One-shots...

Jeg har ikke nogle gode ideer her for tiden, så jeg har valgt at starte en ny. Men ikke en ny historie, bare til oneshots når jeg får gode ideer og gerne vil dele dem med jer...Jeg håber meget at i vil læse med, og give dem et like eftersom det kun tager nogle få sekunder, og det betyder utrolig meget for mig og det gør mig virkelig glad.;)

1Likes
2Kommentarer
534Visninger
AA

2. Flystyrtet.

 

Flystyrtet.

 

Jeg sad godt lænet tilbage i det bløde flysæde, det var omkring 20 minutter siden flyet var lettet. Jeg var ikke så meget for at flyve, men da det gik langt hurtigere end at kører eller sejle var det altid det jeg valgte. Jeg var på vej hjem, hjem til min dejlige kæreste som havde lovet mig at vente i lufthavnen. Det var meget trættende at flyve, jeg blev altid så pokkers rastløs og vidste slet ikke hvad jeg skulle foretage mig. Jeg drejede langsomt hovedet og kiggede ud over de næsten lyserøde skyer der lå som et tæppe overalt, det var en af de ting jeg faktisk godt kunne lide ved at flyve. At se alt fra en helt ny vinkel, se noget man ikke kunne se ved bare at gå rundt på fortovet. Der sad en mand ved siden af mig og gumlede på et eller andet der så alt for gammelt ud, noget som for længst skulle have været i skraldespanden. Da han kiggede over imod mig vendte jeg mit hoved, han var virkelig ucharmerende. Gad vide om man kunne bede stewardessen om en anden plads, nej, det var nok ikke en mulighed. Jeg stak hånden ned i min taske og fiskede min bog op, lige nu læste jeg en som hed skorpionen. Jeg var ikke mere end 50 sider inde, men den havde allerede vækket min opmærksomhed. Jeg satte noget musik i ørene for så kunne det være at jeg ikke lagde så meget mærke til ham ved siden af, han stirrede helt vildt. Gad vide om han kunne lugte at jeg lige havde spist..

 

Jeg sad og var meget grebet af handlingen og min musik da en ung dame kom hen til mig, jeg lagde ikke mærke til hende før hun prikkede mig på skulderen. Musikken røg ud af mine øre og jeg rettede mig mod hende, hendes ansigt havde en urolig udstråling. Jeg rynkede mine øjenbryn sammen da jeg endelig kunne finde hoved og hale i hvad hun lige havde sagt. Damen havde nemlig lige fortalt mig at der ville være slem turbulens længere fremme, mit hjerte begyndte at slå hårdere imod mit bryst da jeg kiggede op. Den lille knap med ”spænd selen” mærket på stod og lyste. Jeg smed min mobil fra mig uden at tænke videre over hvor den ville lande, for at spænde mig fast til sædet, der måtte ikke gå noget galt nu. Lige som jeg havde lukket min sele opdagede jeg at min mobil lå på gulvet, jeg ville række ud efter den men kunne ikke komme langt nok ned for den stramme sele. Hurtigt kiggede jeg rundt for at se om hende damen fra før var i sigte, da hun ikke var til at se åbnede jeg lynhurtigt min sele. Jeg tog min mobil op i hånden og skulle til at sætte mig ned i sædet, som pludselig ikke føltes helt så blødt eller afslappende som i starten af denne tur. Flyet gav et ryk fra sig og jeg faldt ned på midtergangen, min krop rullede rundt og jeg lod et ukontrolleret piv slippe fra mig. Jeg var rædselsslagen lige nu, jeg kunne da ikke dø nu?

 

Manden der sad ved siden af mig lige før havde rejst sig, han kom hen til mig og spurgte venligt om jeg ville have en hånd. Jeg smilede svagt og tog imod den, manden fik mig op og så snart jeg stod på mine ben, satte jeg mig i sædet og spændte min sikkerhedssele på minutten. Jeg kunne mærke at min krop var begyndt at ryste ret meget, om det var fordi jeg ikke vidste hvad der skulle ske eller om det var fordi jeg havde skulle tisse lige fra da flyet lettede vidste jeg ikke helt. Men jeg vidste bare at jeg virkelig var bange. Pludselig lød en mørk og hæs stemme i højtaleren.

"Hvis ikke i allerede har gjort det vil jeg bede jer om at spænde selen og holde godt fast, turbulensen har ramt os, og der er mere forude, jeg prøver at nødlande." Hurtigt begyndte jeg straks at gå i mere panik end før, han kunne da ikke nødlande her? Jeg tog fat i den snor der gjorde ens sele strammere og trak til, mine hænder låste sig omkring armlænende. Hvis ikke der havde været over 100 andre mennesker på det her fly, havde jeg nok skreget mine lunger ud af kroppen. Da flyet tog fart kunne jeg regne ud at piloten var på vej ned, hvordan havde han tænkt sig at rede et helt fly ved at smadre den her flyvende dødsmaskine direkte i jorden? Flyet bumpede, rystede, lyset gik ud og kom igen hele tiden. Der kom mere og mere fart på og jeg havde det som om jeg kunne besvime på kommando, en skrattende lyd lød i højtaleren og alt lyset forsvandt nu. Der var ikke andet lys tilbage end det på vingerne. Der var kulsort, kun lyden fra vingerne, folk der trak vejret højlydt og en rumlen kunne høres i øjeblikket. Pludselig blev min krop skudt tilbage i sædet og der lød et kæmpe brag, mine øjne havde lyst til at lukke sig og ikke åbne sig igen. Alle i flyet skreg, inklusiv mig. jeg vidste ikke hvad der var sket, mørket havde omringet os for alvor ikke engang vingernes lys var til at se, og mine øjne var klemt sammen. Jeg kiggede bagud og så et stort hul i flyet, jeg blev bange men kiggede også forud, flyet var gået i tre stykker. Jeg sad i midten af det og havde fri udsigt til begge af de afrevet fly dele, og de sårede mennesker der hang som dukker i deres sæde. Gråd var den eneste lyd jeg kunne høre samt en motor der knapt nok kunne holde sig igang. Der hang ledninger overalt ned fra loftet og der lugtede af benzin i hele flyet. Mange var såret, og blødte flere steder af hvad jeg kunne ane i mørket, jeg var også selv skadet. Jeg kunne mærke en varm væske løbe ned af mit ansigt, og antog jeg blødte fra hovedbunden. Mine øjne blev våde da jeg prøvede at rejse mit ene ben, det reagerede ikke, en lille dreng lå henover en kvinde, højest sandsynligt hans mor, hun var bevidstløs. 

Jeg kiggede til alle sider og så chok og skræk malet i alles ansigter, spørgsmålene kørte rundt og rundt i hovedet, hvor mange overlevende var der? Vidste folk vi var styrtet ned? Var der redningsmænd på vej? Var vi overhovedet i live? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...