Forbudt download (13+)

Tobias får downloadet en app, hvor han kan se hvilke sms'er folk på hans kontaktliste modtager.
I begyndelsen er det meget sjovt, men hvad gør han, når han opdager noget, han ikke burde opdage?

28Likes
27Kommentarer
3438Visninger
AA

14. KAPITEL 14

Da de to timer er gået, tager Robin sin mobil op af bukselommen, og ringer til politiet.
Han forklarer dem situationen så godt han kan, men politiet svarer, at de ikke kan gøre noget før om fireogtyve timer.
"Fireogtyvetimer!" udbryder Robert, da Robin har lagt på. "Der kan ske alt muligt med ham i løbet af den tid" 
"Vi kan ikke gøre mere nu. Jeg foreslår, at vi tager hjem til mig, alle sammen. Også dig, Tobias. Du må trænge til noget søvn efter alt det, du har oplevet" siger Robin venligt, og vi rejser os og går tilbage mod byen. Da vi var i natklubben i går aftes - eller i nat - fortalte jeg dem om det hele.
Bortset fra min forelskelse i Thea.
Den hemmelighed ville jeg nu ikke dele med dem, selvom jeg havde lært dem nogenlunde at kende.
I tavshed fulgtes vi ad til det nærmeste busstoppested, og mens vi gik lagde jeg mærke til, at der var begyndt at være mere liv i byen.
Jeg havde ingen tidsfornemmelse overhovedet, men jeg vidste at klokken måtte være mange, da solen stod højt på himlen som midt på dagen. Jeg kunne ikke rigtig være bekendt at fiske min iPhone op af min bukselomme nu, da det ville virke uhøfligt.
Vi sætter os på en bænk ved den samme busstation, hvor jeg stod af for snart et døgn siden.
Mens vi venter på bussen sidder vi og snakker om alt muligt - lige fra fritidsinteresser til film, computerspil, o.s.v.
Peter fortæller, at han engang har gået til karate, men stoppede så, da han syntes det blev for kedeligt - men han nåede da at få et grønt bælte.
Bedst som vi sidder og snakker, kom bussen pludselig kørende og holder stille i indkørslen.
Vi rejser os atter, og sætter os på de første, de bedste sæder i bussen.
Ham den fede buschauffør fra de andre dage ser ikke ud til at have bemærket os, for han står og taler i telefon uden for bussen. 
"Ja, det er fint. Bare han er anbragt i kælderen, okay? Husk, at I ikke må fortælle det her til nogen!" siger han irriteret, og lægger røret på.
"Hvad I alverden gik det ud på?" hvisker jeg, af frygt for at buschaufføren hører det.
"Hvad mener du?" spørger Peter.
"Måske er det ham, der har kidnappet Emil! Selvfølgelig! Han er blevet kidnappet!" siger jeg ophidset, måske lidt for højt. 
I det samme stiger buschaufføren ind i bussen og sætter sig ved rattet. 
Han stikker en nøgle i tændingen, og drejer den rundt. Inden længe er jeg atter på vej mod bøhlandet, bortset fra, at jeg ikke er alene længere. 
Vi turde ikke rigtig at snakke om det igen, så vi lod bare som om, at vi slet ikke havde hørt noget, og begyndte at tale om alt muligt andet. Det dumme ved det er, at vi sidder næsten forrest, og nu og da vender buschaufføren sig mod os, når bussen holder foran et lyskryds, som om han i virkeligheden havde hørt os snakke om den mystiske telefonsamtale.          

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...