egen mor døde af kræft da Daisy var 14 år og hun er stadig ikke kommet sig over tabet. Efter kun nogle få måneder fandt hendes far Tom en ny kone ved navn Cathrine. Det faren ikke ved er at Cathrine slår Daisy. Da det bliver meget slemt flygter Daisy, uden nogen ide om hvor hun vil hen. Da hun støder ind i den verdensberømte Louis Tomlinson ændres hendes liv fuldstændig. Men vil Cathrine lade hende slippe væk? Og vil faren finde ud af noget?


27Likes
23Kommentarer
2368Visninger
AA

6. Kapitel 5.

Jeg skulle komme hjem til Eleanor klokken 5 og jeg skulle medbringe: Dyne, hovedepude, og sodavand.

Perrie skulle have chips med, Danielle skulle have slik med og Eleanor skulle leje nogle film.

Jeg bedte hende om at vi IKKE skulle se en gyser og den var hun med på.

Hun er min eneste og bedsteveninde, vi er virkelig ens og jeg stoler på hende mere end nogle andre.

Desværre blev Louis nød til at give mig penge til sodavand.

Jeg føler jeg suger penge ud af ham, men jeg har aldrig været så lykkelig før!

Louis you saved my life.

Det søde var at Harry klagede over han ikke skulle sove med mig i nat.

Lille skat.

Jeg havde pakket det hele, pyjamas, sodavand, dyne, pude og makeup ting.

Eleanor snakkede om vi skulle stille hinanden nogle spørgsmål, så vi lærte hinanden bedre at kende. Eller rettere sagt, så jeg lærte dem bedre at kende.

''Hva så Daisy, er du snart klar?'' råbte Louis fra stuen.

''Bare 2 minutter!'' råbte jeg.

Jeg tog mine tasker og gik ind til Louis.

''Nu er jeg klar'' sagde jeg og sendte ham et smil.

''Så lad os komme at sted'' smilede Louis.

 

**

 

Efter 10 minutters kørsel var vi ved Eleanors lejlighed, og jeg begyndte at blive lidt nervøs.

Jeg håber de tager godt imod mig.

Jeg kiggede lidt på Louis som bare kiggede spørgende på mig.

''Louis?'' spurgte jeg og kiggede ned i jorden.

''Ja Dais? spurgte han smilende.

Dais er mit nye kælenavn.

Det kalder Louis mig ihvertfald heeeele tiden.

Så jeg kaldte ham Lou, men det var åbenbart noget Harry kalder ham, så vi endte i endnu en slåskamp. Den her gang i sengen.

Nej, det var ikke meningen i skulle misforstå det.

Selvom jeg misforstod det lidt, hi hi.

''Er de søde? Altså Danielle og Perrie?'' spurgte jeg og sendte ham et nervøst smil der fik ham til at grine.

''Ja da søde, de fantastiske!'' grinede Louis.

''Så lad os gå op nu!'' råbte jeg og hoppede ud af bilen, så jeg tabte mine tasker.

''Easy tiger, vi skal nok nå det'' grinede Louis og hjalp mig med taskerne.

Louis trykkede på en elevator som tog os op til anden sal.

Jeg kiggede på navenskiltet og så der stod ''Calder'' på, så jeg bankede på.

Der gik 3 minutter før der blev åbnet og Eleanor stod i døren.

''Hej i to!'' smilede hun og krammede os begge.

Jeg kunne se at Perrie sad i stuen, hun havde allerede en pyjamas på og hun var virkelig smuk.

Men jeg kunne ikke se Danielle.

Hun er sikkert på toilettet eller sådan noget.

''Daisy du kan bare gå ind til Perrie, jeg skal lige snakke med Louis'' sagde Eleanor og smilede til mig.

Hun er så sød.

Helt igennem kærlig.

Jeg gik ind mod stuen og kunne se Eleanor lukkede døren bag mig.

''Daisy!'' råbte Perrie og løb over og gav mig et kram.

Jamen hej.

Ej rolig det sagde jeg ikke.

''Hej Perrie'' grinede jeg.

''Omg, jeg har hørt så meget godt om dig fra Zayn altså. Han siger også noget med dig og Harry er ret glade for hinanden'' grinede Perrie.

Damn.

Hvem tror han at han er?

Sherlock Holmes?

''Jeg ved ikke med ham'' sagde jeg stille og kiggede ned i jorden og selvom jeg kiggede ned, kunne jeg følge Perries blik på mig.

''Søde, igår fortalte Zayn mig at Harry har sagt du en special pige. Ingen grund til at græde'' sagde Perrie og kiggede bekymret på mig.

Jeg græd da ikke?

Jeg tog forsigtig hænderne op til mine kinder og kunne mærke jeg var helt våd.

Jeg græd.

''Tak Perrie'' sagde jeg og krammede hende.

Jeg satte mig ned mellem sofaerne hvor pigerne havde gjort klar med dyner, puder og tæpper. Der var virkelig hyggeligt.

Lidt efter trak jeg sodavanden op og Perrie fandt chipsene frem, hun fandt også neglelak frem og tog fat i min hånd.

''Skal du have en manicure søde?'' spurgte hun og smilte. Shit hendes smil er pænt.

Jeg nikkede og hun begyndte så at file og lakere mine negle.

''Hey, hvor er Danielle egentlig?'' spurgte jeg, mens jeg kiggede på mine negle.

Hun har lagt et lyserødt lag på med lidt glimmer i, senere skal der vidst sten på.

''Hende og Liam har problemer, men jeg tror hun kommer. Vi støtter jo hinanden'' sagde Perrie og trak lidt på skuldrene.

I samme sekund kom Eleanor og en grædende Danielle ind.

''Hvad sker der?'' spurgte Perrie hurtigt, mens jeg bare forblev tavs.

Danielle havde helt røde øjne og man kunne se på Eleanor hun også havde grædt.

Stakler dog..

''Hm, Liam og Danielle har slået op'' sagde Eleanor stille og krammede Danielle endnu hårdere.

''Ååååh din stakkel'' råbte Perrie og lagde sine arme om Danielle.

Jeg følte mig lidt dum, jeg var den eneste der ikke krammede hende. Jeg følte mig faktisk forfærdelig.

''Det jeg virkelig ked af Danielle, og jeg ville kramme dig hvis nu min neglelak var tør'' sagde jeg og kiggede hende seriøst i øjnene.

Pludselig begyndte pigerne at grine - rigtig meget.

''Det sødt at dig Daisy'' sagde Danielle stadig med tårer i øjnene, men med et lille smil.

''Danielle sæt dig ned her'' sagde jeg og klappede ved siden af mig.

Danielle trak sig ud fra krammet og satte sig ned ved mig. Det samme gjorde Eleanor og Perrie, de satte sig bare overfor os.

''Danielle jeg er sikker på at han snart indser han ikke kan uden dig, du er både smuk og sød. Det kan jeg sige, også selvom jeg først lige har mødt dig'' sagde jeg og grinte en smule.

Eleanor og Perrie gjorde sig hurtigt enige, og nikkede helt vildt.

''Jeg vil ikke ødelægge jeres aften'' sagde Danielle stille.

Jeg lagde min arm om hende.

''Det gør du ikke. Vi skal nok prøve at få det sjovt'' sagde Eleanor og rakte hende et glas sodavand.

''Tak piger'' sagde Danielle og tog imod cola glasset.

 

**

 

Der er gået 2 timer og Danielle har fået det meget bedre. Vi har danset, sunget sing star, lagt sindssyg makeup på hinanden og lavet modeshow. Alt i alt har jeg hygget mig så meget, de piger her er fantastiske. Så godhjertede og fulde af energi.

Danielle, Perrie og Eleanor har fortalt mig at jeg skal gå efter Harry. De syntes vi ville være søde og det fik mig til at rødme. Og dem til at grine.

''Så du fandt et kondom i Harrys skuffe?'' spurgte Perrie helt grædefærdig af grin.

Det morede hende helt sindsygt.

Og det fik de andre piger til at grine.

''Ja og så kom han ind. Jeg gik i panik og sagde jeg bare beundrede hans reol'' sagde jeg flovt.

Jeg måtte ligne en tomat.

En meget rød en.

Jeg kunne se Perrie veksle blikke med de andre, hvorefter Eleanor grinte.

Jeg forstår godt Danielle, det er hårdt at miste en gennem 2 år.

Årh.

''Piger!?'' råbte Eleanor pludseligt.

Så Danielle hoppede op af bare forskrækkelse - Hvilket jeg også gjorde.

''Lad os tage et billede sammen!'' råbte Eleanor og kiggede på os alle.

''Fint med mig'' grinede Perrie.

Både mig og Danielle nikkede med det samme. 

Eleanor hev sin mobil frem og tog en masse billeder, alene og sammen.

Hun lagde et billede ind af os alle sammen på instagram og twitter og skrev en lille tekst.

 

''This is our new friend Daisy Cameron, shes so sweet! :) x''

 

Jeg krammede hende med det samme, og jeg krammede også de andre.

''Jeg er så glad for endelig at have nogle veninder der er der for mig'' sagde jeg i krammet.

''Vi vil ALTID være her for dig Daisymus'' sagde de alle i kor - næsten da.

Jeg kiggede bare på dem og smilte stort.

Dagen var fantastisk og det endte med jeg faldt i søvn med Eleanor.

Hånd i hånd.

Hun var helt sikkert min bedsteveninde.

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så fik i lige et nyt kapitel.

Jeg ved godt det var lidt kedeligt, men alt skal ikke ske på en gang! 

Tak fordi i læser med, jeg nyder at skrive den ♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...