Nobody knows - One Direction

Tessa Janice Thomsen er en 15-årig pige, som bor i England med sin mor og far. Hun har altid ønsket sig en storebror og trangen til en bliver større, da hendes mor går ned med stress, som senere hen udvikler sig til en depression. Hun føler ikke rigtigt, at hun kan snakke med sine forældre om det, da hun mener, at det vil såre dem. En måned efter morens stress udbrød, mener forældrene at det er på tide, at fortælle hende en kæmpe nyhed. Vil den her nyhed være godt for hende?

13Likes
26Kommentarer
2334Visninger
AA

2. 1: Storebror

 

" Tessa?” råbte min mor nede fra køkkenet af. Jeg skyndte mig ned til hende, da jeg vidste hun ville sige noget og hun ville ikke føre samtalen råbende fra den ene ende af huset til den anden. ”Jeps?” Sagde jeg glad da jeg kom ud til hende. Jeg var i utroligt godt humør i dag.
Jeg havde faktisk lidt travlt, da jeg skulle være til fodbold om en halv time.
” Når du nu kommer hjem fra fodbold af, så har far og jeg en nyhed til dig!” sagde hun og lød enormt spændt.
En nyhed? Jeg elsker nyheder. Medmindre de altså er dårlige! Men det kan man jo ikke vide, før den er sagt. ” Okay! Er det en god nyhed, dårlig nyhed, spændene nyhed?” sagde jeg alt for hypert. ” Du må vente og se, men det er ikke en dårlig nyhed. Så meget vil jeg fortælle dig!” sagde hun. ” Okay. Ses. Love you. Bye.” sagde jeg, da jeg var på vej ud af døren. Jeg er englænder, ja. Men mine forældre er begge fra Danmark, så jeg er vel også dansker? Så derfor foregår alle samtaler herhjemme på dansk! Eller næsten. Hvis vi har gæster osv. så snakker vi selvfølgelig engelsk, men indbyrdes snakker vi dansk. Vi blander nogle gange sprogene sammen, så det er pænt forvirrende. Jeg kommer også nogle gange til, at blande dansk ind i mit engelsk når jeg snakker med mine venner. Forvirrende! Nå nok om det. Jeg kunne blive ved forever.

Jeg skyndte mig til fodbold træning. Jeg træner 3 gange i ugen + kampe, så det er lidt af en mundfuld. Men det er sundt! Jeg elsker at dyrke sport og jeg spiller fodbold med min bedste veninde, som jeg også går i klasse med. Sasseline hedder hun. Eller Sass som jeg kalder hende.

 

” Tess!” var der en der råbte. ” Spil den herover!” råbte hun igen. Det var Sass der kaldte på et indlæg. Jeg spiller højre kant ( midtbanespiller), Så min opgave på banen var egentligt, at skyde den indover til angriberne eller selv sparke på mål, hvis jeg har chancen. Overordnet. Så er der alt taktikken som modstanderen ikke kender til. Finter, overlaps osv. Jeg skød et indlæg, som lå lige til, at Sass kunne nikke den ind. Bare en skam at det ikke var kamp, men kun træning. Men jeg havde også en af mine gode dage i dag.

” Sådan skal det gøres piger!” råbte min 19-årige træner oppe fra midten af. Vi var i gang med at køre en forsvar/angrebs øvelse, hvor vi faktisk kun bruger halvdelen af banen. Forsvaret står som de skal og dækker angriberne og den modsatte kant op. Så gælder det egentligt bare om, for angriberne, at score mål. Det lyder som en ret simpel øvelse, men den er faktisk ret svær. Vi skal for det første passe på, at vi ikke skader hinanden og så skal man prøve og gøre, som hvis man skulle spille kamp. Men det er svært når vi alle arbejder efter den samme taktik, så vi ved hvad de andre gør. Jeg gik hen og gav Sass et high-five. ” You go girl!” sagde jeg grinende. Hun begyndte at grine, lige idet vores træner kaldte os hen. Vi skulle have spillersamtaler i dag. Sass og jeg har spurgt om vi ikke måtte have vores samtale sammen, da vi jo er bedste venner. Det måtte vi heldigvis, så nu var vi på vej hen til den. ” Hej girlies!” sagde vores træner, mens han forsøgte at lyde venindeagtig. Vi flækkede alle sammen af grin. ” Nå piger!” startede vores træner, Mike. ” Hvordan syntes I selv, at det går?” spurgte han. Så kommer alt psykolog pisset, som vi hører på til hver spillersamtale. Det er de samme svar altid. ’Fint’, ’Okay’, ’Super’ sådan noget. Spillersamtalerne er hurtigt overstået. Han siger, hvad han vil ønske var bedre, vi siger, hvad vi ville ønske var bedre og så er det slut. ” Tessa!” råbte Mike efter mig, da Sass og jeg var på vej tilbage for at træne. ” Hvad?” råbte jeg tilbage og blev ved med at gå. Mike er som en bror for os alle sammen. Også for mig, men ikke sådan en bror. Ja, jeg kan joke med ham og ja, jeg kan tale seriøst med ham. Men det er slet ikke sådan en bror jeg ønsker mig. Jeg ønsker mig en bror, jeg kan snakke med alt om, en bror jeg bare kan lave ingenting med, en bror jeg kan være sammen med, uden det bliver akavet.

” Kom lige tilbage igen! Jeg skal lige snakke med dig!” råbte Mike. For sjovt, slog jeg opgivende ud med armene og vendte mig dramatisk rundt og gik over til ham igen. Sass og jeg var de sidste han skulle snakke med i dag, da træningen faktisk var forbi om 5 minutter. ” Wassup?” spurgte jeg da jeg kom tilbage til ham. ” Jeg vil lige tale med dig, uden Sasseline er her!” sagde han. ” Kay?” sagde jeg og rynkede øjenbrynene. ” Hvordan går det med din mor?” spurgte han så. Han vidste at min mor, var gået ned med stress, som senere hen, udviklede sig til en depression. Han spurgte tit ind til det. Men det var kun når jeg virkede trist. Så hvorfor han gjorde det nu, var et mysterium! Okay… Det lød pænt dramatisk. Men jeg havde en god dag i dag! ” Fint!” sagde jeg kort. ” Hvordan går det med dig?” spurgte han så. Jeg rynkede brynene igen. ” Fint?” sagde jeg igen lidt mistroisk til, hvad han havde gang i. ” Ja din facade har det fint! Men hvordan har du det?” spurgte han. ” Fint!” sagde jeg igen. Det begyndte at irritere mig en smule. Han vidste hvordan jeg havde det, med at snakke om det. ” Lad det nu bare ligge Mike!” sagde jeg en smule irriteret og sendte ham et smil. ” Men husk… Hvis der er noget, så kom og sig det!” sagde han. ” Ja ja!” sagde jeg og begyndte at gå hen mod mine ting.

Træningen var færdig, så Sass og jeg, begyndte at pakke vores ting og gå tilbage til vores cykler. Det er den nemmeste måde, at komme til træning på, da vi bor 500 meter væk fra stadionet, og når man bor i London, så er det besværligt at skulle køre i bil. ” Hey Sass…” sagde jeg. ” Mhhh?” sagde hun. ” Min mor og far har en nyhed til mig når jeg kommer hjem! Og den er ikke dårlig!” sagde jeg. Jeg sagde alting til Sass. Bortset fra, hvordan jeg havde det med min mors 'sygdom' og sådan. Det sagde jeg ikke til nogen. ” Og du ved slet ikke hvad det er? Ingen idé?” spurgte hun. ” Ingen!” sagde jeg. ” Men jeg ringer og fortæller hvad det er, når jeg har fået det at vide.” fortsatte jeg. ” Ej… Er det ikke bare virkelig spændene?” spurgte hun så, mens hun lød ret spændt. ” Helt vildt!” sagde jeg. Og så flækkede vi af grin. Vi har det med, at overdrive tingene en smule!

Mens vi cyklede hjemad, snakkede vi om alt imellem himmel og jord, sang alle mulige sange, så højt vi kunne, mens folk kiggede mærkeligt på os, og vi grinte helt vildt. Sass skulle dreje af, lidt før jeg skulle, så vi sagde farvel og jeg cyklede videre. Da jeg kom hjem, sad min far og mor praktisk talt og ventede på mig. De så virkelig spændte ud. Og glade. Uhhh hvor bliver det godt! Jeg elsker nyheder! ” Hej” sagde jeg da jeg kom ind i stuen. ” Hej skatte.” sagde min far. ” Må jeg få nyheden nu?” spurgte jeg forhåbningsfuldt. ” Ja! Sæt dig” sagde min mor og smilte stort. Jeg satte mig ned, foldede mine hænder i mit skød og ventede spændt på, at de afslørede nyheden. God, de trak tiden ud! ” Kom til sagen!” sagde jeg grinende efter et stykke tid. ” Tess. Ehm. For 21 år siden, ca., fik mor og jeg en søn!” begyndte min far. ” Det vil sige, at jeg har en storebror?” afbrød jeg min far. ” Lad nu din far snakke ud” sagde min mor. ” Som sagt, for 21 år siden, fik vi en søn. Men vi mente, at vi var for unge til at få børn. Så vi bortadopterede ham væk... Men… Vi har haft kontakt til ham hele hans liv. Han ved det hele, han ’kender’ dig! Vi ser ham faktisk tit! Og nu syntes vi, at det er på tide, at du får det at vide. Han glæder sig helt vildt til at møde dig, og vi håber du vil møde ham.” sagde min far. Jeg sad næsten og hoppede af glæde. En storebror! Det som jeg har ønsket hele mit liv! ” Hvornår må jeg møde ham?” var det eneste jeg kunne få ud. ” Tjo, altså… Vi har sådan set aftalt med ham, at han kommer her og spiser i morgen aften, sammen med 4 af hans bedste venner!” sagde min mor. OMG! Allerede i morgen. Jeg hoppede op og ned af spænding og glæde. Jeg gik med det samme over og krammede mine forældre og kom i tanke om, at jeg havde lovet Sasseline at ringe. Jeg skyndte mig ind på mit værelse, for at ringe til Sass. ” Hallo det’ Sasseline!?” sagde Sass fra den anden ende af telefonen. ” Sass! Du gætter aldrig hvad nyheden var!” sagde jeg. ” Hvad var det?” spurgte hun nysgerrigt. ” Jeg har en storebror!” sagde jeg og var ved at skrige. ” Er du sådan helt seriøst?” spurgte hun og lød rigtig begejstret. ” Ja! Han blev bortadopteret som lille, men mine forældre har altid haft kontakt med ham, og nu mener de, at det er på tide, at jeg møder ham!” sagde jeg virkelig hurtigt og glad. ” OMG! Hvor er det fedt Tess! Det er det du altid har ønsket!” sagde Sass. ” I know! Det er mega fedt!” sagde jeg. ” Jeg er nødt til at løbe Sass! Vi ses i morgen!” sagde jeg. ” Ses!” sagde hun, og vi lagde på. Det eneste jeg kunne tænke på, var at jeg havde en storebror og jeg skulle møde ham i morgen!

 

***

 

Jeg vågnede op og havde helt glemt, hvilken dag det var i dag. Jeg skulle møde min bror i dag! Det var fredag og når denne dag var overstået, så havde jeg sommerferie! Jeg fik gjort klar til skole og gik ned for at spise morgenmad. Jeg havde taget et par bordeaux røde bukser på, en hvid ’striktrøje’, mine røde converse + smykker og tilbehør. (Link til tøjet i kommentaren!) Mit lange brune hår var krøllet og så havde jeg en sandfarvet beanie på. Det var sidste dag, så jeg måtte vel godt have hat på i de 2 timer jeg skulle være der. ” Er du klar til sidste skoledag?” spurgte Sass, da jeg kom og hentede hende. Vi fulgtes altid i skole. ” Jada!” sagde jeg. ” Me too!” sagde hun og smågrinte. De 2 timer kunne ikke gå hurtigt nok!

Jeg havde aftalt med Sass, at vi skulle være sammen efter skole. Og så kom min storebror i aften! Eeep! Sass havde fået hele historien i dag. Hun var også virkelig spændt på mine vegne. Hun havde selv 2 brødre og en søster. 1 lillebror, 1 storebror og 1 storesøster! Hun sagde at det var hårdt arbejde, at have så mange søskende. Men så mange er det heller ikke! Der er en fra vores klasse, han har 9 søskende. Men Sass' lillebror er virkelig også en ballade mager. Han skal starte i skole efter ferien. Hendes forældre, vil faktisk gerne have flere børn, men de mener de er for gamle, så de er stoppet. Bindegale! Haha! Ej de er søde nok. Sådan lidt ligesom ekstra forældre. Nå. De 2 timer i skolen gik. Vi fik sagt farvel til alle og så var det hjemad. Sass og jeg, tog sammen ned i byen, for at shoppe lidt. Eller shoppe og shoppe! Vi ville i hvert fald kigge på butikker og savle over de ting, vi ikke havde råd til. Vi havde råd til det, men vi bildte os selv ind vi ikke havde, så vi ikke brugte alt for mange penge.

Vi gik på Starbucks og havde lige sat os, da min mobil ringede. ” Hallo?” sagde jeg. ” Tess hvor er du?” spurgte min mor. Hun lød ikke så glad. Fuck… Hvad var klokken? Den var 5! Oh God! Vi fik gæster klokken 6! Oh God! Igen! Det er ikke godt det her! Jeg fik næsten min varme kakao galt i halsen, da jeg så hvad klokken var. ” Jeg kommer hjem nu! Elsker dig! Vi ses! Muah!” sagde jeg og skyndte mig at lægge på. Jeg sparede mig selv for et møgfald over telefonen der! Jeg rejste mig hurtigt op, forklarede Sass situationen og vi skyndte os ud af Starbucks med vores kakao i hænderne. 10 minutter efter, var jeg hjemme. Hjemme til en ikke så glad mor og far. ” Tessa Janice Thomsen! Hvor har du været henne? Vi havde en aftale om at du var hjemme klokken halv 5!” sagde min far og lød ikke ret glad. ” Undskyld! Sass og jeg var bare på Starbucks og tiden løb fra os! Undskyld!” sagde jeg og håbede inderligt på at det var det møgfald. Det var det! Heldigvis. Jeg gik op på mit værelse, efter jeg havde hjulpet lidt til nedenunder. Min storebror og hans venner ville komme om 10 minutters tid. Så var der jo god tid til lige, at høre noget One Direction musik! Jeg satte høretelefoner i og skruede rigtig højt op så jeg ikke kunne høre noget som helst. Jeg gik på Youtube og satte min afspilningsliste, med One Direction musik, på. Derefter gik jeg på Twitter, Facebook, Weheartit og Instagram på mobilen. Jeg skulle lige tjekke alle opdateringer jo. Jeg opdaterer ikke så meget selv, men jeg elsker at læse, hvad andre opdaterer. Medmindre det er sådan et eller andet totalt ligegyldigt, som folk bare har skrevet, fordi de syntes de lige skulle have lidt opmærksomhed. Det hader jeg. Min sang stoppede, og jeg kunne høre at der stod nogle henne i døren. Jeg gik på Youtube og stoppede musikken. Da jeg vendte mig om, så jeg noget jeg aldrig havde troet jeg skulle se. One Direction. OMG! Hvad laver de her? Jeg er fan af dem, ja. Men jeg er ikke sådan en fan, der ved alt om dem, ved hvor de er eller begynder og græde hvis jeg ser dem og sådan. Jeg er sådan total chill. Men det her… Det var for vildt! Jeg tog det stille og roligt, men hvis jeg ikke tog fejl, så kunne min kæbe næsten røre jorden. ” Luk munden swettie!” sagde Louis. Jeg lukkede munden igen og grinte lidt af mig selv. ” Hej jeg hedder Tes..” begyndte jeg men blev afbrudt. ” Tessa!” sagde Louis. ” Det ved vi godt!” fortsatte han så. ” Det er dejligt endelig at møde dig!” sagde han. Han lød virkelig sød! ” I lige måde!” sagde jeg. ” Selvom, jeg ikke har kendt til dig så længe!” fortsatte jeg. ” Nej, det er gået lidt hurtigt!” sagde Louis. ” Må vi komme ind?” spurgte han så. Gud ja… De stod stadigvæk bare i døren. ” Ja selvfølgelig! Slå jer ned!” sagde jeg. De kom alle ind og nåede lige at sidde ned i 5 minutter, da min mor kaldte på os, og sagde at der var mad. Vi nåede at snakke kort og ’lære hinanden at kende’. Så meget man nu kan på 5 minutter! Vi gik alle ned i stuen og satte os til bords. De var virkelig høflige alle sammen. Man kunne godt se, at de havde mødt mor og far før. Lidt snyd, hvis du spørger mig! Jeg sad og var lidt stille, da jeg bare nød øjeblikket, da mistanken til, at det var skjult kamera var der! ” Tessa?” spurgte Harry pludselig. ”Mhh?” sagde jeg, da jeg rettede min opmærksom på ham. ” Louis har noget han gerne vil spørge om!” sagde Harry så og puffede en albue i siden på Louis. Det havde de vidst diskuteret lidt. Jeg rettede min opmærksomhed på Louis og ventede spændt. ” Tessa?” spurgte Louis så. ” Louis?” spurgte jeg så og efterlignede ham. ” Jeg ville bare høre, om du ikke kunne tænke dig, at tage med os i sommerhus i næste uge? Altså så vi kan lære hinanden at kende!” sagde han. Ej hvor vildt! Jeg kiggede over på mine forældre for at få godkendelse, da jeg kom i tanke om noget. Hvad med fodbold træning? ” Hvad med fodbold træning?” spurgte jeg halv viskende mine forældre om, på dansk. ” Vi har sagt til Mike, at du tager i sommerhus, og at vi ikke ved, hvornår du kommer hjem igen! Så bare tag af sted! Han har sagt ok til det! Så længe du bare løber mindst 2 gange i ugen!” sagde min far. Et kæmpe smil bredte sig på min mund, mens drengene bare sad og kiggede uforstående på os. ” Jeg ville elske at tage med!” sagde jeg så til Louis. ” Great!” sagde han og åndede lettet ud. ” Hvor skal vi så hen?” spurgte jeg. ” Sommerhuset, ligger lige lidt udenfor London!” sagde Liam. ” Vi ved endnu ikke, hvor lang tid vi bliver, men så længe vi kan tror jeg!” sagde Louis så, som om han var tankelæser. For det var nemlig mit næste spørgsmål. Oh God! Det bliver en fed sommerferie!

____________________________________________

Hej fokes!
Det her er min første movella, så jeg skal lige ind i det! Men jeg håber I kan lide den!
Gerne kom med ris og ros! Det kunne være dejligt, at vide hvad man kunne gøre bedre! :-)
Håber I kan lide den! :-)
Knuser herfra!
P.S hvis I kunne tænke jer det, så læs min gode venindes movella! Den hedder Child soldier 344325. Det er ikke en fanfiction!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...