Forbudt download (13+)

Tobias får downloadet en app, hvor han kan se hvilke sms'er folk på hans kontaktliste modtager.
I begyndelsen er det meget sjovt, men hvad gør han, når han opdager noget, han ikke burde opdage?

28Likes
27Kommentarer
3440Visninger
AA

15. KAPITEL 15

Det viser sig, at Robin bor på en hyggelig gammel gård.
Huset ser ud som typiske svenske huse med røde mure og rødt tag.
På markerne går der køer og får, der græsser.
Jeg kommer til det resultat, at stedet ser meget indbydende ud.
Vi går op til husets blåmalede hoveddør, og Robin banker stilfærdigt på.
Lidt efter bliver døren åbnet af Robins mor.
Hun ser ud til at være mellem tredive og fyrre år gammel.
Hendes lyse hår er sat op i en stram hestehale, og hun ser rigtig flink ud.
”Hvorfor kommer I først nu?” spørger hun vredt.
”Undskyld, mor” siger Robin stille.
Hun ser ikke ud til at have opdaget mig endnu.
”Det skal bare ikke ske igen, vel?” siger hun lettet, men stadig i en vred tone.
”Jamen dog, har vi fået gæster?” spørger hun undrende, da hun får øje på mig, som står bag alle de andre.
”Det er en lang historie” siger Peter.   
”Og hvor er Emil? Jeg har lovet hans forældre, at han skulle være tilbage senest klokken elleve! Sig ikke, at han er blevet væk!” siger hun ophidset. Vi kigger på hinanden, og derefter på Robins mor. Jeg ved, at vi alle tre tænker det samme. Robin rømmer sig og forklarer hende situationen. Da han har forklaret hende situationen, står hun med åben mund og polypper, og ser ud, som om hun har set et spøgelse.
”Jeg ringer til Emils forældre nu, med det samme. Og I tre kommer med ind nu” kommanderer hun, og går ind i huset igen.
Vi stiller vores sandaler i entreen, og går ind. Huset er som sagt gammelt, og der hænger en gammel petroleumslampe i stuens loft. Langs med stuen er der panelvægge, og ved spisebordet er der også en slagbænk. Robins værelse er oppe på første sal, og da han åbner døren dertil, får jeg nærmest et chok da jeg ser, hvor rodet der er.
”Ja, her er lidt rodet, men jeg skal nok rydde det op, så du også kan være der” siger Robin med et smil.
Jeg kaster et blik rundt i hans værelse. På den hvidmalede væg ved hans seng hænger der plakater af berømte fodboldspillere. Et typisk drengeværelse, bortset fra, at der ikke er nogen computer.
”Hvordan kan det være, at du ikke har nogen computer?” spørger jeg pludselig.
Det ryger bare ud af munden på mig.
”Jeg har klaret mig i hele mit liv uden alt det. Det kan man sagtens. Jeg har aldrig fået lov til at få en af min mor. Hun siger, at det er for dyrt” svarer Robin.  
Inderst inde har jeg lidt ondt af ham, for han ved ikke, hvad han går glib af.
Jeg tænker tilbage på dengang, hvor jeg kunne bruge flere timer på at spille Unreal Tournament eller Minecraft sammen med Mathias.
Men alt det er forbi nu. Mathias og jeg er ikke sammen længere.
Vi ender med at blive på værelset i flere timer, hvor vi bare sidder og snakker om alt muligt.
Lige indtil Robins mor kalder på os, og siger at der er mad.
Jeg er hundesulten, da jeg ikke har spist noget i to døgn. 
Mens vi spiser, tænker jeg som en gal over, hvordan vi skal redde Emil.
Jeg kan nærmest ikke få en bid ned, selvom jeg er vildt sulten.
Men jeg får dog spist op, for at undgå at få stillet spørgsmål.
Et par timer efter tager Peter og Robert hjem, og jeg bliver tilbage sammen med Robin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...