Tvillingerne

De to tvillinger Damien og Rose lever ikke helt normalt. De har hverken en normal historie, et normalt liv, eller i det helle taget en normal familie.
Forstår du, da Damien og Rose fyldte tretten år, ændrede deres liv sig.
De fandt ud af at der flød Varulveblod i deres families åre.
Frygtelige ting skete, og de kunne ikke længere leve som de to tvillinger alle beundrede.

Så efter at have rejst væk fra deres tidligere hjemby i Aarhus er de nu flyttet til København for at starte et nyt liv. Tvillingerne og deres far.

-Lyder det spændende? Så tag et kik ;)
Men, jeg advarere jer lige... Det kan godt være at jeg ikke er den bedste til at sætte kommaer, og punktum'er :I

-Det skal lige siges, at jeg ikke lige kommer med 1 nyt kapitel hver dag. Måske 1 kapitel for hver uge, eller for hver anden uge.

17Likes
43Kommentarer
1163Visninger
AA

3. Konkurrencen

 

Jeg bukkede mig, og tog en lille sten op i min hånd, rettede mig op og kikkede hen imod Damien. Han havde allerede fået skovlet en hel del sten til sig. Vi var i gang med at konkurrere om hvem af os, der kunne samle flest sten på under et minut. Ja, jeg ved det. Latterligt. Men sådan er vi, vi kan finde på at konkurrere om de mest latterlige ting. Som: Hvem der kunne finde flest insekter og kryb og derefter udfordre hinanden til at spise dem. Ja... Klamt. Men, det er også den eneste måde jeg kan overbevise Damien at jeg virkelig er bedere end ham til stort set alt. Jeg er måske en lillesmugle selvglad, det må jeg indrømme. Men, det er jeg kun når jeg er alene med min bror. Ligesom at han også er barnlig når vi to er sammen.... En tvillinge-ting.

Jeg vidste at jeg allerede havde tant denne konkurrance, eftersom jeg kun havde fået samlet en sten op, mens han havde det fire-dobbelte som mig!

Jeg havde aldrig sådan rigtig brudt mig om at tabe til Damien så for sjov skyld kastede jeg stenen i min hånd på ham.

Vi var ude i skoven -som lå ved siden af vores hus- for at se os lidt omkring, stedet var så stort at vi ikke havde nået at gennemgå det meste af skoven, sidste gang vi var der.

Damien vendte sig om og kikkede på mig, med et undrende blik, for måske er han varulv, men det betød ikke at det ikke kan gøre ondt at få en sten kastet på sig. -For det gør det, havde han fortalt-. Han var jo trods alt ikke varulv på det tidspunkt. Men, jeg var selvfølgelig ligeglad. Det var jo bare en leg. Jeg kunne se smilet brede sig om Damiens læber. Ikke et venligt smil, ikke et glad smil, men et udfordrende smil.

Jeg vidste hvad der var i vente så jeg satte i løb. Jeg løb forbi træerne og buskende som var stort set overalt. Jeg vidste på forhånd at jeg havde tabt, for måske var jeg bedere end ham til MEGET. Men han var altså hurtigere end mig til at løbe.

Men jeg ville ikke lade ham tro at jeg ville give op så let, han havde jo stadigvæk ikke fanget mig!

Jeg løb videre gennem skoven. Indtil jeg pludselig faldt over en stor sten og faldt ned på det bløde græs. Jeg gav mig til at grine for jeg kunne mærke at Damien allerede havde indhentet mig. Jeg rejste mig op, og kikkede på ham. Jeg var 'død'. Han havde et lumsk smil på læben, og jeg vidste at jeg allerede havde tabt legen. Men, før nogen af os nåede at røre en muskel, hørte vi nogle stemmer bag ved os. Jeg vendte mig lynhurtigt om for at se hvem (Eller hvad?) det mon var. Til min overraskelse fik jeg øje på to drenge på omtrent min og Damiens alder. De lignede hinanden fulstændig. Mit første gæt var at de nok var enæggede tvillinger. De så begge meget tynde ud, de havde brune øjne og noget sort hår. Jeg kikkede på Damien, underligt nok så Damien ikke så overrasket ud ligesom jeg. Han så ret truende ud, hvilket fik mig til at skævle. Hvad var der galt med ham? De var jo bare to normale drenge... Ikke?

´_____________________________________________________________________________--

Jeg ved det: Ret kort, men det skyldes for det meste at jeg ikke har så meget tid til at skrive længere -Hvilket ærger mig vildt meget-.Og... Ja, jeg har ikke gidet rette det igennem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...