Part Of Something {1D}

Vanessa har været venner med Harry Styles, siden de var helt små.
Da han bliver kendt mister de efterhånden kontakten, og det er som om han ikke gider hende længere..
Vanessa er tit ovre ved hans hus for at spørge efter ham, men han er aldrig hjemme, og Vanessa er bange for at deres venskab er helt ovre.
Men hvad sker der den dag hun møder de andre drenge fra One Direction?

6Likes
7Kommentarer
1269Visninger
AA

2. Second chance

 

Da jeg får taget mod til mig, tager jeg telefonen med en rystende hånd, og for ikke at afsløre mine rigtige følelser, kommer jeg med et koldt: ”Hvad?”, da jeg sætter telefonen op til øret. 

”Vanessa?”, hører jeg Harrys stemme sige, ”åh, jeg var bange for at du ville lade som om du ikke var hjemme eller sådan noget!” ”Beklager at jeg ikke er ligesom dig”, fortsætter jeg med min kolde stemme. ”Ligesom mig? Van.. jeg har da ikke ladet som om jeg ikke har været hjemme!”, siger han med en overrasket stemme. ”Så du har haft planer hver dag i mere end to måneder?!”, siger jeg lige så koldt som før. ”Neej, jeg har været på tourné”, siger han med en lille smule stolthed i stemmen. ”Og det forventede du at jeg skulle vide?!”, vrisser jeg surt, og er tæt på at knalde telefonen ind i væggen.

”Nej.. undskyld. Jeg er virkelig ked af det!”, siger han, med en tone som en lille dreng der har taget småkager fra køkkenet og er blevet opdaget, ”du er sikkert helt vildt surt på mig nu, og har bare lyst til at glemme mig, som jeg glemte dig, men jeg er altså virkelig ked af det! Det var aldrig meningen at glemme dig på den måde, jeg fik vist lidt kendis-nykker…” 

”Harry..”, afbryder jeg, men Harry kommer mig i forkøbet og fortsætter: ”Pleease, giv mig en chance til! Jeg har altså virkelig savnet dig!”

”Jeg har også savnet dig..”, mumler jeg, men bliver igen afbrudt af Harry: ”Jamen så tilgiv mig og giv mig en chance til! Jeg kan komme over til dig i morgen tidlig og alt muligt!” ”Okay så..”, svarer jeg, ”vi ses i morgen så..” ”Okay.. Godnat og mange tak!”, skynder han sig at sige inden han lægger på.

 

Der går et stykke tid efter han har lagt på, at det rent faktisk går op for mig at han kommer hjem til mig i morgen! Fuck!

Jeg skynder mig at begynde på at rydde op. Jeg samler alt mit tøj op fra gulvet og lægger det pænt lagt sammen ind i klædeskabet, fjerner makeup og alle mulige andre ting fra mit skrivebord og fjerner alle mine blade fra min seng.

Da jeg er ok tilfreds med mit værelse, sætter jeg mig i min seng med min iPad og opdaterer min twitter og blog: ”Sammen med Harry i morgen.”

Der går ikke mange minutter før to beskeder fra nogle af mine mange stalkers popper ind. Begge spørger om de ikke lige må være med. Jeg smiler indeni. De stakkels piger med alle deres drømme.

Hvis de havde været barndomsven med en af drengene, ville det heller ikke være det helt store at være sammen med ham. Men nu er det jo ikke sådan, så derfor bader de sig i misundelse og jalousi. Der popper endnu en besked op: ”Hvorfor har du ikke mødt de andre fire drenge, når du nu er så gode venner med den ene?”

Hun har faktisk ret. Jeg har haft chancen mange gange, men jeg har ikke rigtig haft lyst. De har jo ligesom taget min Harry fra mig..

Se, der kom det igen: Min. Underligt..

Jeg orker ikke lige at svare, lukker bare computeren ned, og går ned til aftensmad.

 

 

 

... Da jeg vågner næste dag, er det med kriller i maven. Jeg kan ikke huske hvorfor, men kommer så i tanke om at Harry kommer over senere. Harry?! Åh nej, hvad er klokken?!

Jeg skynder mig at kigge på mit vækkeur, som viser 11:24. Det kan da ikke passe! Lige på den vigtigste dag! Jeg sætter mig hurtigt op i sengen og kigger på mig selv i spejlet.

Mit hår ligner et bombekrater og jeg har fået en stor bums lige i panden.

Jeg sukker irriteret, inden jeg står op og begynder at rede mit hår. Da jeg har prøvet at redde det i fem minutter, uden forbedring, samler jeg det og sætter det op i en ret rodet knold.

Skråt op med det! Så drager jeg min opmærksomhed mod bumsen, som jeg retter med lidt pudder og noget bumseskjuler. Da jeg er nogenlunde tilfreds med mig selv, skynder jeg mig at smække noget tøj på (tilfældigt at det lige blev mit pæneste sæt).

 

Mens jeg sidder og spiser en bolle i køkkenet, ringer det på døren. Jeg stivner og kigger på min mor der begynder at gå ud mod døren.

Jeg hører dæmpet hendes overraskede stemme sige: ”Harry!”, men det de taler om hører jeg ikke.

”Vanessa! Du har besøg!”. Min mors stemme afbryder mig i mine tanker og jeg ser hende og Harry komme over mod køkkenet.

Jeg kigger på min mor, med et blik der siger at hun skal gå væk. Hun opfanger mit signal og viser Harry hen til mig, inden hun går ovenpå.

”Hejsa”, siger han. ”Hej.”, siger jeg lidt koldt. ”Van…”, siger han, men denne gang afbryder jeg ham: ”Nej. Jeg er ikke sur længere.” Et smil tegner sig på mine læber, inden jeg rejser mig og løber ham i møde. Vi møder hinanden i en omfavnelse, og hele min verden drukner i hans krøller og duften af hans deo.

”Du er den bedste!”, siger han ned i mit hår, og trækker mig lidt væk, så han kan mig.

Jeg smiler til ham, da han fjerner en tot hår fra mit ansigt. ”Hvordan var turnéen så?”, spørger jeg.

”Hmm.. kedelig uden dig”, siger han smilende og trækker mig med over til bordet, hvor vi sætter os. ”He he, du kunne da i det mindste have fortalt du tog af sted..”, mumler jeg.

”Undskyld søde..”, siger han og kigger på mig med et sørgmodigt blik.

Jeg nikker som for at sige det er ok. Pludselig rejser han sig, og trækker mig hen mod hoveddøren.

 

”Hvor.. hvor skal vi hen?”, udbryder jeg. ”Der er nogen du skal møde..”, svarer han med et glimt i øjet og trækker mig med ud ad døren.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...