Forbudt download (13+)

Tobias får downloadet en app, hvor han kan se hvilke sms'er folk på hans kontaktliste modtager.
I begyndelsen er det meget sjovt, men hvad gør han, når han opdager noget, han ikke burde opdage?

28Likes
27Kommentarer
3429Visninger
AA

10. KAPITEL 10

Da jeg vågner midt om natten i en bus, kan jeg slet ikke huske, hvordan jeg er havnet her.
Men pludselig vender erindringerne tilbage til min hukommelse. Cafeen.
Den store fede buschauffør, der vækkede mig dagen før.
De to gamle gnavpotter, som fandt mig efter at jeg var blevet påkørt af en fuld billist.
En galning for at sige det rent ud.
Jeg kaster et blik rundt i bussen, der holder stille ved endnu en endestation. 
Der er ingen andre passagerer bortset fra mig, og så er der ellers ham den fede buschauffør, som er faldet i søvn bag rattet. Der er så mørkt, at jeg dårligt nok kan se hans ansigt.
Han sidder og sover med hovedet på rattet.
Han udstøder et højt snork, hvorefter han rører lidt på sig.
Jeg kan se, at han er ved at vågne. Han rejser sig og strækker sig, og børster noget ikkeeksisterende støv af sin skjorte.
"Det var lige godt pokkers" kan jeg høre ham mumle for sig selv, mens han klør sig i nakken. 
"Det er utroligt, at forældre ikke kan holde styr på deres børn. Nu er en 15-årig dreng fra København efterlyst" 
Jeg kan mærke mit hjerte galopere helt oppe i halsen. Jeg skynder mig at smutte ud af bussens bagdør, der står åben på vid gab. Det er let for mig at smutte ud.
Men der er spejle og overvågningskameraer overalt i bussen, så sandsynligheden for at blive genkendt er stor.
Da jeg endelig er ude af bussen, spæner jeg hen til den nærmeste tankstation, som selvfølgelig er lukket. Fandens! Jeg kan mærke, at min hals er så tør som en ørken.
Den nærmest skriger efter væske. 
"Hey, du der. Tankstationen er lukket forlængst" er der pludselig en stemme, der siger bag mig. Men han siger det på en underlig måde.
Måske vestjysk blandet med københavnsk, eller noget helt tredje. Jeg lader mit blik flakke rundt mellem husene på den ensomme gade.
Jeg kan høre højtråbende, ophidsede stemmer på den anden side af fortovet.
De taler med den samme sygt mærkelige dialekt som ham manden, som forøvrigt var pilskallet.
Jeg går lidt videre.
Efterhånden som jeg går videre langs gaden, er det langsomt ved at gå op for mig, at alle taler på den samme måde. Det er lidt underligt, synes jeg.
Jeg har lyst til at spørge om vej til den næste busstoppested, og går over på den anden side af fortovet, hvor der står en flok fyre på min egen alder.
"Hej. Undskyld mig, men ved I, hvor jeg kan finde det nærmeste busstoppested?" siger jeg så. Flokken kigger mærkeligt på mig, hvorefter de begynder at grine.
"Er du fra Danmark?" spørger den ene så, mens jeg kan se på hans fjæs, at han er ved at kvæles af grin. Jeg kan nu ikke se det sjove i det.
"Ja... Er I ikke det?" spørger jeg dumt, mens jeg kigger ned i jorden.
"Velkommen til Sverige, knægt" siger han venligt, mens han giver mig et venskabeligt klask i ryggen.      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...