Forbudt download (13+)

Tobias får downloadet en app, hvor han kan se hvilke sms'er folk på hans kontaktliste modtager.
I begyndelsen er det meget sjovt, men hvad gør han, når han opdager noget, han ikke burde opdage?

28Likes
27Kommentarer
3429Visninger
AA

2. KAPITEL 2

 

Jeg sidder i skolen og lytter til lærerens komplicerede forklaringer på en latterlig opgave, jeg ikke fatter en skid af. Min matematikbogs omslag er efterhånden helt fyldt med kruseduller, som jeg bare har tegnet i ren kedsomhed. Jeg er i gang med at tegne et hjerte, hvor der står T+T i midten. Thea og Tobias. Tobias og Thea. Bare det var sådan. "Tobias?" min lærers stemme skærer gennem lokalet, og jeg bliver nærværende igen. Hurtigt lægger jeg min hånd over hjertet, som jeg netop var blevet færdig med at tegne, før jeg ser op på lærerens alvorlige ansigtsudtryk. "Hvad er der?" spørger jeg. I det samme høres lavmælte fnisen fra bordene i klassen. "Nu skal du ikke være næsvis. Du skal fortælle mig, hvad arealet på denne trekant er" siger han kommanderende. Jeg har altid været dum som en dør til geometri. Det er værre end fysik og matematik, som jeg hader. "Nå, har du et svar?" siger læreren utålmodigt. "Nej, ikke lige nu. Måske senere" siger jeg. Hele klassen bryder ud i en humorforladt latter, som bliver afløst af en mumlende hvisken. Min lærer slår opgivende ud med armene. "Tobias, du skal huske at læse dine lektier" siger han. Jeg sukker. Hvordan kan man tænke på lektier, når man er så forelsket som jeg? Nej, hr. lærer, det skulle du selv opleve, tænker jeg. Så kan du selv se, hvordan det er.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...