Forbudt download (13+)

Tobias får downloadet en app, hvor han kan se hvilke sms'er folk på hans kontaktliste modtager.
I begyndelsen er det meget sjovt, men hvad gør han, når han opdager noget, han ikke burde opdage?

28Likes
27Kommentarer
3424Visninger
AA

8. KAPITEL 8

Jeg vågner senere op i en seng, men det er ikke min egen. Foran mig står et ældre ægtepar og smiler til mig.
"Knægten er vågen! Knægten er vågen!" siger den gamle dame.
"Så, så. Tag det nu roligt. Drengen har det fint" siger manden og klapper sin kone venskabeligt på skulderen. Jeg kigger mig uroligt omkring.
"Hør... hvad foregår der egentlig her?" spørger jeg forvirret, og ser på de to gamle, der står og ser glade ud, som om alting er i orden.
"Du blev påkørt ved krydset... Det var vist en fuld billist... han kørte bare videre, den sindssyge motorbølle" siger den gamle mand og klør sig i nakken. Han er iført en laset gammel skjorte og cowboybukser. Han glor på mig. Jeg er alt for chokeret til at sige noget. Jeg åbner min mund, men ordene vil ligesom ikke rigtig ud. Til sidst tager jeg mig sammen og får til sidst nervøst fremstammet: "Men hvad... hvor er jeg?"
"Vi... fandt dig... du er på hospitalet" siger manden så.
"Dine forældre... bor de i nærheden?" spørger den gamle dame venligt.
"Ja... det gør de" lyver jeg.
Jeg vil nødigt fortælle dem om min flugt, da de helt sikkert ville tro, at jeg var gal.
Det var jeg måske også. Hvem ved? I det samme går den blå messingdør til stuen op, og en kvindelig læge iført en hvid kirtel dukker op i døråbningen. Hun ser på mig, og derefter på de gamle, der sidder ved siden af mig.
"Ser man det..." begynder hun.
"Ser man det... Nå, knægt, hvordan har du det?" sørger hun venligt med en blid stemme.
"Jeg har det... udmærket" siger jeg, selvom jeg kan mærke en voldsom dunken i mit hoved, idet jeg forsøger at sætte mig op i sengen.
"Av..." stønner jeg, og tager mig til hovedet.
"Du har fået en hjernerystelse. Det var heldigt, at det ikke var værre" siger hun lettet.
Jeg ville næsten ønske, at jeg var død på stedet.
Så lå jeg i hvert fald ikke her på et fremmed hospital, eller var sammen med nogle gamle gnavpotter, som jeg overhovedet ikke kender. I hvert fald ikke ret godt.
Men de lader til at være meget flinke.
"Åh... undskyld, jeg fik ikke fat i dit navn. Hvad hedder du?" spørger lægen.
"Tobias" svarer jeg kort.     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...