En menneskelig ild ~ Skandinavisk krimi

En ung piges forsøg på ikke at ende på gaden, tvinger hende til det triste liv som escortpige, hun afskyr. Hendes had til verden bliver værre og værre for hver dag der går.
En dag får hun en ny kunde; en midaldrende klam stodder, der bor i en luset lejlighed på Istedgade. Fra deres første møde, bliver hun viklet ind i mysterier om bortførelser der er flere år gamle. Kan hun virkelig stole på denne mand? Og hvad så med den kone, hun ved eksistere, men han siger er i Kina?
Hun beslutter at hun vil opklare mysterierne alene - om det så må koste hendes liv...
Men når ilden begynder at sprede sig, er den næsten umulig at slukke...

20Likes
7Kommentarer
2478Visninger
AA

1. Del ét: Gløden

 

Jeg ryster af helvedes til, mens jeg går ned ad Istedgade. De høje fleretagers bygninger tårner sig op i mod den stjerneklare himmel. Her ligger et hav af erotiske butikker, jeg kun lige er gammel nok til at besøge og pushere og Ludere i gyderne, der håber på nye kunder. Ikke et under at han bor her, den gamle stodder.

Jeg går ind ad den blok han bor i og bevæger mig op ad trapperne stille og roligt. De mange trin snor sig som slanger for mit blik. Varmen er blød mod min kind, der straks bliver helt rød.

Døren, på øverste etage er en klam grøn farve og malingen er skallet af de fleste steder. Glasset i spionøjet er slået itu. Der er en smule graffiti hen over, i en tydelig rød farve. Der er også ridset adskillige navne og telefonnumre ind i den.

Jeg ringer på dørklokken og han åbner døren med et bredt smil og med øjenbrynene i en sjofel vinkel. Han stikker spidsen af sin tunge ud af munden. Jeg får myrekryb i væmmelse. Men et smil breder sig alligevel på mine læber. 

***

Der går noget tid før jeg ser ringen. Vi ligger der, i sengen.  Hans hænder kører i gennem mit rødbrune hår. Han trækker stadig vejret meget tungt imens han udstøder en skummende latter. Jeg smiler tilbage.

Dér er ringen. Midt på hans finger, lavet i hvidguld.

”Er du gift?” spørger jeg ham. Han svarer ikke. ”Er du gift?” gentager jeg.

”Hva’?” siger han med sin mørke stemme. ”Om jeg er gif… Nej for pokker!” Siger han automatisk.

”Det gør ikke noget,” siger jeg. ”Jeg er ligeglad.”

”Okay,” siger han. ”Jeg blev gift for enogtyve år siden, endda før du blev født. Eller, det regner jeg da med. Jeg var treogtredive. Vi mødte hinanden på min første forretningsrejse i Hongkong. Hun var en kun seksten år gammel gadeluder, men på grund af vansiringen i hele højre side af ansigtet fik hun aldrig klienter. Hun minder mig lidt om dig, med undtagelse af vansiringen, du er jo ret køn.” Jeg rødmer. 

”Hvor er hun?” spørger jeg. ”Kina,” mumler han tilbage.

”Hvor i Kina?” spørger jeg for at lyde nysgerrig, men er egentlig pænt ligeglad.

Han svarer ikke.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...