Part Of Something {1D}

Vanessa har været venner med Harry Styles, siden de var helt små.
Da han bliver kendt mister de efterhånden kontakten, og det er som om han ikke gider hende længere..
Vanessa er tit ovre ved hans hus for at spørge efter ham, men han er aldrig hjemme, og Vanessa er bange for at deres venskab er helt ovre.
Men hvad sker der den dag hun møder de andre drenge fra One Direction?

6Likes
7Kommentarer
1283Visninger
AA

4. Mission:persuasion

 

“Hva så?”, siger jeg da jeg sætter telefonen op til øret. ”Heey”, siger Harry, ”det er bare drengene, du ved..” ”Nej, jeg ved ikke?..”, siger jeg tvivlende. Hvad har de nu gjort?

”Du ved godt den der tur i sommerhus vi snakkede om i dag ikk?”, siger han stille. ”Jae”, siger jeg tvivlende, ”skal I ikke af sted alligevel?” ”Joo, men Louis og Liam blev enige om at de ikke ville undvære deres kærester, og så havde Zayn og Niall lige en veninde hver de ville invitere, og så tænkte jeg, at jeg kunne invitere dig?”, svarer han.

”D..det er s..sødt af dig…”, stammer jeg, og kan ikke rigtig vænne mig til tanken om at skulle i sommerhus med One Direction!

”Men du vil gerne?”, spørger han med håb i stemmen. ”Ja selvfølgelig!, nærmest råber jeg, ”men jeg skal jo have lov til det først, inden jeg lover noget…”

”Bare rolig! Det hjælper jeg dig med, jeg kan komme over i morgen, hvis du vil?”, siger han glad, ”men jeg skal altså hen til Niall og Liam nu, så vi ses!”

”Ses”, siger jeg glad, og lægger på med en kildren i maven, hvorefter jeg går ned til aftensmad.

 

Næste morgen bliver jeg vækket af Emily der råber vildt op om, om jeg virkelig har mødt One Direction og hvorfor jeg ikke sagde det med det samme. Jeg sætter mig op med et grynt og kører min hånd igennem mit fedtede, filtrede morgenhår: ”Søs, jeg har kendt Harry siden vi var helt små, og han er stadig et lige så normalt menneske som dengang, så det er de andre også, og vi hang bare ud sammen som venner.” ”Som venner? Hvordan kunne du det, uden at overfalde dem?!”

”Hey…”, siger jeg pludselig, ”hvor ved du lige fra jeg har mødt dem?”

”Der er da et billede på facebook af dig, Harry og en eller anden pige, og man kan se Louis og Niall i baggrunden..”, siger hun underligt, som om jeg burde vide det.

Det er sikkert hende pigen fra i går.. Det har hun bare ikke gjort! Så skal jeg vel høre på det henne på universitetet hele dagen.. Jeg sukker opgivende og trækker dynen over hovedet. ”Du ved godt at klokken er 7 ik? Og det er skoledag..”, mumler Emily, inden jeg hører døren smække i.

 

Nu påbegyndes mission: overtal mor!

Jeg står op med et støn, begynder at rede mit hår igennem og finder noget tøj frem.

Da jeg går ned for at få morgenmad, ser jeg min mor stå i køkkenet. ”Godmorgen søde, har du sovet godt?”, siger hun inden hun sender mig et stort smil. ”Jeg har sovet udmærket”, svarer jeg og smiler også til hende. ”Godt, kunne du tænke dig noget havregrød?”, spørger hun så, og lige inden jeg skal til at sige: >Ad, hvor klamt<, kommer jeg på bedre tanker og svarer i stedet: ”Jae, hvorfor ikke?”, hvorefter min mor skovler en kæmpe portion havregrød op i en dyb tallerken. Ad!

Jeg får straks brækfornemmelser, og i stedet for at spise det, sidder jeg bare og hakker lidt i det med skeen. ”Der er noget galt ikke også?”, spørger min mor, ”det er der altid når du sidder på den måde og leger med maden, og er så venlig..” ”Det er bare Harry og de andre drenge..”, mumler jeg, og inden jeg skal til at fortsætte siger min mor: ”Åh nej! Har de gjort dig fortræd? Er du oka…” ”Mor.”, afbryder jeg, ”må jeg lige gøre min sætning færdig? Tak. De har inviteret mig i sommerhus.. nede i Spanien.” ”Og det har du ikke lyst til?”, fortsætter min mor.

”Jo!”, nærmest råber jeg, ”jeg vil mega gerne! Må jeg ikke nok? Helt ærligt, jeg har 5 stærke drenge til at passe på mig!” ”Jeg ved ikke rigtig søde..”, mumler min mor, men når ikke længere før jeg råbende afbryder: ”Det er altid det samme! Du giver mig aldrig lov til en skid! Det eneste du gør, er at behandle mig som et pattebarn, men jeg er altså snart 19 år!”

”Jeg tænker over det..”, siger min mor beroligende, hvilket bare får mig til at løbe ud i gangen, tage sko, overtøj og skoletaske på og derefter storme ud i min bil.

På vej til universitetet, beroliger jeg mig selv med noget musik i radioen. Hvis jeg ikke får lov, får jeg dem sku bare til at kidnappe mig ned til Spanien!

 

Nede i skolen bliver det som jeg havde regnet med. Stort set alle pigerne fra mit klassetrin kommer over for at udspørge mig om gårsdagens aktiviteter.

Jeg kan jo ikke sige andet end at ja, jeg var sammen med One Direction på café og vi hang bare ud.

Mange af dem spørger også om jeg ikke kan skaffe deres autografer eller en halvspist sandwich næste gang jeg ser dem.

Jeg undlader at fortælle om Spanien, da det jo sikkert bare ville få dem til at gå helt crazy.

 

Da jeg endelig er hjemme igen, efter en hektisk dag, møder jeg Harry i min indkørsel. Jeg bliver så forskrækket at jeg taber de bøger jeg har i hånden, men Harry er heldigvis hurtig og hjælper mig med at samle dem op, inden han giver mig et kram. ”Hey søde”, siger han med en sjov accent og hjælper mig indenfor, ”er du klar til at få overtalt din mor?”

Jeg skærer en grimasse og svarer: ”Harry, du skal lige vide at det gik lidt galt i morges, da jeg fortalte hende om mine planer og… jeg blev ret så sur på hende..”

”Åh!”, siger han og laver et forvirret ansigtsudtryk: ”så må vi jo først få gjort hende glad igen.”

Dette sker lige da vi træder ind i stuen. Min mor vender sig om da hun hører Harrys stemme, og laver et overrasket ansigtsudtryk, inden hun farer hen og giver mig et kram. ”Undskyld for i morges! Vi skændes tit for tiden hva’?”, siger hun og fjerner en tot hår fra mit ansigt.

”Jae..”, mumler jeg stille, ”jeg synes bare du nogle gange er uretfærdig overfor mig.” ”Ja, det ved jeg godt, jeg er”, svarer hun, ”jeg kan vist ikke vænne mig til at min ”lille” pige er ved at blive voksen og løsriver sig fra sine forældre.” Hun kigger over på Harry, smiler og siger: ”Tag du bare af sted, jeg ved Harry passer godt på dig.” Først ser jeg virkelig overrasket og chokeret ud, men så lyser jeg op i et gigantisk smil, inden jeg krammer hende og råber: ”TUSIND MANGE MINLLIONER GANGE TAK!! Jeg ved ikke hvordan jeg skal takke dig!!” ”Ingen tak nødvendig”, siger hun og smågriner: ”bare ingen skænderier indtil afgangen, tak” ”Jeg skal nok gøre hvad jeg kan!”, siger jeg, giver hende endnu et kram og trækker Harry med op på mit værelse.

Emily der hørte mig råbe, står oppe for enden af trappen og ser helt forvirret ud, inden hun spørger: ”Hvad har du nu fået lov til?!” ”At tage i sommerhus med drengene..”, siger jeg ligegyldigt, men blinker alligevel til hende, da jeg selv synes det er surrealistisk.

Da vi går forbi hende, er hendes ansigt forvandlet til hvid, og hun står og skiftevis åbner og lukker munden, som om hun ikke ved hvad hun skal sige. Jeg sender hende et lille smil over skulderen, inden jeg lukker min værelsesdør. ”Ha ha ha, så du hende lige?!”, griner Harry lige så snart døren er lukket. ”Det ville være svært at undgå”, svarer jeg og griner med.

”Nå. Hvad skal jeg have med?”, siger jeg for at afbryde stilheden. ”Ej, du skal ikke allerede til at pakke!”, udbryder Harry og trækker mig med ud af værelset og med udenfor.

 

Vi får dagen til at gå nede på havnen, med is, snak og lidt billeder og autografer. Da jeg kommer hjem igen spiser jeg aftensmad, hvorefter jeg stresset begynder at lave mine lektier, til langt ud på aftenen.

 

De følgende dage går med skole, lektier, (små) skænderier og selvfølgelig pakning. Jeg tjekker 24/7 vejrudsigten for syd-Spanien, og tit sker det at jeg ikke koncentrer mig i timerne.

Men det er der jo ingen der gør op til ferien, så ingen bemærker det.

Da jeg, dagen før vi skal af sted er færdig med at pakke stort set alt mit sommertøj og alt det andet jeg vil have med, ringer Harry for at aftale det praktiske. Hvordan jeg bliver hentet, hvor alle skal sove osv. osv…

 

Dagen efter bliver jeg vækket af min mor klokken 6:30. Jeg står op med et stort suk og begynder at tage tøj på.

En halv time senere hører jeg Harrys bil dytte udenfor. Jeg kysser hele familien farvel, tager mine tasker og går ud i bilen. ”Heej”, siger jeg da jeg sætter mig ind på forsædet. Harry nikker til mig, inden han siger: ”Vi skal lige hente Niall og hans veninde, Jessica på vejen, hvis det er ok..?”

”Jamen selvfølgelig!”, skynder jeg mig at sige, inden vi kører ud af indkørslen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...