Fanget.

Claire, den mystiske pige, som er flyttet fra Svergie til Danmark, for at få en ende på hendes tid i Stockholm, hvor hendes forældre døde i en bilulykke, en mørk, kold vinterdag. Nu vil Clarie hævne sig over de mennesker der var skyld i hendes forældres død. Men den endnu mystiere Dave får hele forløbet til at gå i stå, da han viser Clarie et helt andet liv, end hun er vant til. Det viser sig at Dave ved alt om Claries forældres død, og Clarie er overbevist om at Dave var medvirkende til at tage hendes forældres liv.
Men for hver dag bliver Claries føelser til Dave større og større, og lige pludselig bliver Clarie i tvivl om, det også er det rigtige at hævne sig. Trods er morderen hendes største kærlighed...

1Likes
1Kommentarer
562Visninger

1. Hjemløs.

"Navn", spurgte en lav dame, med pukkel ryg, da jeg viste hende mit pas. "Det står der", sagde jeg, og pegede på passet. Hun rynkede bare brynene, pegede mig bare hen i den ene retning. "Næste!". Jeg tøvede men fulgte hendes arm, hen til et lokale med glas vægge. "10", stod der på skiltet over den store gennemsigtige dør. "Flyet", mumlede jeg, og satte mig på en af stolene i lokalet. Jeg var på vej til Kastrup lufthavn, i Danmark. Efter mine forældres død, kan jeg ikke holde ud at være i Stockholm. Stockholm er min fødeby, og ligger i Svergie. At miste sine forældre, er ikke det værste der kunne ske, men tæt på. Det værste ville være at være helt alene på jorden. Jeg kunne dog godt undvære de sure damer, med pukkelryg, som altid hundser rundt med en! Jeg fiskede min mobil op ad min taske, for at slukke den, da jeg gik i stå. Jeg havde ikke rigtigt set på min mobil siden mine forældre, så jeg havde heller ikke noget at slette det billede jeg havde som baggrund, af mig, min mor, og min far. Jeg er glad for at jeg fyldte atten for 3 måneder siden, for ellers skulle jeg bo hos min knap så rare onkel, som for det meste bare prøver at kommer i bukserne. Der er ting der er værre end at miste sine forældre. Tænk hvis jeg mistede dem for et år siden? Hvad mon der så var sket med mig og min onkel? Jeg gøs ved tanken, slukkede mobil, og tog en dyb indånding. Jeg lukkede øjnene, og drømte mig tilbage til min atten års fødselsdag. Mine forældre havde siddet ved siden af mig, og smilte. Jeg havde fået et en bil, da jeg blev færdig med køreprøver to uger efter. Jeg husker min køretur, hvor mor sad ved siden af mig på forsædet, far på bagsædet, og mig bag rettet. Vi sad og sang med på "You cant always get what you want", af The Rolling Stones. Vi kørte hen til den sø vi plejde at besøge da jeg var yngre. Jeg savner alle tre ting. Min bil, som jo blev ødelagt da mine forældre døde. Det var jo den de kørte i, da det skete... Jeg savner mine forældre. Dem jeg elskede mere end noget andet. Og så savner jeg søen. Lige inden mine forældre døde, fortalte far mig om engang da jeg var syv år. Jeg var kommet hjem fra skole, og græd, fordi min veninde, Klara, var blevet "hjerte veninder" med en anden pige. Far havde kørt mig hen til søen, for at fodre ænder, og slappe lidt af. Og det hjalp. Han sagde at jeg gav ham en kæmpe krammer, og sagde at han aldrig nogensinde måtte blive dum. "Og det har jeg da holdt meget godt", havde far sagt. Det var dagen før de døde, han havde fortalte mig det. Jeg huskede mor sidde og strikke en sweather, fordi det var ved at blive vinter. Hun nynnede til "All you need is love", af The Beatels, og far sad og læste en eller anden bog af Sara Bædel. Jeg havde slet ikke styr på det med krimi forfattere... Far var selv forfatter, og tjente gode penge på det. Især i Svergie var han kendt. Han fik priser, og interwievs. Det var der han mødte mor. For tyve år siden mødte de hinanden, mor var ny uddannede journalist, og far en af de mest populærer unge forfattere. Jeg havde været et uheld, men da mor fik af vide, at hun var gravid jublede hun af lykke. Hun havde ellers fået af vide at hun ikke kunne få børn. Jeg åbnede øjene. Lokalet var helt fyldt op. "Undskyld", sagde en mandlig stemme. Jeg kiggede op på en høj dreng, på cirka 20 år, og stod og pegede på min taske. "Må jeg sidder der?".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...