Can't You Remember? - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 dec. 2012
  • Opdateret: 20 apr. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det, hvis du som 15-årig, troede du havde en ven, mens alle sendte dig blikke, bagtalte dig, eller mobbede dig. Eller hvordan ville du føle det, hvis denne ene person, du troede var din eneste og bedste ven, gjorde sådan at du overhovedet ingen venner havde, og flyttede skole og hjemmefra?
Dette er hvad den nu 19-årige Melanie Jess Smith, har været udsat for, og har fået ødelagt hendes liv, lykke, og ingen venner har. Hun klarer alt selv, og har nærmest ingen kontakt til hendes familie mere. Hun går igennem mange ting hver dag, og prøver at glemme hendes fortid, og denne ene person.
Men hvad sker der, da hun en dag er i et supermarked. Vil det komme til at ødelægge endnu mere i hendes liv, formindske det, eller måske endda gøre sådan, hun finder hendes lykke, følelser, komme til at tro på folk igen, og måske få nogle venner. Hvem ved? Men det kan du finde ud af her i Can't you remember, og måske finde ud af hvad der skete.
Der kan komme anstødligt sprog og scener

43Likes
36Kommentarer
3325Visninger
AA

14. Kapitel 10.

 

 

Dette kapitel er ikke rette.

 

 

Efter at Louis og jeg var kommet hjem den dag, have vi lavet telefonfis med Niall. Vi havde spillet fans, og man kunne tydelig høre på Niall, og han ikke vidste hvad han skulle gøre. Det var faktisk lidt sødt, men til sidst havde han sat den på medhør, fordi han var sammen med Harry, der bare startede med at grine, fordi han åbenbart kunne genkende Louis' pigestemme.

Det var nu lidt over 2 uger siden, og vi havde i mellemtiden været en del sammen, og også lidt sammen med de andre drenge. Jeg havde fået snakket med Zayn, og han havde sagt, at han var glad for, at Louis og jeg havde fundet ud af det igen, og nu...ja der prøvede Zayn og jeg så at snakke og lave ting sammen igen, når jeg ikke skulle arbejder og være sammen med Louis, og når han ikke skulle arbejde selv.

 

Jeg var ved at gøre mig klar, da drengene gerne ville en tur i byen, og gerne ville have mig med. Jeg indrømmer gerne at jeg aldrig nogensinde i mit liv, havde været fuld før, og jeg har heller aldrig prøvet at drikke, så nervøs... Det kan man godt sige.

Jeg roede rundt i alt mit tøj, og kastede det hen på min seng. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tage på, og drengene ville være her om et kvarter. Ergo, jeg havde stået her i en halv time, og kun havde fået krøllert mit hår.

Og jeg havde kun undertøj på.

Argh jeg flipper!!

Alle mine kjoler var enten for fine eller nogle som sad for stramt og var for kort til min smag. Grunden til jeg havde sådanne kjoler, var t mange af de kjoler jeg fik taget billeder med, fik jeg med hjem... Gratis. Og så kan man mange gange ikke sige nej.

Kan i følge mig...Gratis tøj?

Jeg roede videre, indtil jeg til sidst havde alt mit tøj ude af mit skab. Jeg sukkede opgivende, mens jeg kiggede hen på mig seng. Ma kunne nærmest ikke se at det overhovedet var en seng, pga. den var fyldt op med tøj.

Upsi.

Jeg var på vej over til min seng, da der var en der rømmede sig bag mig, så det gav et sæt i mig. Jeg vendte mig hurtigt om, og så alle fem drenge stå og kigge op og ned af mig, hvilket ville sige at de gav mig elevatorblikket.

Skønt!

"Du ser godt ud," sagde Harry, og smilte lumsk. Liam daskede ham på skulderen, mens Louis gik hen i mod mig.

"Hey babe," sagde han, og kyssede mig hurtigt på munden. Jeg nåede kun lige akkurat at kysse ham tilbage, inden han trak sig igen, og kiggede ned af mig.

"Har du ikke noget at tage på?" spurgte han, og smilte sødt til mig.

Jeg rystede langsomt på hovedet, og kiggede ned af mig selv. heldigvis havde jeg taget et sæt undertøj på der matchede.

"Og kommer i ikke også for tideligt? Og hvordan er i kommet ind, for jeg har ikke givet jer nogen nøgle så vidt jeg husker," sagde jeg, og pegede på dem, mens jeg sagde det med nøglen. Jeg havde så vidt jeg huskede ikke givet dem nogen nøgle.

Havde jeg?

"Du skulle lære at låse din hoveddør. Tænk hvis de ikke var os der kom, men en tyv eller sådan noget," svarede Niall, og pegede denne gang på mig, for at vise han mente det.

"Og med hensyn til at vi kommer for tideligt, er at vi faktisk har noget til dig," sagde Zayn, og gjorde tegn til de andre drenge, at de skulle gøre et eller andet. Og på samme tid, viste de et flot sæt tøj frem og rakte det frem til mig. Det bestod af: et par bukser med mønster, og en stram sort og pink top, sorte kilehæle med sløjfer for enden, og sidst men ikke mindst en sort hat.

"Wow, hvordan kunne i vide at jeg manglede noget at tage på? Har i udspioneret mig eller sådan noget?" spurgte jeg, og blev faktisk helt nervøs over tanken, at de måske havde udspioneret mig.

"Nej Mel, selvfølgelig har vi ikke udspioneret dig, men se nu bar at få klædt om, så vi kan komme ud og feste," sagde Niall, og vrikkede med sine hofter, mens han svang en arm op i luften, så han var tæt på at ramme Liam i hovedet.

"Okay okay, men så vær venlige at gå ud fra mit værelse. Det er faktisk lidt akavet at jeg står her, kun i mit undertøj," sagde jeg, og gjorde tegn til, at de skulle gå ud.

"Hvorfor, vi har jo alligevel set det du står i," sagde Harry kækt, og blinkede med det ene øje, hvilket fik mig til at krybe ind til Louis, da han skræmte mig lidt, når han var sådan. Jeg mener, hvem ville ikke være lidt nervøs over at ens flirts, eller hvad man nu skal kalde mig og Louis, bedste ven begyndte at blinke til en og smile på en måde han bare ikke skulle.

Det ville jeg i hvert fald.

"Harry stop det der, hun er min pige," sagde Louis, og lagde hans arme rundt om mig, så han kunne trække mig ind til sig.

"Slap af, det er kun for sjovt," sagde han, og tog sine arme om foran sig, mens han bakkede ud af døren og gik videre ud til de andre.

"Hmm, har du noget i mod jeg bliver her inde?" spurgte Louis, lige ud foran mit øre, mens han kyssede mig på halsen og videre ned til mit kraveben.

"Louis," grinte jeg, fordi det kildede en smule.

"Hmm," sagde han, mens han fortsatte med at kysse mig.

"Jeg skal altså klæde om, så hvis du skal blive herinde, så stop med at distrahere mig," sagde jeg stadig grinende, og skubbede ham lidt væk fra mig.

"Okay okay. Men er du godt klar over, hvor tiltrækkende du er, når du kun står der i undertøj?" spurgte han, og kiggede ned over min krop.

"Øh, tak tror jeg." Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle svare, men begyndte så at tage et øj på, m drengene havde givet til mig. Men det undrede mig lidt, hvordan de kendte min størrelse i tøj.

Havde de tjekket det, mens jeg ikke havde kigget, eller fået fif af Kristina.

Det kunne lige ligne hende at gøre sådan noget.

Jeg fik hurtigt taget det på, og måtte indrømme, at et faktisk var pænt.

Jeg vendte mig om, og kiggede på Louis, der også stod og kiggede på mig.

"Perfekt," sagde han, og gik hen i mod mig, mens han holdt øjenkontakten.

Han kom helt hen til mig, og trak mig ind til sig. Han kiggede mig stadig i øjnene, da hans hoved nærmede sig mit, men lukkede dem, da hans læber ramte mine. Jeg lukkede også selv mine øjne, og nød kysset.

Jeg kunne mærke at han gerne ville udvikle kysset, og lod ham også gøre det. Vores tunger legede lidt med hinanden, før jeg stoppede, da jeg kunne høre nogen hviske henne fra døren af.

Hvilket var lidt ubehageligt.

Jeg vendte mig om, og kiggede på de 4 drenge, der stod og smilede stort til os. Om det var fordi at de havde set mig og Louis kysse, eller om det var fordi de havde sagt noget sjovt om os, mens vi gjorde det, vidste jeg ikke, men jeg vidste at de smilte af os.

"Er i så klar nu, eller er i ikke helt færdige?" drillede Zayn, og gav hi-five med Harry, der stod og grinte over hans spørgsmål.

"Vi er færdige," svarede Louis, og satte hatten på mit hoved.

De andre drenge smilede, og gik så ud i gangen, for at tage deres sko på. Jeg skulle også til at gå derud, da Louis' arme blev lagt rundt om min mave, og trak mig tilbage til sig.

"Vi er færdige for nu ja," hviskede han med en hæs stemme, der sendte signaler rundt i min krop.

Jeg grinte lidt af ham, og fik mig snoet ud af hansarme på en eller anden underlig måde. Men det virkede det.

 

 

***

 

Vi var kommet indenfor, og allerede uden for klubben kunne jeg mærke bassen pumpe derud ad. Som jeg havde sagt før, så var det her første gang jeg skulle i byen, og muligvis blive fuld, og jeg var nervøs, men samtidig klar til at prøve noget nyt.

Jeg fulgte efter Louis ind, og lod ham bare føre an, da det virkede som om, at han havde været her før. Men det undrede mig heller ikke vis han havde været her før, for her så lidt dyrt ud, og han var verdenskendt, og drengene så ud til at kunne lide at feste, så det skulle da nok blive hyggeligt.

Vi fandt et sted vi kunne sidde, og slog os alle ned. Eller ikke alle, for det var ikke plads til mig. Jeg kiggede lidt rundt på drengene, som alle havde travlt med at snakke og bestille drinks.

Hmm, hvor skulle jeg sidde?

Jeg kiggede lidt rundt, indtil mit blik landede på Zayn, der kiggede lidt rundt, eftersom han var færdig med at bestille det han nu skulle have. Jeg gik gen til ham og satte mig over på hans skød, så det gav et lille sæt i ham.

"Hvad i...?" spurgte han, og kiggede hurtigt hen på mig. Jeg grinte lidt over hans reaktion, og han kunne heller ikke lade vær med at smile, da han så det var mig. Han lagde sine arme om mig, så jeg kunne læne mig op af ham, som et ryglæn, og sidde lidt bedre.

"Var du ikke hurtig nok?" spurgte han grinende, og prikkede mig i siden, så jeg automatisk gav ham en albue i siden. "Ikke kilde mig, det er ikke fair," sagde jeg, tog i mod et glas som en pige/dame kom med. Jeg vidste ikke hvad der var i, men alligevel tog jeg noget af den, og jeg må indrømme at den var god.

"Den der er vidst ikke din," sagde Zayn grinende, og tog fat i glasset, for selv at få noget af den. "Nej, men den er god," sagde jeg, og kiggede rundt på de andre drenge, der også sad med drinks nu.

"Hvorfor er jeg den eneste her, der ikke har nogen drink?" fløj det ud af mig, så resten af drengene også rettede deres opmærksom hed på mig.

Upsi!

"Hvad har i 2 lige gang i?" spurgte Harry, og kiggede underligt på os. Jeg vendte mig lidt om, og kiggede på Zayn som bare smilte til mig, og gjorde tegn til at det var mig og ikke ham det skulle svare dem. Jamen okay så!

Jeg aner ikke hvad jeg skal sige!

"Vi øhm... Vi sad bare og øhm... Vi sad og snakkede," endelige noget jeg kunne sige! Drengene kiggede mærkeligt på os begge to, og især Louis gjorde. Eller han kiggede ikke på Zayn, men mere mig. Det var også derfor jeg kiggede over på ham, og fik øjenkontakt med ham. Han så helt forvirret ud, men det måtte han jo selv om. For hvis det var, så  kunne han jo bare spørge, hvis der var noget.

Jeg kiggede lidt på Louis, men fik øje på et eller andet i hans hånd. Jeg rejste mig fra Zayn, og gik over og satte mig på Louis, som hurtigt gjorde sådan jeg kunne sidde på ham. Jeg tog drinken i hans hånd op til min mund, og tog en stor mundfuld og sank det. Det brændte i halsen, men jeg ignorerede det, og tog endnu en.

"Det der er vidst min," sagde han, og tog drinken ud af min hånd.

"Louiiiis, jeg har ikke noget at drikke," klagede jeg, og kiggede trist på ham, selvom det sikkert ikke blev særlig godt, eftersom han også lavede et sadface, der så virkelig sjovt ud.

"Så må du jo hente en," sagde han, og pegede med sin tommeltot op på baren, der var ca. 10 meter væk eller sådan noget.

"Du er træls du er," sagde jeg, samtidig med at jeg rejste mig op, for at gå hen til baren.

Jeg begav mig derhen, selvom det var svært, når folk dansede tæt op af hinanden, men det var bare om at være hurtig.

Jeg kom endelig op i baren, og fik også hurtig en bartender hen til mig. Han sendte mig et charmerende smil, og sendte mig hurtigt elevatorblikket.

Jeg hader når folk jeg ikke kender gør det!

Det er rigtig træls.

Kan i følge mig her?

Jeg satte mig på en ledig stol, og fortalte ham hvad jeg skulle have.

Sex on the Beach.

Jeg aner ikke hvad det er, men jeg den ser god ud, så hvorfor ikke prøve. Nu hvor jeg tænker over det, så tror jeg også det var den Harry og Niall havde fået dernede, men jeg er ikke sikker, så døm mig ikke hvis jeg tager fejl.

Bartenderen kommer tilbage, og sender mig, hvis jeg ikke tager helt fejl, et flirtende blik, som ikke var så værst, men det var bare ikke mig, for jeg har jo allerede en. Eller har og har, jeg er ved at finde ud af, om vi faktisk kan sammen, og om vi måske kan have en fremtid med hinanden.

Hvem ved om Louis og jeg får en fremtid, bliver gift, og alt det der nu følger med et ægteskab osv.

"Jeg giver," sagde han og stilte min drink på bordet foran mig. Jeg smilte så sødt jeg nu kunne til ham, og tog fat om min drink, og begav mig ned til drengene igen.

"Hvad så, fik du din drink?" spurgte Louis, og gjorde tegn til at jeg kunne sidde oven på ham.

"Ja, og det bliver ikke den sidste jeg får her til aften," sagde jeg, og tog en del af min egen drink denne gang.

 

***

 

Jeg kunne mærke at jeg var ved at være lidt fuld, men det tog jeg mig ikke af, for det havde jeg det alt for sjovt til lige nu. Det var nemlig sådan at Harry havde tvunget mig med ud og danse. Vi havde også danset i lang tid, indtil han pludselig forsvandt, og jeg nu dansede med en eller anden dreng, som jeg overhovedet ikke kendte. Men på den anden side, så var han sjov, og han var da også okay til at danse.

Jeg havde også bemærket at drengene var lidt rundt omkring, og at de holdt øje med mig. Men det var ikke sådan at de gjorde det hele tiden, de kiggede bare lige for at se hvor jeg var, og hvad jeg egentlig havde gang i. Zayn havde været henne og fortalt mig, at det var fordi de var lidt nervøse for at jeg ville lave noget dumt, nu hvor det var første gang jeg var fuld. Men så fuld var jeg altså heller ikke, for jeg havde ikke været ved at miste min balance og jeg havde heller ikke haft problemer med noget andet.

Måske fordi jeg var begyndt at holde lidt igen, da en lidt ubehagelig svimmelhed begyndte at komme frem.

Det lød lidt klogt efter min mening.

Jeg dansede videre op af drengen, men da han pludselig begyndte at køre sine hænder ned mod min røv, og holde mig tættere ind til sig, gik det over min grænse.

Jeg valgte ikke at sige noget til ham, men flyttede i stedet for hans hænder op til der hvor de var før. Men det gik ikke lang tid, før han gjorde det igen.

"Stop," sagde jeg, men da jeg prøvede at fjerne dem igen, trak han mig længere ind til sig, og holdt strammere rundt om mig. Jeg prøvede at vride mig fri af hans greb, men han strammede det bare.

"Come on, du vil jo gerne," sagde han, og begyndte at køre hans hænder op og ned at min krop. Der kom en følelse frem i mig, som var ubehagelig, og der begyndte at gå en stille panik i mig. Jeg kunne ikke komme fri, og jeg kunne heller ikke finde ud af, hvor drengene var henne.

De sagde at de holdt øje med mig, hvorfor kunne de så ikke se mig nu?

Rigtig dårligt tidspunkt!

Han begyndte at skubbe mig bagud, også selvom jeg bad ham om at stoppe og skubbe ham væk.

Men lykkedes det?

Nej...

"Vil du ikke godt lade mig være?" spurgte jeg hviskende, og kunne mærke tårerne komme frem i mine øjne.

"Vi skal jo bare have det lidt sjovt," sagde han, og åbnede en eller anden dør bag mig. Jeg vidste ikke hvor han var på vej hen, men da jeg kunne mærke kulden omringe mig, kunne jeg regne ud at jeg var udenfor.

"Stop det," sagde jeg, kiggede panisk rundt. Jeg kunne se en gruppe drenge stå og ryge, og synes jeg kunne høre Zayn's stemme. Jeg var ikke sikker, men hellere prøve end dette.

"Zayn!" råbte jeg, men det skulle jeg ikke i følge denne dreng, eftersom han bare gav mig en lussing. Jeg undlod et skrig, og lod tårerne få frit løb. Hvorfor var det at han ikke bare kunne lade mig være, eller finde en, som faktisk gad ham.

"Melanie?" råbte en stemme, som helt klart tilhøre Zayn.

"Zayn!" råbte jeg, men havde ikke så meget styrke i min stemme mere, da jeg havde tårerne trillende ned af mine kinder.

Drengen som havde skubbet mig hårdt op af en mur, og begyndte at kysse min hals op og ned, holdt et stramt greb om mig. Det gjorde ondt, og hvis jeg ikke tog meget fejl, ville der komme et blåt mærke på min hofte. Hans frie hånd, der ikke holdt mig, var begyndt at udforske min krop, hvilket føltes rigtig ubehagelig, og gjorde sådan at jeg næsten ikke kunne trække vejret. Jeg var så bange. Jeg vidste godt hvad det var han ville med mig, for jeg var ikke dum. Men det var ikke på den her måde jeg ville miste min mødom på. Jeg ville ikke miste den til en eller anden syg stodder, der ikke havde en kæreste, men som voldtog andre pige.

Jeg ville miste min mødom til en jeg stolede på, og som jeg elskede.

En ligesom Louis.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da drengen blev voldsomt blev fjernet fra mig.

"Hvad fanden har du gang i?" spurgte en meget vred og rasende stemme. Zayn! Så var det ham.

Jeg gled langsomt ned af muren, og lukkede mine øjne. Jeg fattede ikke det der lige var sket, men en ting var sikkert. Jeg stod i gæld til Zayn. Han havde lige reddet mig fra at få taget min mødom af en eller anden dreng, jeg bare havde danset med. Jeg kendte jo ikke engang hans navn.

Jeg kunne høre at der var en dør der nærmest blev smadret op, og nogle stemmer der begynde at råbe og en ordenligt slag. Men jeg forholdt mine øjne lukkede. jeg turde ikke se op, hvis der var sket noget med Zayn. Tænk hvis det var ham der lige var blevet slået.

det var pludselig nogle arme der blev lagt om mig, som fik det til at give et sæt i mig. Jeg åbnede hurtigt mig øjne, og af ren refleks slog jeg på personen. Men personen holdt mig bare strammere og knugede mig ind til sig.

"Rolig, det skal nok gå," sagde personen, hvis stemme tilhørte Harry. Jeg lagde mit hoved mellem hans skulder og hans hals, for at gemme mit ansigt. Han sagde ikke noget til det, men kørte en trøstende hånd op og ned af min ryg.

"Melanie," råbte en velkendt stemme pludselig, men fik mig ikke til at fjerne mig fra de trygge arme om mig.

Louis.

"Louis," hviskede jeg, mod Harrys hals, løftede mit hoved en lille smule. Harrys arme gav forsigtigt slip på mig, og derefter forsvandt hans krop også, men pladsen blev hurtigt overtaget af en andens, hvis parfume jeg hurtigt genkendte som Louis'.

"Jeg vil gerne hjem," sagde jeg, og trak mig lidt fra ham.

"Okay," hviskede han, og lidt efter kunne jeg mærke jeg blev løftet op fra jorden. Jeg vidste at det stadig var Louis, så jeg sagde ikke noget til det.

Jeg blev sat ind i en bil, og kunne høre de andre drenge også var der. Louis satte sig sådan jeg kunne sidde op af ham, og som den eneste der ikke havde drukket, satte Liam sig på førersædet. Jeg kiggede bare på de andre drenge der også satte sig ind. Harry satte sig om ved siden af Liam, og Zayn ved siden af mig og Louis, mens Niall, sad helt bagers i bilen.

Der kunne jo side 7 i bilen.

Drengene snakkede ikke så meget. Det var nu heller ikke fordi at vi havde særligt langt hjem, for der gik ikke mere end 5-10 minutter, før Louis endnu engang tog mig i hans arme og bar mig op i ham og Harrys lejlighed. Jeg orkede ikke til at brokke mig over han bar mig, for det eneste jeg havde i tankerne nu, var at sove og prøve at glemme det her.

Det kan godt være at det ikke var særlig langt han nåede, før Zayn var kommet, men bare tanken om hvad der kunne være sket... Den var ikke særlig rar.

Især ikke når man var jomfru, og gerne ville have den første gang som noget specielt.

Som om at Louis havde læst mine tanker, lagde han mig forsigtigt i hans seng.

"Skal jeg finde en t-shirt til dig?" spurgte han, og var allerede henne ved hans skab. Jeg nikkede stille, og begyndte at tage mine bukser af. Jeg var ligeglad med at jeg vidste mit undertøj for Louis, for han havde set der før vi tog af sted og han så mig også dengang han kom ind i studiet, for at undskylde.

Han kastede en hvid t-shirt hen til mig, og sendte mig et kærligt smil. Jeg kunne godt se at han var ked af det der var sket, men samtidig prøvede han også at glemme det der var sket, ligesom jeg selv gjorde.

Jeg trak hurtigt hans t-shirt over hovedet, og smed mig i hans seng. Han grinte lidt over mig, og tog selv sit tøj af, så han kun stod i boxers til sidst. Jeg kiggede automatisk ned på hans veltrænede mave, hvilket fik ham til at grine.

"Den kan du bare ikke holde dine smukke øjne fra, hva'?" spurgte han grinende, og kravlede ned i sengen ved siden af mig. Jeg grinte lidt over hans kommentar. Ikke fordi den var forkert, for det var den absolut ikke. Den var nok mere... Helt korrekt.

"Godt at se, du stadig kan grine lidt," sagde han, og trak mig helt ind til sig, så jeg automatisk lagde en arm på hans bryst, og puttede mig ind til ham.

"Godnat babe," hviskede han, og kyssede mig på panden.

"Godnat," svarede jeg, og begyndte forsigtigt at tegne cirkler på hans bryst, som fik ham til at spænde lidt i han muskler.

Da jeg næsten var faldet helt ind i drømmeland, kunne jeg høre Louis sige: "Jeg vil jeg ikke vil lade dig ske sådan noget igen. Lige meget hvad, så lover jeg dig.. Det kommer ikke til at ske igen," Jeg lagde mit hoved på hans bryst, og faldt så helt hen.

 

*****

Undskyld for ventetiden, men har haft lidt travlt. Jeg håber at i kan lide det, selvom det er blevet lidt kortere end de andre kapitler. Giv gerne et like og en kommentar om hvad i synes.

 

PernilleL :D

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...