The break of a perfecly good heart

Marie er en 16 årig pige, som går i 1e på Nørrebro gymnasium og hun holder rigtig meget af at danse. Det at danse er en speciel ting for hende, det kan hjælpe hende i svære situationer men hun får også altid hjælp fra hendes bedste veninde Frida. Marie har i lang tid været vil med en dreng fra 2g, som spiller på skolens fodbold med nummer 15, de sender hinanden blikke men de kender ikke hinanden endnu. Frida ydmygere Marie foran skolen, de griner alle af hende da hun er dækket af orange saft og det gør spiller nummer 15 også! Marie betror Frida hendes følelser, hvilket ikke behager Frida og så tager Frida krigen op mod Marie.

0Likes
0Kommentarer
399Visninger
AA

3. Morgenidyl

 

Alarmen vækkede hende efter hendes første drømmeløse nat i flere uger. For første gang i lang tid havde han ikke fyldt hendes drømme.  Hun stirrede på tallene der ændrede sig på vækkeuret, efter et stykke tid hørte hun hendes storebror Kaspers hæse stemme. ”Morgenmad. Nu!”, råbte han imens han irriterende bankede på en gryde. Hun sukkede dybt, sparkede den varme dyne af sig og blev overfaldet af den kolde morgenluft fra vinduet.  Hun så hendes flotte kjole ligge sammenkrøllet på gulvet i midten af værelset.   Hun samlede den op, skubbede døren op ind til hendes klædeskab og hang kjolen tilbage på dens bøjle. Da hun skubbede døren i igen blev hun mundlam af hendes spejlbillede.  Hun lignede en panda og besluttede sig derfor for at tage det af med det samme.

 

Da hun gik ned ad trappen og ind til morgenmaden, mødte hun duften af hjemmebagte boller og nybrygget kaffe som fyldte hele det lille hus.  Morgenbordet var dækket med den lysegrønne dug, som Maries farmor havde lavet til hendes mor sidste jul.  Som altid hver weekend dækkede hendes mor bordet op, som var det dronningen der skulle komme til morgenmad. Duften af bacon og spejlæg hang tyndt i luften da Marie satte sig ved morgenbordet sammen med resten af hendes familie.  Efter at have spist et stykke bacon og drukket et glas juice, sad Marie og skubbede resterne af hendes afgnavet rundstykke rundt på tallerken med spidsen af hendes gaffel.  Maries tanker gennemsøgte hver detalje fra dagen før, for at se om det var noget hun havde forestillet sig, eller om han faktisk havde kigget op hende både fra bænken og fra døråbningen. Lige pludselig, ud af det blå kom der et lille hårdt stykke brød flyvende igennem luften og ramte Marie midt i panden, hendes tankegang blev brudt og Marie kiggede surt op fra sin tallerken for at finde den skyldige.

Maries dræbende blik gled langs hele morgenbordet, først forbi hendes rengøringsfreak af en mor, en kæmpe møgunge af en lillebror Sebastian, en sportsidiot af en storebror Kasper og wannabe lillesøster Emily.  Da Emily var stærkt optaget af at lave det samme udtryk som Marie, som hun så meget op til, regnede Marie ud, at hun ikke kunne have kastet det irriterende stykke brød.  Sebastian sad på gulvet og legede med deres kæmpe sorte uldtot af en skt. Bernhardshund som de kaldte Marco.  Maries mor styrtede rundt i mellem stuen og køkkenet, hvor hun var gået i gang med at vaske det helt blanke og rene gulv. Der var kun én tilbage. Kasper! Maries blik hvilede længe på Kasper, som var ved at knække sammen af grin over Maries reaktion.  Lyden af familiens dyre designerstol der blev presset og skubbet langs gulvet peb i ørerne, da Marie irriteret skubbede stolen væk fra bordet. Hun tog sin tallerken og gik ud i køkkenet.  Irritationen sad i Maries krop, da hun surt vendte sig imod vasken og skyllede hendes tallerken af. Marie tog sit afgravede brød i hånden og satte tallerken i opvaskeren.  Herefter tog hun en dyb indånding, klemte hårdere fat om brødresten og vendte sig fast besluttet på at få sin hævn.  Teenageren kom op i Marie da hun gik ind i stuen, kiggede på Kasper og kastede brødresten efter ham. Hendes mund lignede en lige streg da hun mellem hendes sammenbidte tænder mumlede: ”IDIOT!”. Maries mor kom ud fra køkkenet og kiggede strakt på Marie.  Morens øjne gled fra Marie over til Kasper som forsøgte at se helt uskyldig ud, og derefter rettede hun blikket mod Marie.  ”Man smider ikke med maden her i huset, unge dame!” forklarede Maries mor. Et tilfredst smil bredte sig på Kaspers læber, mens Maries mor lagde en hånd blidt på hendes skulder.  Marie syntes det var unfair, at hendes mor skulle komme lige da hun kastede brødet, når det var Kasper der havde startet det hele. Med et ligegyldigt blik skubbede hun morens hånd væk fra hendes skulder, vendte ryggen til hendes irriterende og uforståelige familie.  Marie løb op ad trappen, sprang hvert andet trin over for hurtigere at komme op til hendes værelse og så langt væk fra hendes familie som husets murer tilladte. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...