Forbudt download (13+)

Tobias får downloadet en app, hvor han kan se hvilke sms'er folk på hans kontaktliste modtager.
I begyndelsen er det meget sjovt, men hvad gør han, når han opdager noget, han ikke burde opdage?

28Likes
27Kommentarer
3513Visninger
AA

9. KAPITEL 9

Efter mange timer, der føles som en evighed, tager de gamle endelig hjem igen.
Jeg kan se på det store ur, der hænger på den hvidmalede væg, at klokken er halv elleve.
Men bedre sent end aldrig, tænker jeg, da de endelig er skredet ud af døren.
Jeg gennemgår i tankerne en plan, som jeg har tænkt mig at udføre.
Vinduet står stadig åbent.
Lægerne har åbenbart glemt at lukke det, tænker jeg, mens et lumsk smil breder sig på mine læber. Jeg har tænkt mig at stikke af.
Det bliver farligt og risikabelt, men hellere det end at ligge her og rådne op.
Da jeg er helt sikker på, at jeg hverken kan høre skridt eller stemmer på gangen, rejser jeg mig op i sengen, selvom det gør fandens ondt i mit hoved, der stadig dunker, men knap så voldsomt som før. Jeg forsøger at ignorere smerten, så godt jeg kan. 
Jeg kaster et blik ud af vinduet. Der er ikke så langt ned til afgrunden. Måske kun et par meter.
Jeg åbner forsigtigt vinduet op, og en masse dejlig frisk luft strømmer ind gennem det.
Jeg sukker dybt, mens jeg sætter vinduet fast på krogen.
Med bankende hjerte begynder jeg at kravle ud af vinduet, mens jeg tænker på Thea...
Thea... Hvad mon hun laver lige nu? Mon hun savner mig? Tænker jeg håbefuldt...
Nej, det gør hun nok ikke... Jeg tænker tilbage på det tidspunkt i cafeen, hvor hende og Mathias holdt om hinanden som et kærestepar...
Jeg forsøger at komme på andre tanker, men det er ikke let.
Før jeg ved af det, begynder tårer at strømme ned af mine kinder.
Af frustration og vrede lader jeg mig falde ned i afgrunden foran mig.
Jeg lander på den hårde asfalt, og udstøder et skrig.
Med en refleksbevægelse tager jeg mig til hovedet.
Smerten er blevet værre end før efter mødet med fundamentet.
Fuck det! Jeg giver en sten, som tilfældigvis lægger på fliserne et rasende spark, som om det var dens skyld, og begynder ellers at gå langs fortovet.
Mørket har lagt sig som et tæppe henover himlen. Selv fuldmånen giver bedre belysning end gadelygternes svage skær, der oplyser fortovet. Pludselig kan jeg mærke en regndråbe på min jakke. Pis osse!
Jeg spæner over på det modsatte fortov, hvor der er et busstoppested.
Jeg skal så langt væk som muligt herfra. Væk fra de gamle sure gnavpotter. Væk fra hospitalet. Væk fra alt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...