Can't You Remember? - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 dec. 2012
  • Opdateret: 20 apr. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det, hvis du som 15-årig, troede du havde en ven, mens alle sendte dig blikke, bagtalte dig, eller mobbede dig. Eller hvordan ville du føle det, hvis denne ene person, du troede var din eneste og bedste ven, gjorde sådan at du overhovedet ingen venner havde, og flyttede skole og hjemmefra?
Dette er hvad den nu 19-årige Melanie Jess Smith, har været udsat for, og har fået ødelagt hendes liv, lykke, og ingen venner har. Hun klarer alt selv, og har nærmest ingen kontakt til hendes familie mere. Hun går igennem mange ting hver dag, og prøver at glemme hendes fortid, og denne ene person.
Men hvad sker der, da hun en dag er i et supermarked. Vil det komme til at ødelægge endnu mere i hendes liv, formindske det, eller måske endda gøre sådan, hun finder hendes lykke, følelser, komme til at tro på folk igen, og måske få nogle venner. Hvem ved? Men det kan du finde ud af her i Can't you remember, og måske finde ud af hvad der skete.
Der kan komme anstødligt sprog og scener

43Likes
36Kommentarer
3305Visninger
AA

5. Kapitel 3.

Drengene var virkelig gode. Og de sang også virkelig godt. Lige nu sang de vidst en sang der hed One Thing, som vidst også var den sidste sang. Pigerne skreg helt vildt. Det var utroligt, at de kunne holde hinanden ud. Der må godt nok være mange, der har og får ondt i deres øre.

Drengene sagde nogle ting inden de gik ud til mig, og gav endnu engang hinanden hi-five, og krammede hinanden. De er da ikke helt normale, i hvert fald ikke i forhold til "normale" drenge. Eller er det bare mig.

"Wow, i var virkelig gode." De smilte stort til mig. "Var det ikke også det vi sagde?" De kiggede alle drillende på mig, og Niall så helt stolt ud over sin kommentar. "Er du sikker på du sagde det Niall?" Nu var det min tur til at drille ham, for hans smil falmede lidt, men var der hurtigt igen. "Jep, helt sikker" Okay, det kunne godt være han havde sagt det.

Jeg kan ikke helt huske det.

"Skal vi ikke snart hjem, så vi kan spise?" Okay, Niall du spiste inden koncerten 2 sandwiches, og nu er du sulten igen. Utroligt, men okay hvis du siger det.

"Jo, men vi skal først i bad, og skifte tøj." Niall løb hurtig ind i rummet, mens vi andre bare kiggede efter ham. Men nok efter 5 seknunder døren blev lukket, stak han hovdet ud igen. "Jamen så kom dog i gang i stedet for at stå der, jeg er sulten!" og så smækkede han ellers døren i. Drengene grinte i mens de hurtigt kiggede på hinanden, og gik hen til rummet hvor Niall gik ind.

"Det tager ca. 15 minutter, så kommer vi igen." Råbte Harry, lige inden han lukkede døren efter dem.

Og her stod jeg så, helt for mig selv. Backstage for en næsten tom koncerthal, og scene.

Uhh tom koncerthal og scene.

Jeg gik ud på scene, og så først nu hvor mange mennersker her var plads til. Utroligt at de tør at optræde for så mange. Jeg gik lidt rundt og hoppede så lidt i den sofa, der stod her. Hvad de havde brugt den til, ved jeg ikke, men den er nu god at hoppe i.

"Hvad har du gang i." jeg faldt ned fra sofaen, fordi der var en eller anden der havde givet mig sådan et chok, og der skal altså meget til.

Efter min mening.

Jeg landede hårdt på gulvet. Og tro mig det gjorde ondt.

"Av..."

Jeg kunne høre personen, komme gående med hurtige skridt hen i mod mig. Jeg åbnede øjnene, og så Louis stå bøjet over mig, med et smil på læben. "Det må du undskylde. Er du okay?" Jeg nikkede, og gjorde sådan jeg sad op i stedet for at ligge ned. "Skal du have en hånd?" Han rakte mig en hånd, og jeg tog i mod den. Han trak mig hurtigt op, og fordi at han trak så hurtigt, og jeg ikke var klar, og nærmest fløj op og lige ind i ham. Han holdt mig automatisk om livet, ind mod sig, og så stod vi ellers og kiggede ind i hinandens øjne.

Jeg prøvede at kigge på alt andet end hans øjne, men jeg kunne bare ikke tage mine øjne fra hans. Det var som om, at han havde fortyllet mig, så jeg ikke kunne kigge væk.

Okay det lød som om jeg var med i et eventyr.

Bare glem det jeg lige sagde.

Jeg ved ikke hvor lang tid vi stod sådan, men jeg er overlykkelig over at drengene kom brasende ind. "Forstyrrer viiii?" De grinte, som om der var en der lige havde fortalt en joke, men så kom jeg til at tænke på, hvordan Louis og jeg stod.

Pinligt.

Jeg trak mig hurtigt fra ham, og kiggede ned i jorden, da jeg kunne mærke at jeg rødmede. Og det burde jeg ligesom ikke, for han havde ligesomt ødelagt mit liv. Jeg ved ikke hvad der går af mig, men efter jeg har mødt Louis igen er det som om, at mine oplevelser dengang, ikke var der, men så alligevel. Altså sådan at når han er der, glemmer jeg dem, men at de bliver svagere og svagere.

"Skal vi se at komme afsted?" Louis gik hen til drengene, og jeg gik stille og roligt bag ham. Så skulle vi have filmaften.

Det skal nok blive sjovt.

Håber jeg da.

"Zayn har du nu husket din pung, så du ikke glemmer den ligesom sidst?" Zayn sendte Liam et hurtigt smil, og gik videre. "Jeg tror du skal tage det som et ja." Eftersom Zayn ikke svarede, og bare gik videre, sagde jeg bare svaret.

Skulderklap til mig selv.

Vi gik alle efter Zayn, og ud i bilen. Vi satte os ligesom, da vi skulle herhen, og kørte ellers hjem til Harry og Louis.

***

Bilen stoppede, og Louis var hurtigt ude, og oppe af de få trapper der var, for at låste døren op. Drengene gik også indenfor, mens jeg hentede min taske, som var blevet smidt om bag i.

Da jeg kom ind, gik jeg ind i en okay stor gang. Den var hvid, og havde en tingest, hvor man kunne stille sine sko, et spejl, og en stumtjener.

Jeg tog hurtigt mine sko af, og stillede dem på den øverste hylde, mens jeg hang min jakke på stumtjeneren. Jeg tjekkede hurtigt mit hår. Det sad okay, desuden skulle vi også kun se film, og sove.

Jeg gik efter drengenes stemmer, og kom ind i et stort rum, der havde en rød væg. Jeg gættede på det var stuen. Den var ret moderne. Der var 2 grå sofaer, og 1 rød stol, og så et glasbord, der nok var sofabordet. Der var også et tv-bord i grå, hvor der stod en stor fladskærm. Og så var der selvfølgelig alle mulige andre ting, som også hørte til i en stue.

Jeg gik helt ind, og så at stuen og køkkenet var i et. Det var kun køkkenbordet, der ligesom gjorde sådan det også var lidt for sig selv. Men man kunne gå direkte derud, og man kunne sidde omme på den anden side, og lave mad, lektier, eller bare snakke.

Det var faktisk fedt.

Jeg gik ud i køknet, og fandt en Niall. Han stod og kiggede ind i køleskabet. Gad vide hvad han ledte efter. Jeg gik hen bag ham, og så derind. Der var ret fyldt, så han havde nok at vælge i mellem.

"Hvad leder du efter?" Jeg blev nød til at spørge, eftersom han blev ved med at kigge derind. "Jeg leder efter en sandwich, men den er her ikke." Han lød lidt irriteret, og lukkede køleskabet, som om at han først havde indset at der ikke var nogen sandwich nu.

Der kom en larm henne fra stuen af, så jeg gik hen til bordet, så jeg kunne se ind i den. Det første jeg så, var Harry du lå og fyldte en hel madras. Og det er altså en dobblet-madras. Lidt efter kom Liam ind, med en anden dobelt-madras og derefter Zayn med en.

De lagde dem i en trekant, der nok skulle ligne en cirkel, så vi alle kunne se på hinanden, mens vi snakkede. På en eller anden måde, var det klogt tænkt, men på den anden sidde ikke. Og det er der altså 3 grunde til.

1. Jeg hader når folk skulle se mig sove.

2. Jeg skulle dele en madras med en af drengene. 

3. Jeg får som altid mareridt om dengang, og drengene vil sikkert vide hvad det var jeg drømte.

Så du kan godt se det ikke er en god idé.

"Okay hvem deler madras med hvem og hvilken?" Og så var Louis tilbage, og som du sikker havde regnet ud, havde han været væk. Nok på toilet, eller sådan noget.

"Jeg sover med Niall på denne madras" Sagde Harry, og klappede på den madras, han allerede fyldte.

Okay please ikke sig jeg skal sove med Louis, please, please please plea... "Jeg sover sover med Liam på denne madras." No way. Hvorfor skulle Zayn også lige gøre det. Jeg mener hvorfor lige mig, jeg skulle aldrig have sgat ja til det her!

Jeg kiggede hen på Louis, som også kiggede på mig. Han sendte mig et sødt smil, som bare er det sødeste af det sødeste smil ever.

Stop dig selv Melanie. Du skal ikke tæke sådan om Louis! Heller ikke selvom han er sød, sjov, lækker... Og vi stopper den bare der.

"Mel, skal du låne en dyne og hovedpude, så kom med mig." Jeg fulgte med Louis ind på et værelse, hvor han lukkede døren og gik hen til mig. Han så alvorligt på mig, og gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig på sengen.

Jeg satte mig på sengen, mens jeg kiggede forvirret på ham. Hvad mon han ville snakke om. Jeg håber ikke, at det var noget med den måde han kiggede på mig til koncerten.

"Melanie, da du sagde, at du kom fra Doncaster, og gik på Hall Cross School, har jeg gået og tænkt på dengang, jeg flippede ud på en pige. Og da vi stod på scenen her i dag, synes jeg, at jeg kunne genkende dine øjne og..."

Jeg stoppede ham, for jeg vidste godt hvor han ville hen. Jeg kiggede hurtigt ud af vinduet, og rettede så min opmærksomhed mod ham.

"Louis, jeg ved godt hvor du vil hen, og ja jeg er den pige du flippede ud på. Og jeg ved også godt, at jeg ikke ligner hende, men efter alt det du sagde, har jeg tænkt på det hver dag, haft mareridt, græd mig selv i søvne, været i fitness, og løbet næsten hver morgen, og nu er jeg endelig tilfreds med mig selv. Og jeg ved at det her lyder mærkelig, men jeg er glad for, at du gjorde det du gjorde den dag, for ellers ville jeg ikke være den jeg er nu. Men på den anden side, er jeg skuffet over at du kunne gøre det, for jeg troede du var min ven, eller den eneste ven jeg havde. Men det eneste du havde gjort, var at spille skuespil, og gjort sådan jeg ikke stoler på nogen, ingen venner har, og nærmest mistet alt kontakt til min familie."

Jeg havde ikke sagt det ud i en lang køre, men tøvet en del.

Jeg kunne mærke at der var en tåre, det løb ned af min kind, og tørrede den hurtigt væk igen, men den blev erstatte med en ny.

Jeg kiggede på Louis, som også sad med våde øjne, og så virkelig ked ud af det.

"Mel, jeg fortryder det virkelig meget, jeg fatter ikke engang jeg gjorde det, at jeg kunne få mig selv til det. Jeg har hver aften, morgen og nogle gange midt om natten, tænkt på den dag, dig, og det jeg sagde, og jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage, og rette om på det jeg gjorde."

Jeg kiggede direkte ind i hans øjne og kunne se, at han mente hvert et eneste ord af det han sagde.

"Jeg ved at du mener det." Jeg mumlede det for mig selv, og forventede ikke han hørte det, men det gjorde han. "Jeg undskylder virkelig, jeg ved godt at du ikke kan tilgive mig, og jeg forstår det udmærket godt, men hvis du kan og selvfølgelig vil, vil jeg gerne starte forfra."

Jeg nikkede forsigtigt, og kiggede op på ham igen. Han havde et lille smil på hans læber, og jeg smilte forsigtigt tilbage.

"Du er tilgivet, så godt du nu kan." Jeg ved godt, at jeg ikke sagde det så højt, men han hørte det vidst, for han trak mig ind i et bamse kram. Jeg krammede ham selvfølgelig igen. Jeg tror vi sad der i i 2-3 minutter, og nød hinandens selvskab, indtil vi besluttede os får, at hente min dyne og hovedpude, og derefter gå ind til de andre, der var i gang med at vælge en film.

"GRIB MEEEEL!" Råbte Louis. Jeg vente mig om, og fik en pude direkte i hovedet, efterfulgt af en dyne over mig. Jeg mistede min balance, og væltede direkte ned på en eller anden.

"Woooow." Personen gav et lille gip i sig, og fjernede forsigtigt dynen fra mig. Jeg kiggede på personen, og så jeg var landet ovenpå Zayn. Han smilte til mig, og lagde dynen ved siden af sig. Jeg flyttede mig, så jeg sad ved siden af ham, i stedet for oven på ham. Drengene grinte lidt, og smed sig slev i deres senge.

Jeg rullede hen i min egen, ved siden af Louis, og tog dynen over mig.

"Hvad film skal vi så se?" spurgte Louis, og kiggede smilende på de andre. "Vi skal se I'm number four." sagde Niall glad, og fandt fjernbetjeningen til DVD'en, og trykkede på play.

Vi lagde os alle til rette.

Vi lå alle og snakkede, mens filmen bare kørte. Det var nok fordi, at vi alle havde set den nogle gange, og vidste hvad der skete. Faktisk legede vi Quickfire. Det er noget drengene laver til et interwiew, hvor de skal svare hurtigt på hvad de bedst kan lide eller vil.

"Okay Mel, Chokolade eller chips?" Det var jo enkelt. "Chokolade." Liam lavede tegn til at jeg skulle give ham hi-five, for han havde også svaret på det, hvor han sagde at det var hans ynglings slik.

"Louis, hvad er bedst Nandos eller Pizza?" Han grinte lidt. "Pizza!" Nærmest råbte han. "Vel er det ej. Det er Nandos!" Svarede Niall igen, og sendte Louis et for-sjovt-surt-blik, som bare fik os alle til at grine.

For det så virkelig sjovt ud.

"Det gider vi slet ikke diskutere Niall, for du ved jeg vinder, så Harry, fanta eller cola?" Louis skyndte sig at spørger Harry, da han kunne se Niall skulle til at sige noget mere, men stoppede sig selv.

"Helt klart cola." Jeg kunne ikke mere end at give ham ret. Det er og bliver bare det der smager bedst. 

Og ja sådan fortsatte vi, indtil midt ud på natten, hvor jeg ikke kunne holde mig vågen mere, og sad op af Liam der sad på min anden side.

"Mel, du kan altså bare ligge dig til at sove, vi er så vant til at blive oppe til midt om natten." De andre grinte lidt, nok fordi jeg ikke kunne holde mig vågen, til mere end 1-2 om natten.

Men er jeg den eneste her der synes, at det er langt ud på natten.

Nej vel. Det tænkte jeg nok. 

"Jamen, jeg kan sagtens..." og så skal vi lige gabe. "Holde mig vågen." De grinte af mig, men hvorfor ved jeg ikke.

Jo vent nu ved jeg det. Jeg gabte. Midt i min sætning, om jeg ikke var træt.

Virkelig flot Melanie, det må jeg gi' dig.

God overbevisning om at du ikke er træt.

Husk den til næste gang.

Nej, bare lad vær!

Bare stop dig selv!

"Undskyld, hvad sagde du lige, jeg forstod det ikke helt eftersom du gabte, fordi du er træt." Argh altså Liam, det er ikke fair. Alle kan gabe, også selvom de ikke er trætte. Kan man ikke. Jo det skulle jeg mene.

"Jamen jeg..." Mere nåede jeg ikke at sige, før Louis afbrød mig. "Mel, du skal sove, for du er træt. Vi sover også snart. Og nej du skal ikke til at sige mere, du skal bare ligge dig til at sove, ligesom Liam lige sagde. Og fordi jeg siger det, og jeg er ældre end dig." Han prøvede at lyde som en "far", men det virkede ikke, for han små-grinte.

De havde det bare sjovt hva'. Bare fordi de kunne være vågen i længere tid end mig.

Typisk drenge.

"Okay." Jeg smilte hurtigt til drengene, før jeg lagde mig helt ned under dynen, og puttede mig. Jeg lukkede min øjne, og lyttede til drengenes samtale, der ikke var så høj mere. Nok fordi de tog hensyn til mig.

Det kalder jeg gentlemen.

***

Jeg havde ligget, og hørt på drengene, der snakkede om deres koncert i noget tid. Jeg prøvede på at sove, men jeg kunne bare ikke. Jeg ved ikke hvorfor, men det var som om et eller andet holdt mig vågen.

De snakkede lidt højere nu, nok fordi de troede jeg sov, og at jeg ikke kunne høre dem.

Komisk!

"Hun ser faktisk sød ud når hun sover." Ej okay, det er akavet, de sidder alle og glor på mig lige nu. Og så skulle Liam da også lige kommentere det.

Tak for det.

"Ja, det gør hun faktsik. Der er der ikke mange der gør. I hvert fald ikke Niall." Jeg kunne ikke helt genkende stemmen, med den var lidt hæs, så det var sikkert Harry. "Hvad så Lou, hvad synes du om hende?" Nej Zayn, det skal du ikke spørge om. "Hun er sød, flot, og har en helt vild lækker krop."

Akavet!

De andre piftede lavt, og ja det var rimelig akavet, og jeg kunne lige forstille mig Louis sad og rødmede.

Og så synes jeg denne samtale skulle slutte af her. Lige nu. På stedet. Ikke mere snak om mig. Overhovedet!

Jeg vendte mig om, så jeg lå med fronten mod Louis, så det kun var ham der kunne se mig. Jeg kunne mærke han rykkede lidt om sig, og kunne pludselig mærke hans varme. Og lidt efter, kunne jeg mærke en arm rundt om mig. På en eller anden måde, ville jeg ikke have han gjorde det, men på den anden side følte jeg mig tryk, og det var en dejlig følelse. En følelse jeg aldrig har haft før.

Drengene sagde ikke noget til det, så det var nok fordi, at de havde lagt sig til at sove.

Jeg åbnede forsigtigt mine øjne, og fik et lille chok, for jeg havde ikke lige forventet, at Louis kiggede på mig. Han smillede til mig, så jeg kunne se hans tandpasta smil. Jeg smilte lidt forsigtigt igen.

Han strammede lidt grebet om mig, da jeg skulle til at rykke mig væk. Han smilte forsigtigt til mig, som om han var nervøs for, at jeg ville gå eller sådan noget. Det er da lidt sødt, er det ikke?

Jeg smilte forsigtigt til ham, og rykkede tættere på ham, så jeg lå helt op af hans brystkasse. Han var dejlig varm, men det var nok fordi jeg frøs.

Jeg lå og lyttede til hans vejrtrækning, mens jeg tænkte på alt. Jeg ved ikke, hvorfor jeg lå sådan her med ham, men det føles bare rigtigt. Efter alt det han har gjort, har han kunne genkende mig, selvom jeg ikke ligner hende pigen jeg var for 3 år siden. Han kunne genkende mine øjne.

Det må da betyde noget. Gør det ikke?

Er jeg forkert på den her?

Er der en der kan svare på det?

Jeg åbnede mine øjne igen og kiggede op i loftet. Drengenes vejrtrækning, var blevet tungere, og det lød som om de alle sov. Det var også på tide. Men Louis sov ikke. For da jeg bare kiggede op i loftet, bevægede han sig lidt og kiggede ned på mig. Jeg kiggede automatisk op på ham, og smilte hurtigt til ham.

Han var da bare perfekt.

Nej Melanie, du skal ikke tænke sådan om Louis. Glem de følelser du havde for ham dengang. Han er kun en ven, og desuden skal du ikke have følelser for en, som gjorde sådan noget mod dig. Men på den anden side, så vidste han nok ikke bedre, og du nyder hans nærhed, og han er ret så lækker, sød, sjov og alt det en perfekt dreng skal være.

Og så stopper vi den bare der igen.

Men så alligevel ikke, for hvad nu hvis jeg havde følelser for ham. At de gamle følelser lige pludselig var kommet tilbage, eller i hvert fald på vej tilbage. Det kunne da ikke passe kunne det. Var det fordi, at jeg elskede ham så meget dengang, og han ødelagde mit liv, og så sad inde på værelset, og sagde undskyld, at han genkendte mig, og at han sagde at han havde tænkt på den episode hver dag nærmest, og rent faktisk græd over det.
At han viste sine følelser for mig på den måde, har jeg aldrig set en dreng gøre. I hvert fald ikke i nærheden af mig.

Havde jeg virkelig fået følelser for Louis igen.

Kunne det virkelig passe, bare ved at have set hinanden i nogle få dage?

***

Louis og jeg havde snakket i noget tid nu, og klokken var langt ud midt på natten. Jeg havde faktisk ikke styr på det, men jeg var rigtig træt, og mine øjne lukkede sig hele tiden.

Ligesom nu.

Jeg kunne høre Louis grine, og åbnede mine øjne igen. Men det var som om at de var limet fast. Hvis du ved hvad jeg mener. Men jeg fik dem da åbnet.

"Hvorfor griner du?" Jeg kiggede undrende på ham, da han grinte mens han kiggede på mig. Hvad havde jeg nu gjort?

"Jeg griner, fordi at du er træt og at du ikke kan holde dine øjne åbne mere." Jeg smilte lidt, og kunne mærke jeg rødmede. Jeg plejer ellers aldrig at rødme. Mærkeligt!

"Hvorfor ligger du dig ikke bare til at sove? Klokken er mange, og jeg er også ved at være træt, så måske skulle vi bare sove, og snakke videre i morgen." Han sendte mig et sødt smil, samtidig med han lagde sig ned, og lagde en arm om mit liv, og trak mig ind til sig. Jeg smilte lidt, mens jeg puttede mig længere ind mod ham, mens han strammede sit greb lidt.

***

Jeg åbnede mine øjne, og kiggede ind i Louis' lukkede øjne. Han så virkelig sød ud når han sov. Hans mund var lidt åben, og hans ansigt gjorde det bare endnu sødere.

Jeg satte mig besværligt op, da Louis' arm stadig lå rundt om mig. Det bevidste bare, at vi ikke havde bevæget os ret meget, siden vi faldt i søvn.

Jeg kiggede rundt på de andre drenge, og så at de også stadig sov. Zayn lå med hans hoved på Liams skulder, og hans ben kludret sammen med Liams. Niall havde en arm liggende rundt om Harry, og Harry hans hoved på Nialls brystkasse. Hvis Harry lige havde været en pige, kunne det have set sødt ud, i stedet for sjovt. Hvis du forstår hvad jeg mener.

Jeg trak min mobil op af min taske, og tog billeder af dem alle sammen. Det her skulle man bare have et billede af, for så kunne det jo bruges i mod dem, hvis de havde et af mig mens jeg sov. For hvis der er noget jeg hader, så er det at folk ligger billeder ud af mig på Twitter og Facebook.

Jeg fik et billede af dem alle, eller rettere sagt nogle stykker af dem, mens de lå sådan. 

Hvor var de dog søde.

Jeg skulle til at rejse mig op, for at gå hen til køknet for at tage noget at drikke, da jeg kunne mærke nogens hænder på mine hofter, og trække mig ned til sig.

Jeg gav et lille skrig fra mig, da jeg landede på en. Jeg vendte mig om for at se hvem det var, og så Louis ligge med et stort smil.

"Du gav mig et chok." sagde jeg, og daskede ham på hans bryst. Det var først nu, at jeg bemærkede han ingen t-shirt havde på. Jeg kunne ikke lade vær med at lade mit blik lande på hans mave, der så rigtig godt ud.

"Melaniiiie, du nedstirre min mave. Er den virkelig så lækker?" Han grinte mens han studerede mit rødmende ansigt. "Ååh, nu rødmer du også." Han trak mig ned til sig, og gav mig et kæmpe bamse-kram. Jeg grinte mens jeg krammede ham igen. Han var da noget for sig selv.

Mens vi lå og krammede, begyndte de andre drenge at at vågne. De strakte sig, og undlod nogle få lyde, før de åbnede deres øjne og kiggede på Louis og mig, der lå og krammede. De sendte og nogle sjove ansigter før Niall begyndte at klage om at han var sulten. Altså hvad er der med den dreng og mad.

Er det bare mig eller er han hele tiden sulten?

Jeg trak mig fra Louis, og smed en pude hen i hovedet på Harry, eftersom han lavede kyssemund til os.

"Hey. Hvad gjorde du det for?" Han kiggede smilende på mig, tydeligvis fordi han lavede sjov med os. "Org du ved. Jeg havde bare lyst." Jeg smilte til ham, og gik så ud i køkkenet, da jeg stadig var tørstig.

Lidt efter kom Niall og Zayn også derud. Niall gik direkte hen til køleskabet, og hev et eller andet ud, mens Zayn satte sig ved bordet, og kiggede ned i sin mobil.

Jeg troede ikke drenge kunne være afhængige af deres mobiler. Altså i forhold til de piger, som har den på sig konstant, og ignorere alt andet i verden, men det kunne de altså.

Resten af drengene kom også herud, mens de gik og skubbede lidt til hinanden. Hvad er der med de drenge altså. 

De satte sig også hen på bordet, og det var først nu det gik op for mig, at Niall havde sat alt mulig på det. Altså af mad. Han var nu i gang med at stille tallerknerne på bordet.

Jeg satte mig hen på en tom stol ved siden af Zayn og Harry, og prøvede at finde ud af hvad de snakkede om. Men det nåede jeg ikke langt med, for det var et eller andet med deres management og dem, og alt mulig andet, som jeg fattede hat af. Så jeg lod bare som om jeg fulgte med, men sad egentlig bare og kiggede ud i luften.

"Hallo, er du vågen eller hvad?" Der var en der knipsede foran mig, så jeg rettede mit blik hen på Liam, der havde spurgt om jeg var vågen.

"Hvad synes du om det?" Jeg kiggede forvirret på dem, mens jeg søgte efter hjælp om hvad de havde spurgt om. Men om man fik hjælp. Nej nej, de grinte alle sammen i stedet for.

"Vi spurgte dig om, hvad du synes, hvis vi kom hen til en af dine fotoshoots." Jeg lavede store øjne. Ville de hen og se mig, lave fotoshoots. Jeg mener, hvad er der så specielt ved det, jeg skal kun posere, og kigge ind i kameraet.

"Øhm hvad er der så specielt ved det?" De kiggede alle hen på Harry, der bare kiggede på mig. "Vi vil gerne se en model i virkeligheden, mens hun får taget billeder, i stedet for kun at se dem i magasinerne. Så må vi ikke nok?" Han så bedende på mig. Ja det gjorde de alle faktisk, men den der helt klart så sødest ud var Zayn, for han kunne virkelig bare lave de der hundeøjne, som jeg ikke kunne stå for.

"Okay så, i kan komme med på mandag." Jeg sagde det lavt i håb om at de ikke hørte det, med det gjorde de, for de gav hinanden hi-five.

Jeg håber virkelig det kommer til at gå godt, for det vil være så pinlig, hvis jeg ikke kan koncentrere mig, mens de er der.

Vent, hvorfor er jeg så nervøs. Jeg er aldrig nervøs, så hvorfor er jeg det nu?

Er der fordi drengene kommer?

Eller Louis?

***

I må meget gerne skrive jere mening om min Movella, og komme med nogle ideer, som i synes kunne gøre den bedre.

Men hvorfor tror i, at Melanie er så nervøs rundt omkring drengene?

Håber i vil give min movella et LIKE, hvis i kan lide den

Hav det godt :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...