Nobody knows - One Direction

Tessa Janice Thomsen er en 15-årig pige, som bor i England med sin mor og far. Hun har altid ønsket sig en storebror og trangen til en bliver større, da hendes mor går ned med stress, som senere hen udvikler sig til en depression. Hun føler ikke rigtigt, at hun kan snakke med sine forældre om det, da hun mener, at det vil såre dem. En måned efter morens stress udbrød, mener forældrene at det er på tide, at fortælle hende en kæmpe nyhed. Vil den her nyhed være godt for hende?

13Likes
26Kommentarer
2318Visninger
AA

5. 4: Alan Carr Chatty Man

 

Jeg havde sat mit vækkeur til klokken 6. Der ville ingen af de andre være oppe. Selvom, jeg gik i seng klokken halv 12 i går, så var jeg faktisk ikke specielt træt her til morgen. Men jeg vil helt sikkert være forfærdelig træt i aften. Sådan er det altid.
Jeg fandt mit løbe tøj og min iPod frem. (Link i kommentaren!) 20 minutter over 6, var jeg klar til at tage ud og løbe. Jeg gik ned i gangen, for at tage sko på, da jeg hørte at fjernsynet kørte ude i køkkenet. Jeg gik derud, for at se hvem der var oppe. Det var sikkert Niall der lavede mad igen. Jeg så til min overraskelse, at det var Eleanor der var oppe.
” Godmorgen?” sagde jeg, da jeg kom ud i køkkenet. ” Godmorgen” sagde Eleanor glad og kiggede op på mig. Hun sad og så fjernsyn i køkkenet? ” Hvorfor ser du ikke fjernsyn i stuen?” spurgte jeg undrende. ” Fordi, så falder jeg i søvn. Og sidst jeg gjorde det, da jeg var sammen med drengene, så puttede de flødeskum overalt i hovedet på mig” sagde hun grinende. ” Seriøst?” spurgte jeg grinende. Hun nikkede grinende. ” Skal du med og løbe?” spurgte jeg, da jeg nok burde komme af sted. ” Ehm.. Nej tak, jeg tror jeg springer over i dag” sagde hun og kiggede undskyldende på mig. ” Bare i orden” sagde jeg og skulle lige til at gå ud i gangen, for at få mine sko på. ” Hvorfor bruger du ikke bare fitness rummet i huset?” spurgte Eleanor. ” Jeg kan bedre lide, at løbe i naturen. Men det skal helt klart prøves på et tidspunkt” sagde jeg smilende. ” Kender du en god rute at løbe?” spurgte jeg så. ” Nej desværre. Jeg plejer ikke at løbe herude” sagde hun halvgrinende. ” Okay” sagde jeg grinende. ” Hej hej” sagde jeg da jeg gik ud af døren.
Det gik helt vildt godt, med at løbe i dag. Jeg havde regnet med, at det ville gå af lort, da det er lang tid siden, at jeg har været ude at løbe. Altså udenfor fodboldtræning.

***

Jeg fik løbet de 10 km og stod nu på trappen til hoveddøren og strakte ud. Klokken var omkring 7, så jeg havde taget omkring 30-40 minutter om det. Jeg ved ikke om det er godt, men det er vel okay.
Jeg gik indenfor og fik mine sko af. Jeg gik ud i køkkenet, og så, at Eleanor havde sat sig ind i stuen. Jeg gik ind i stuen og så, at hun sov med fjernbetjeningen i hånden. Jeg grinte lidt og gik op på mit badeværelse. Jeg havde eget badeværelse, til mit eget værelse. OMG! Tæhæ.
Jeg tog et langt varmt bad. Lige hvad man havde brug for. Ved en halv 9 tiden, gik jeg ud af badet. Jeg havde fundet mine sorte ripped jeans frem med en bordeaux rød baggy bluse. (Link i kommentaren!) Jeg tog nogle af mine hjemmesko på og gik ud på mit værelse. Jeg satte mig foran mit spejl/bord og føntørrede mit hår. Bagefter glattede jeg det, da jeg alligevel havde tid til det. Jeg lavede en fletning i den ene side og fandt mine smykker frem.
Jeg sad ved bordet i noget tid, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle gi’ mig til. Jeg kiggede om i min taske og så mine iPhone covers. Jeg havde helt vildt mange, fordi jeg næsten altid skiftede dem. Jeg skiftede dem stort set hver morgen. Jeg syntes at de er helt vildt søde mange af dem. Jeg har også nogle enkelte med One Direction. Jeg har en på nu. Sådan en der er sort og rød og hvor der står 1D og One Direction på. Jeg tror jeg vil skifte den.
Jeg tog et nyt cover på. Denne her gang, var det halvt det engelske flag og halvt det irske flag. Det var også et One Direction cover. Jeg har fået det af Sass i fødselsdagsgave.

” Så står vi ooo…. Op… Wow er du allerede oppe?” Ind kom Zayn, Harry og Louis. Klokken var omkring kvart i 10. Jeg vidste godt, hvorfor de alle tre kom ind for at vække mig. De prøvede bare at få deres hævn. Jeg grinte af dem. ” Ja jeg er allerede oppe! Jeg har været oppe siden klokken 6” sagde jeg. ” Jeg har været ude og løbe, jeg har været i bad og jeg er færdig” sagde jeg grinende. De stod alle tre og så chokeret på mig. ” Er der morgenmad?” spurgte jeg og rejste mig op og gik forbi dem ud af døren. ” Ehm.. Ja” sagde Harry og rynkede panden. ” Super” sagde jeg, allerede på vej ned af trapperne, med Zayn, Harry og Louis i hælene. ” Godmorgen” sagde jeg smilende til de andre, som sad klar til at spise. ” Var det en god løbetur?” spurgte Eleanor om, da jeg satte mig ned ved siden af hende. ” Ja det gik faktisk godt” sagde jeg og smilte til hende. ” Vent. Vidste du, at hun var stået op?” spurgte Louis Eleanor om. Eleanor nikkede smilende. Jeg grinte lidt af dem. De troede, at de kunne få hævn, men det får de aldrig! ” I får aldrig Jeres hævn over mig” sagde jeg udfordrende til dem. ” Nå ikke?” sagde Harry og nedstirrede mig. De sad alle tre overfor mig og kiggede ondt på mig. Og jeg kiggede ondt tilbage på dem. ” Hævn?” sagde Eleanor undrende. ” Ja. Hævn” sagde Zayn og kiggede stadig på mig. ” Jo altså. I går, da de tre drenge over på de billige rækker, skulle op, skulle jeg op og vække dem. Jeg gik op på deres værelse, rev deres dyner af og truede med, at hælde vand på dem, hvis de ikke, kom ned til morgenmad” sagde jeg og kiggede på Eleanor. Hun nikkede forstående. ” Nu når man siger det højt, lyder det som om, at jeg er helt vildt ond. Men det var altså fordi, at De ikke ville op” sagde jeg til mit forsvar. Jeg sad og lavede mange fagter med hænderne. Det gør jeg altid når jeg forklarer noget.
Zayn, Harry og Louis sad stadig og nedstirrede mig. Det får man det altså dårligt af i længden.
Endelig, begyndte De at spise og stoppe med at stirre på mig. Jeg kan ikke spise, hvis der er nogen, der kigger på mig. Det er sådan et eller andet, jeg har fået af at spise oppe i skolen. Jeg hader at spise, når folk kigger på.
” Så du var ude at løbe?” spurgte Liam lige pludselig. ” Ja” sagde jeg og var egentlig færdig med at spise. Jeg skubbede tallerknen længere ind på bordet, for at vise at jeg var færdig. ” Hvor langt løb du så?” spurgte Niall. ” 10 km ca. Jeg ville have løbet 7, men jeg havde lidt svært ved, at finde hjem igen” indrømmede jeg. De grinte lidt af mig. Jeg grinte med. Hvad kunne jeg ellers gøre? ” Du farede vildt? Kunne du ikke huske den vej du løb?” spurgte Louis. ” Jeg løber jo ikke et sted hen og så vender om, for at løbe den samme vej tilbage igen! Altså” sagde jeg og fik det til at lyde som om, at han ikke tænkte klart. De grinte bare af mig. Jeg grinte med efter lidt tid.
Jeg var faktisk ret frisk. Selvom, klokken kun var halv 11. Det var nok pga. løbeturen. ” Skal du ikke have mere at spise?” spurgte Niall om og kiggede på min halvfulde tallerken. ” Nej. Jeg er ikke så sulten” sagde jeg. ” Må jeg så få det?” spurgte Niall. ” Selvfølgelig” sagde jeg grinende og skulle lige til at give ham tallerknen, da Louis tog den. ” Heey” sagde Niall og ’surmulede’. ” Tess. Du skal spise mere! Du har knap nok spist halvdelen” sagde han seriøst. ” Men jeg er ikke sulten Lou” sagde jeg og lagde armene over kors. Han stillede tallerknen foran mig og kiggede strengt på mig. ” Nej. Lad nu bare Niall få det. Jeg er alligevel ikke sulten” sagde jeg smilende. Jeg rakte Niall tallerknen. Han tog stille imod den. Louis kiggede opgivende på mig. ” Det er jo ikke fordi jeg har spiseforstyrrelse, vel?” sagde jeg til ham. ” Nej. Det ved jeg godt! Du skal bare ikke spise så lidt” sagde han så. ” Jeg plejer da at spise meget! Jeg er bare ikke sultne” sagde jeg overbevisende og smilte til ham. ” Okay” sagde han og sendte mig et lille smil.
” Hvad skal vi så lave i dag?” spurgte jeg, da alle var færdige. Eller alle, bortset fra Niall. God, hvor spiser den knægt meget mad! ” Vi skal snart til interview! Vi kører ved en halv 2 tiden. Interviewet er klokken 3” sagde Zayn. ” Når ja” sagde jeg lidt skuffet. ” Tilbuddet om at komme med er stadig åbent” sagde Harry. ” Skal du med Eleanor?” spurgte jeg og kiggede på hende. ” Ja, jeg tager med derind! Jeg skal sidde mellem publikum og jeg har faktisk en ekstra billet. Min veninde er blevet syg, så hun kan ikke komme med! Det kunne være rigtig hyggeligt, hvis du tog med!?” sagde hun. Yay! Det lyder helt vildt hyggeligt! ” Det vil jeg gerne!” sagde jeg glad. ” Super! Vi kører lidt senere end drengene. De skal jo være der lidt før til lyd tjek osv.” sagde hun. ” Kay” sagde jeg smilende. Det skal nok blive hyggeligt!

***

” Hey Tess?” sagde Eleanor, lige da vi havde sat os ud i hendes Mini One D. ” Ja?” spurgte jeg. ” Vil du ikke med på Starbucks efter interviewet? Drengene kommer alligevel først hjem lidt senere. Og så kunne vi jo lære hinanden lidt bedre at kende?” sagde hun. ” Det vil jeg rigtig gerne” sagde jeg og smilte til hende.
Vi var næsten ved bygningen, hvor vi skulle se interviewet. Der var en halv time tilbage, til det begyndte, så vi var i god tid. Da vi kom ind og fandt vores pladser, skrev Eleanor til Louis, at vi var kommet. Vi sad faktisk rigtig godt! 3. række. Uhh, hvor er jeg spændt!
” Er du spændt?” spurgte Eleanor. ” Ja mon ikke! Jeg glæder mig helt vildt, til at se det!” sagde jeg. ” Det er jeg også altid inden de skal interviewes” Sagde Eleanor og smilte sødt til mig. Jeg smilte tilbage. Nu startede det!

Han er altså mega sjov Alan! Jeg elsker ham.
” So, drenge! Jeg har nogle billeder, I lige skal se!” sagde Alan og kiggede med et hemmelighedsfuldt blik på drengene. ” Først, så tror jeg det mest er Harry jeg snakker om her! Harry? Har du noget, du gerne vil sige, før jeg viser de her billeder?” sagde han og henvendte sig til Harry. Harry kiggede med et underligt blik på ham, mens han halvgrinte. ” Nej? Hvad skulle det være?” spurgte han. Der kom nogle billeder op på en skærm. Af Harry og.. Mig? What? Det var fra da vi var ude og handle. Der hvor vi gik og skubbede til hinanden. De havde fået et billede, hvor det lignede, at Harry holdte om mig mens vi gik og grinte. Alle drengene grinte og det samme gjorde Eleanor og jeg. Hold op, hvor er folk naive nu til dags! ” Der er stadig ikke noget, som du vil fortælle?” spurgte Alan Harry om. ” Nej det er der ikke! Det der er bare et billede, hvor det ligner at jeg holder om Lou’s lillesøster!” sagde han halvgrinende. ” Så det er din lillesøster Louis?” spurgte han om og henvendte sig til Louis. ” Ja det er det” sagde han smilende. ” Hvad siger du så til, at hende og Harry dater?” spurgte Alan for sjovt. De grinte bare alle sammen, mens Harry sad og rystede på hovedet. ” Ja jeg ved ikke helt… Det er jo ikke så godt for min lillesøster.. Ej. Det ville ikke gøre noget, hvis De datede, men det ved jeg at De ikke gør” sagde han jokende. Alan grinte lidt af Louis. ” Men det her er jo ikke Charlotte, Felicite, Daisy eller Pheobe?” sagde Alan. ” Nej det er det ikke” sagde Louis. ” Hvordan kan det så være, at hun kan være din søster?” spurgte Alan undrende. ” Jo altså. Jeg er adopteret. Lottie, Fizzy, Daisy og Pheobe er mine adoptivsøskende. Det her er Tessa. Min ’rigtige’ søster”  sagde Louis smilende. ” Javel! Hun hedder Tessa Janice Thomsen ikke?” sagde Alan så. ” Jo det er rigtigt” sagde Louis. ” Og hun er her i dag? Sammen med din kæreste Eleanor, er det ikke rigtig?” sagde Alan så. Hvor ved han alt det fra? ” Jo det er hun. De sidder der” sagde Louis og pegede på os. Okay, nu blev det akavet! Eleanor smilte og vinkede. Hun kunne vidst føle, at jeg blev endnu mere nervøs, for hun tog min hånd i hendes og klemte den, for at vise, at det hele var okay. Jeg smilte, stadig lidt nervøst. Lige pludselig, kom der en mikrofon op til os. Åh nej. Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej. Eleanor kiggede smilende på mig, da hun tog imod mikrofonen. Jeg smilede lidt til hende, stadig ikke helt sikker på, at det her ville gå godt.
” Hej girls!” sagde Alan. ” Hej Alan” sagde Eleanor og kiggede på mig, for at se om jeg var okay med det. Jeg rystede lidt på hovedet, men prøvede, at tvinge et smil frem.
” So, Tessa. Hvordan er det, at have en verdensberømt bror?” spurgte Alan mig om. Åh nej. Hvorfor et direkte spørgsmål til mig? Jeg bliver altid så nervøs, når der er så mange der kigger på mig. ” Ehm. Det er vel fint nok. Jeg ligger ikke rigtig mærke til, at han er verdensberømt!” sagde jeg og kiggede på Eleanor, som stadig holdte min hånd. Hun nikkede smilende til mig. Jeg smilte til hende. Jeg var ved, at få lidt mere selvtillid. Jeg smilede ned til Alan og til drengene.
” Er det ikke korrekt, at du ikke vidste, at du havde en storebror, indtil for 10 dage siden!?” spurgte Alan. ” Jo det er rigtigt!” sagde jeg og smilede. Det gik da fint det her. Hvad var der at være nervøs for?
” Sidste spørgsmål. Bare for lige at få det helt afklaret! Dater du Harry Styles?” spurgte han om, og fik billedet af mig og Harry op igen. Jeg grinte lidt. Det samme gjorde drengene. ” Nej, jeg dater ikke Harry” sagde jeg smilende. ” Okay. Det var hyggeligt at snakke med Jer” sagde Alan og vendte tilbage til drengene igen. Der kom en mand og hentede mikrofonen igen.
” Ej hvor er hun altså bare sød!” sagde Alan til drengene. ” I know right? Det er jo også min lillesøster!” sagde Louis og blinkede op til mig.

***

Interviewet var færdig og Eleanor og jeg var på vej, på Starbucks.
” Hvad syntes du så om det?” spurgte Eleanor og hentydede til interviewet. ” Det var godt! Jeg elsker Alan!” sagde jeg glad. Eleanor er virkelig sød! ” Og hvad så med den del, hvor han spurgte dig om nogle ting?” spurgte hun, da vi satte os ned, ved et bord. ” Den del kunne jeg godt have undværet!” sagde jeg grinende og drak noget af min kakao. Eleanor grinte lidt. ” Måske jeg bare skulle have været blevet hjemme! Så havde det ikke været så pinligt!” sagde jeg og grinte lidt. ” Du klarede det fint! Og så ville du jo heller ikke komme med mig på Starbucks, sååå!” sagde hun. Jeg grinte lidt. ” Nej det er rigtigt!” sagde jeg.
Vi fik snakket en del sammen. Om alt mellem himmel og jord. Vi fik lært hinanden bedre at kende. Nu lyder det som om, at jeg kan snakke med alle om alt. Men sådan er det slet ikke!
Jeg er faktisk rigtig genert, når man ikke kender mig! Men når man så kender mig. Nøj man får sig et chok, tror jeg.

***

Eleanor og jeg kom hjem til sommerhuset igen. Klokken var omkring 6. Eleanor og jeg, havde også gået rundt og shoppet lidt, så det var derfor, at det var blevet lidt sent. Vi vidste at drengene, var kommet hjem, så vi havde ringet til dem, og sagt at de ikke skulle lave mad. Vi havde nemlig hentet mad på Nando’s. Det vidste de bare ikke, så de får sig en overraskelse, når de ser det.
” Vi er hjemme” råbte vi begge to, da vi kom ind ad døren.

______________________________

Hej fokes!
Kapitel 4 er ude! Det kunne være fedt, hvis I gad, at skrive hvad I syntes om min movella, eller hvis I har nogle idéer!:-)
Jeg har et spørgsmål, og håber lidt at nogen af Jer, kan svare på det:-) Har Louis 5 søstre? Jeg var nemlig inde og søge på hans søstre, for at stave deres navne rigtigt, og der så jeg, at der er nogen, der syntes det er synd for hans 5. søster Georgia, at hun aldrig bliver nævnt!?
Jeg har læst nogle af drengenes egne bøger, men der står der, at han kun har 4? Så jeg er lidt lost. Er der nogen der evt. kunne svare på det?:-) 
Knuser herfra:-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...