Part Of Something {1D}

Vanessa har været venner med Harry Styles, siden de var helt små. Da han bliver kendt mister de efterhånden kontakten, og det er som om han ikke gider hende længere.. Vanessa er tit ovre ved hans hus for at spørge efter ham, men han er aldrig hjemme, og Vanessa er bange for at deres venskab er helt ovre. Men hvad sker der den dag hun møder de andre drenge fra One Direction?

6Likes
7Kommentarer
1249Visninger
AA

5. Spain in a sunbed

 

En time senere holder vi i lufthavnen. Mig selv, Harry, Niall og hende der Jessica. Hun virker lidt mopset, men come on? Hun skal i sommerhus med One Direction?!

Jeg ved godt jeg før har sagt at jeg var ”ligeglad”, og ikke ligefrem flippede ud over at skulle være sammen med One Direction. Men 10 dage?  I et sommerhus? Med fem lækre drenge?

Det kan man da ikke andet end flippe ud over man!

Da vi har ventet i lidt tid hører jeg nogle råbende stemmer, hvilket får mig til at vende hovedet og kigge på de tre resterende drenge fra bandet, og tre piger.

”Heeey Van!”, siger Louis, inden han trækker mig ind i et kram, ”det her en min kæreste Elanor.” Han peger på en smuk pige ved siden af ham. ”Hej”, siger jeg og rækker hende hånden. ”Hejsa”, siger hun, tager hånden og smiler. Hun virker rigtig sød og så er hun virkelig smuk. ”Og det her er min kæreste, Danielle”, siger Liam hurtigt, og trækker endnu en smuk pige hen til mig. Jeg får hilst på hende og  Zayn’s veninde Patricia, inden vi går ind og tjekker ind.

 

Mig, Elanor og Patricia sætter os hurtigt sammen og får os en snak om drengene. Selvfølgelig skal Zayn stå og læne sig op ad et bord helt vildt lækkert, mens han snakker med Harry. Mens jeg sidder og overstirrer hans perfekte udseende, skal han selvfølgelig også kigge på mig med sine mega hotte, brune øjne og hans perfekte smil.

Jeg skynder mig i stedet at kigge væk, og deltage ”interesseret” i de andres samtale, med Zayn’s blik hvilede på mig. ”Hvorfor smiler du sådan?”, siger Patricia drillende, og jeg kan se på hende at hun har regnet den ud. Elanor kigger spørgende fra den ene til den anden, og da hun løfter det ene øjenbryn kan jeg ikke holde et grin tilbage. Drengene der sad og snakkede, kigger straks på mig og sender mig alle et smil, hvilket bare får mig til at grine endnu mere. ”Eeeasy girl”, siger Niall og lægger en hånd på min skulder. Jeg får grinet af, inden vi begiver os mod flyveren.

 

I flyet sidder jeg mellem Harry og Zayn (heldige mig!) Zayn sidder yderst, og sidder derfor og snakker med Patricia der sidder yderst på rækken overfor.

Harry lægger sig straks til at sove, så jeg følger hans eksempel.

 

Jeg vågner ved en prikken på skulderen, efterfulgt af en ret lækker og lidt hæs stemme: ”Hey, der er mad”. Jeg åbner undrende mine øjne og kigger foran mig, hvor der står den lækreste kylling-bacon sandwich. Zayn sidder allerede og prøver at få sin sandwich ind i munden. Jeg fniser, hvilket får ham til at kigge på mig og sige: ”Hey, jeg ved godt jeg er lækker, men behøver du kigge når jeg spiser?” Han sender mig et tiltrækkende smil som jeg gengælder, inden jeg prøver at få min sandwich ind i munden.

 

Da vi lander i lufthavnen i Madrid efter et par timer, får jeg hurtig overtalt Patricia til at gå med ud på toilettet. ”Har du det dårligt søde?”, spørger hun bekymret, inden jeg nikker bekræftende. ”Jetlag…”, mumler jeg, inden hun smækker en kold rulle papir i panden på mig.

Da vi kommer ud fra toilettet igen, lægger Liam en arm om min skulder og siger: ”Er du okay?” Jeg nikker og smiler. Selvom jeg mest har lyst til at rende ud på toiletterne for at brække mig, for at få svimmelheden gå væk.

”Bare rolig”, siger Zayn og tager min kuffert, ”om fem timer ligger du i en drømmeseng og sover.”

Han blinker til mig, hvilket får mig til at kigge væk for at skjule mine røde kinder.

Udenfor lufthavnen holder en luksusbus, kun til os ti. Jeg føler mig lidt vigtig, da jeg stiger ind og smiler til chaufføren.

”Vil du ikke sidde sammen med mig?”, siger Harry smilende, og skubber mig ned på et sæde. ”Har jeg noget valg?”, siger jeg grinende, men får det hurtig dårligt, da bussen starter.

”Hey, er du okay?”, spørger Harry bekymret. ”Med jetlag har jeg ikke ligefrem brug for køresyge”, siger jeg med et smil, hvilket får Harry til at komme med sit fantastiske grin.

 

Efter næsten fem timers køretid, ankommer vi til byen Alicante, hvor Zayn’s sommerhus ligger.

Bussen kører ned mod kysten og da vi stiger ud bliver jeg ramt af den friske luft fra havet.

”Kan du selv slæbe din kuffert nu?” Zayn’s stemme afbryder mine tanker, og får mig til at kigge sjovt på ham og skære en grimasse. Han har et sødt smil plantet på læberne, mens han rækker mig min kuffert og taske. ”Tak.”, siger jeg irriteret, men alligevel smilende.

”Hey guys, vi skal denne vej!”, råber Zayn til de andre og begynder at gå længere ned mod kysten. Patricia og Elanor indhenter mig og vi følger efter Zayn.

Da vi drejer om en sandbanke, ser jeg et fantastisk og hyggeligt sommerhus. Det ligger højest tyve meter fra stranden, lige op ad sandbanken. Det ligner en privat strand, for der er ikke en skygge på hele stranden, hvilket bare gør sommerhuset endnu mere hyggeligt.

”Det er fantastisk!”, siger Danielle som er kommet op på siden af mig, efter jeg er stoppet op. ”Lige mine ord..”, mumler jeg forbløffet, inden jeg får gang i mine ben igen. Zayn står allerede ovre ved huset, mens han prøver at låse døren op.

Da det lykkes ham, vinker han til os, som tegn til at vi skal komme over.

Da jeg træder ind i sommerhuset, møder en duft af nye møbler mine næsebor, og jeg kigger rundt. I hjørnet står to hvide lædersofaer, og foran dem et glas-sofabord. Der er et stort tv ved den anden væg, og længere inde i rummet er et spisebord med otte stole.

Bag spisebordet er der en lille døråbning ind til et køkken og i højre hjørne for enden af rummet, fører en gang ud til flere værelser. ”Hvor vil alle gerne sove henne?”, spørger Zayn, og åbner døren ind til en dobbeltseng og til et gæsteværelse med to køjesenge, ”der er også to drømmesenge, to sofaer og nogle madrasser.” Da ingen siger noget, fortsætter han: ”Liam og Danielle eller Louis og Elanor, hvem af jer vil sove i dobbeltsengen?”, siger han og kigger med et drilsk blik på dem.. nej vent.. han kigger på mig! Alle kigger over på mig, og det går op for mig at jeg råbte ”mig” højt. ”Hvis du ikke hedder Danielle eller Elanor tror jeg altså ikke du skal sove derinde..”, siger Louis og blinker til mig. ”Jeg tænkte altså bare højt..!”, skynder jeg mig at sige, og Niall der kan fornemme den akavede stemning, skynder sig at bryde ind: ”Er der nogle der er sultne?”

Da de andre begynder at grine kan han fornemme at han har fået hvad han ville, og han går derfor ud i køkkenet.

 

To timer senere ligger Zayn og jeg sammen, i hver vores drømmeseng, efter et stort måltid mad.

”Nyd det”, hører jeg Zayn sige i mørket, ”i morgen ligger vi på madrasserne, i stedet for Niall og Jessica.” Jeg kan fornemme hans blik på mig, og vender mig derfor mod ham og møder hans brune øjne der skinner i mørket. ”Mm”, mumler jeg, ”og Louis og Elanor ligger inde i en dobbeltseng lige nu.” Jeg kigger kort væk mens han svarer: ”der kan vi også sove en nat.” Jeg kan mærke hans ånde mod min kind, og da jeg vender mig om mod ham igen, mødes vores læber.

 

Jeg vågner midt om natten med en arm rundt om mig og en rolig vejrtrækning i nakken, og da jeg vender mig om, møder jeg Zayn’s sovende ansigt. Jeg får rystet hans arm af mig og går ud i køkkenet, hvor jeg drikker noget vand. Da jeg skal til at gå tilbage til drømmesengen, ser jeg en skikkelse i døren. ”Du gav mig et chok!”, skynder jeg mig at sige, inden det går op for mig det er Zayn. ”Det var ikke meningen”, siger han uskyldigt og går over mod mig, inden han lægger armene om på væggen bag mig og presser sine læber mod mine. ”Lad os gå ind i seng igen”, hvisker han ind i mit øre, inden han tager fat under mine ben og løfter mig op som en brud.

 

”Hallooooo turteduer!”, hører jeg en stemme sige, inden jeg brat vågner op. ”Hvaad?!”, siger jeg irriteret og slår ud med hånden, og rammer uheldigvis en person der ligger i ske med mig. ”Av!”, siger Zayn og sætter sig op. ”Heey, har i sovet godt?”, siger Louis flabet.

”Jaja, gå nu væk!”, siger Zayn tydeligvis irriteret og rejser sig op.

”Søde, du stirrer”. Elanors stemme afbryder mine tanker, og jeg skynder mig at kigge væk fra Zayn’s overkrop, inden jeg står op.

”Nogle der er sultne?!”, råber Niall’s stemme pludselig ud over hele rummet. ”Haha, jeg er!”, skynder jeg mig at sige, og trisser ind i køkkenet, for at komme væk fra den pinlige tavshed.

Mens jeg står og laver ristede toast med scrample egg sammen med Niall og Jessica, hører jeg nogle lave stemmer inde fra stuen, som jeg genkender som Zayn’s og Louis’.

Jeg henter noget bestik henne i skuffen, tættest på stuen, og lytter: ”Vi har altså ikke noget sammen Louis..”, siger Zayn. ”Seriøst? Det var da åbenlyst i morges, da jeg fandt jer en ske!”, siger Louis drillende. ”Hvor er der en ske?!”, udbryder Liam der har siddet og set tv.

”Her!”, råber jeg og kaster en ske fra skuffen til ham. Han skynder sig at dukke ned i sofaen, og kommer et tæppe over sig. ”Roolig Liam, man skulle tro du var bange for skeer!”, udbryder jeg grinende, inden jeg begynder at dække bord. ”Har du et problem med det?”, siger Liam og stikker sit hoved op fra tæppet. Jeg kigger undrende på Louis og Zayn, der kigger på mig med et ”bebrejdende” blik.

”Du.. er bange for skeer?”, siger jeg pludselig alvorligt og kigger undskyldende på Liam.

”Det er okay”, siger Liam smilende, ”jeg har altid en ske med hjemmefra.” Jeg kigger underligt på ham, inden han trækker en ske op af baglommen, hvilket får mig til at bryde ud i et grineflip. ”Så du har en fobi for skeer, men har en i baglommen? Genialt!”, siger jeg, inden jeg går ud i køkkenet igen. Zayn og Louis er skredet ind på et andet værelse, og kommer først da Niall har kaldt tre gange. ”Hvad er det i snakker om, der er så spændende?”, spørger Patricia henkastet til Zayn.

”Bare om Zayn og Vanessa’s lille flirt”, siger Louis drillende. ”… som ikke findes”, siger Zayn tydeligvis irriteret og sender Louis et irettesættende blik.

Niall der som altid kan mærke den trykkede stemning, skynder sig at udbryde: ”Nogen der vil med ud og bade efter morgenmaden?” Men mine tanker er et helt andet sted. Hvorfor benægter Zayn vores ”forhold”? Har jeg gjort noget galt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...