Sedlen

Sedlen er en fortælling om at miste hvad du troede var dit livs største kærlighed. Malene og Mark har været kæreste i meget lang tid, men det viser sig at det at Mark beslutter sig for at stoppe forholdet...

2Likes
3Kommentarer
550Visninger

1. Sedlen

 

Jeg kom slentrende hen ad gaden. Jeg gik langsomt og betragtede trafikken. Det var forår, solen tittede frem bag skyerne og varmede dejligt. Jeg stak hånden ned i min lomme efter noget tyggegummi, men mærkede i stedet et stykke papir. Det undrede mig, så jeg tog papiret op og kiggede nærmere på det. Åh ja – sedlen. Jeg havde lykkeligt glemt alt om den seddel lige indtil nu. Stille foldede jeg sedlen helt ud, i mine røde kolde hænder. Mine øjne gled hen over papiret en gang til og læst stille:

Malene, du ved at det her har været på vej i lang tid. Men jeg har nu taget en beslutning, jeg synes ikke at vi skal være sammen mere!  Det er forbi!…

Ordene gik igen og igen, inde i mit hoved ” det er forbi!”. På mine røde kinder kunne jeg mærke at en lille uskyldig tåre trille ned af min kind, jeg satte mine fingerespidser op til mine øjnene og tørrede forsigtigt tårerne væk. Selvom det i lang tid har været svært med Mark, kunne jeg ikke tro at han efter alt havde vi har været igennem sammen, bare kunne slå op med mig på den børnehaveagtige måde.

Jeg krøllede det lille stykke papir hårdt sammen. Jeg kunne mærke en smerte i min venstre lillefingre og på det lille stykke papir kunne jeg se blodet. Jeg smed papiret i lommen igen. Jeg vendte mig om væk fra gaden og den støjende trafik og jeg var ligeglad min blodige lillefinger, jeg ville bare væk.

Jeg vågnede stille op i min seng, jeg kunne høre regnen og blæsten slå mod vinduet. Mine øjne gjorde ondt. Jeg gik op til spejlet, mine øjnene var røde og hævet efter en søvnløs nat og masser af tårer. Jeg tændte bruseren, lod det iskolde vand løbe ned af ryggen. Det hjalp lidt at komme i bad, men det fik mig ikke til at tænke på noget andet. Da jeg kom ud af badet efter at havde vasket mig flere gange følte jeg mig stadig beskidt, beskidt af sorg og tårer.

Jeg lagde mig i min seng igen, jeg lå bare og kiggede på regnen der trillede ned at ruden. Minderne begyndte at poppe op i mit hoved, tårerne flød igen over og mit knuste hjerte føltes som bly.

Stjernerne dukkede op på himlen og jeg lå under min dyne og så bare på dem. Lod minderne og tankerne tage over, da det bankede på døren. Min mor kom ind og satte dig ved siden af mig, jeg sad med stadig vådt hår under min dyne, med min bamse tæt ind til mig. Jeg havde ikke brug for nogen snak, og det forstod min mor bare ved at se på mig, hun holdte mig bare tæt ind til sig i mens jeg græd ud. Jeg så på min mor igennem mine tårefyldte øjne, jeg kunne ikke sige noget, jeg græd bare. Jeg faldt endelig i søvn igen og fik en drømmeløs nat.

Jeg stod op af min seng næste dag, jeg ville havde noget frisk luft, for jeg kunne ikke holde ud at være der hjemme. Så jeg gik en god lang tur i skoven. Jeg satte mig på en eng af violer, jeg sad og tænkte på hvor hurtigt mit liv var brudt sammen på grund af … ham.  Min tankegang blev pludselig afbrudt, af min barndoms og bedste ven Oliver. Han satte sig ned ved siden af mig, kiggede bare ud i luften og ventede på at jeg blev klar til snakke. Jeg viste at jeg altid kunne snakke og stole på Oliver, så jeg fortalte ham det hele. Vi sad bare og snakkede lidt, det var dejligt at være sammen med ham igen, man kunne ikke være ked af det når Oliver var der. Han virkede til at forstå mig. Han fulgte mig hjem, vi snakkede lidt omkring hvordan det ellers gik. Da jeg kom op på mit værelse og var alene igen, tog jeg hånden ned i min lomme og tog den lille blodige seddel op. Jeg sad bare og stirrede på den, og tænkte at sådan en lille dum seddel kunne ødelægge mit liv. Jeg gik over til min reol og tog en kasse ud. I kassen lå der en masse ting, der har haft betydning i mit liv. Lige der i midten af det hele lå et album hvor der stod ” Malene & Marks store kærlighed”.  Jeg gik ud af mit værelse med albummet, sedlen og tændvæske under armen. Oppe ved siden af to store træer i vores have, lagde jeg tingene og hentede noget brænde. Grunden til at det lige skulle være her, er fordi at det var her at Mark sagde at han elskede mig første gang.

Da jeg endelig havde fået gang i bålet, sad jeg bare at kiggede på billederne og bare varmede mig lidt. Jeg kiggede igen på seddelen og billederne, jeg kunne ikke få det til at give mening at vi var så glade på de billeder men at han viste sig at være så umoden og ikke engang at kunne slå rigtig op med mig. Jeg tog de to bedste billeder ud af albummet og lagde dem ved siden af mig, resten smed jeg på bålet men jeg kunne ikke brænde seddelen. Jeg lagde seddelen ned til de to billeder og hældte mere tændvæske på bålet. Så bare på mens minderne om mit livs største kærlighed gå op i flammer og blæse væk. Da der kun var halvdøde gløder tilbage, besluttede jeg mig for at gå ind. Jeg hentede en spand med sand og hældte det over de sidste gløder. Jeg gik ind til fryseren og tog en bøtte chokoladeis op, for chokoladeis er den bedste kur mod en knust hjerte. Jeg stillede isen på et lille bord ved siden af mit vindue, jeg satte mig i vinduet med min dagbog i skødet. Jeg tog en skefuld is og kiggede ud af vinduet ned i haven. Minderne om alle de sommer mig og Mark havde tilbragt i haven dukkede op. Jeg bladrede i dagbogen og så billeder og følelser jeg engang havde haft, jeg tog en skefuld is mere og jeg kunne mærke at isen begyndte at sidde mit knuste hjerte sammen. Stykke for stykke. Jeg kom endelig til en blank side og lige der passede de to bedste billeder af mig og Mark. Det var dejligt at finde et sted hvor jeg kunne placere ham, så han ikke kunne gøre mere skade. Jeg lagde billederne ind og tænkte at hvis jeg nu begyndte at gå flere ture i skoven, spise meget is og måske brugte mere tid med Oliver, ville jeg være godt på vej til at blive okay igen. Inden jeg lukkede dagbogen i, lagde jeg til sidst sedlen.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...