Forbudt download (13+)

Tobias får downloadet en app, hvor han kan se hvilke sms'er folk på hans kontaktliste modtager. I begyndelsen er det meget sjovt, men hvad gør han, når han opdager noget, han ikke burde opdage?

28Likes
27Kommentarer
3411Visninger
AA

16. KAPITEL 16

Jeg sidder helt stille og stirrer ud af vinduet og betragter alle markerne, som vi kører forbi. Jeg prøver at lægge brikker sammen i mit hoved: Emil er blevet kidnappet. Den store buschauffør har muligvis kidnappet ham, ifølge hans mystiske samtale. De tre andre fyre sidder og skraldgriner over en åndssvag vittighed, som Robin lige har fyret af. Jeg kan ikke se det sjove i den, men de andre er vist ligeglade med min reaktion. Jeg aner ikke engang, hvor vi er på vej hen. Jeg burde nok have spurgt dem, inden jeg satte mig ind i den her lorte-bus. Men det er for sent nu. Bedst som jeg sidder og stirrer ud af vinduet, mærker jeg sms tikke ind i min mobil. Men beskeden er anonym og fra hemmeligt nummer. Der står: Hvor bliver du af, din idiot?

Jeg tænker ikke over beskeden, men alligevel undlader jeg at slette den. Bussen drejer idet vi passerer et byskilt i vejkanten og Robert trykker på stop-knappen. Det får mig nærværende igen, og efter et par minutter standser bussen ved et busstoppested. Robin meddeler, at vi skal af, og jeg følger efter dem. Byen er ikke ligefrem overbemandet af mennesker, men alligevel er den hyggelig; der er mange små butikker samt mange røde og gule huse. Typisk svensk, tænker jeg. 
Alligevel har jeg det som om, at vi ikke er alene. At nogen står på lur og holder øje med os, selvom der ikke er et øje at se. Hold nu op, Tobias. Hvad skulle der ske ude i sådan en lille flække som denne by? Tænker jeg for sig selv. 

Der går ikke mange minutter før vi endelig stopper foran en tankstation. "Man kunne vel godt trænge til et eller andet. Hvad siger I, gutter?" siger Peter med et grin. 
De andre er enige, og vi følges ad op til tankstationen. Der er ingen derinde udover os, kan jeg konstatere efter at have kigget mig omkring.
"Hvad med dig, knægt?" siger Peter og dasker mig i ryggen. "Skal du ikke have noget?"
Jeg tænker mig lidt om. Jeg er ikke helt vild for at drikke sammen med dem, men alligevel er jeg tørstig som en kamel, så jeg siger ja. Jeg går med de andre op til skranken for at bestille. I det samme går døren op, og ind kommer buschaufføren. Gad vide, hvad han skal her, tænker jeg, mens jeg betrager ham stille sig bag os. Der er ingen andre i køen bortset fra os og buschaufføren. Ekspedienten spørger venligt, hvad vi kunne tænke os og vi får bestilt. Dog ikke alkohol denne gang (heldigvis) men forskellige sodavand. Vi betaler hvad vi skylder, og skynder os ud igen. Jeg kan se fra vinduet, at buschaufføren og ekspedienten står og snakker om et eller andet. Og i næste sekund vender de sig om. Det er som om, at de stirrer på os. Eller rettere: De stirrer fandeme på mig! Jeg synker en klump og forklarer fyrene, at vi må væk herfra så hurtigt som muligt. Jeg er jo efterlyst, så det var garanteret det de snakkede om. Lige da vi skal til at rejse os, hører vi to højtråbende mandestemmer bag os: "Hey, knægt! Kom herhen!" 
Jeg ved, at det er mig de snakker om, og jeg må væk. Jeg lader sodavand være sodavand og piler af sted på fortovet. Hvorfor i alverden er de så optagede af at få fat i mig, tænker jeg undrende, mens jeg løber så hurtigt jeg kan. Jeg kan høre fyrenes skridt bag mig og buschaufføren råber noget i det fjerne, men jeg er for langt væk til, at jeg kan høre hvad han siger. Jeg kan mærke, at jeg er ved at miste pusten. Min kondi er ikke ligefrem den bedste, men alligevel fortsætter jeg ihærdigt med at løbe. 
Efter et par gadehjørner kan jeg endelig konstatere, at vi slap fra dem. Jeg lader et lettelsens suk undslippe mine læber, og stopper med at løbe. "Så I det! Vi slap væk!" siger jeg glad og vender mig om.
Men hvad er nu det?! Fyrene er forsvundet. De er som sunket i jorden. De har garanteret brændt mig af, tænker jeg vredt. Men så kom jeg i tanke om episoden med Emil. Emil. Han er jo blevet kidnappet... Hvad nu hvis det samme er sket for dem? Jeg kan mærke panikken brede sig i mig og en klump, der sætter sig fast i min hals. Jeg spejder mig omkring til alle sider i håb om at se dem stå et sted i nærheden. Men nej. De er pist væk. Jeg kan ikke bare lade dem være i stikken, og giver mig til at lede efter dem.
Efter ca. 20 min. gang og flere gadehjørner senere, får jeg øje på et gammelt hus. Det er helt ødelagt, og der ligger murbrokker overalt. Der er ingen vinduer og der er heller intet tag. Det hus er ikke værd at bo i, tænker jeg for mig selv. Vor herre bevares! Jeg vender blikket fra huset og går videre. Efter et par minutter slår en lys idé ned i mig med lynets hast. Jeg kommer i tanke om alle de krimier jeg har læst, og alle de film jeg har set. Det hus ville være et oplagt gemmested for tyve og kidnappere, tænker jeg og går tilbage til huset. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...