The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2611Visninger
AA

20. Vi kan lige så godt udnytte det

”Sirena.”

Hviskede Cas blidt. Jeg for rundt på stolen, og mødte de grå øjne. Det fik mig bare til at græde endnu mere. Jeg for op, søgende efter trøst. Han slog armene om mig, og holdt mig tæt. Jeg lagde hovedet mod hans bryst, og græd.

”Så Sirena… Sh…”

Sagde han trøstende, og holdt mig så tæt, som jeg kunne komme.

”Han er slet ikke min far. Han… Han er en af dem. Han myrdede mine forældre. Jeg kan ikke… jeg… vil…”

Jeg gik fuldstændigt i småstykker. Cas strøg mig forsigtigt over ryggen, og hviskede beroligende ord ind i mit øre.

”Det skal nok gå. Det lover jeg.”

Hviskede Cas beroligende, og slap mig en smule, så han kunne se mig i øjnene. Han strøg forsigtigt nogle tårer væk, og smilede svagt. Jeg snøftede let.

”Det hele skal nok ordne sig. Det lover jeg, Sirena.”

Sagde han blidt, og kyssede min pande. Så tog han mig ind til sig igen, og strøg mig beroligende over ryggen. Endeligt, efter hvad der føltes som en evighed, så faldt jeg til ro. Jeg løftede hovedet fra Cas’ bluse, og kunne se at jeg havde givet ham en kæmpe våd plet midt på brystet.

”Und… undskyld.”

Sagde jeg stammende. Cas trak let på skuldrene.

”Det er helt i orden.”

Sagde han blidt, og strøg mig over kinden. Jeg kom i tanke om at det var den bluse, som havde huller i nakken og så fik jeg en ide.

”Jeg føler mig overpyntet.”

Kommenterede Cas utilfreds, da han havde fået skjorten på. Den passede ham udmærket. Den var måske en smule kort i ærmerne, men det var bedre end ingenting. Cas havde trods alt større muskler end ham, som jeg havde kaldt far, som frem over, bare ville blive kaldt han.

”Væn dig til det.”

Sagde jeg med et smil, og hev kufferterne frem fra det skjulte rum i hans walk-in-closet.

”Fyld den her med alt det tøj som du kan passe.”

Formanede jeg, og gav Cas en af de største kufferter.

”Øh… hvad?”

Spurgte han forvirret, og så sig omkring i det enorme walk-in-closet. Jeg nikkede.

”Vi kan lige så godt udnytte det, at vi er her.”

Sagde jeg med et lumsk smil. Cas nikkede forstående, og begyndte at se tøjet igennem. Jeg hev nogle papkasser frem fra det skjulte rum, og tømte hele indholdet ned i nogle kufferter. Det var børnetøj. Børnetøj i alle aldre. Mit brugte tøj, som var blevet lagt til side. Det kunne børnene bruge, så jeg maste det hele ned i en kufferten og måtte sætte mig ovenpå den, for at lukke den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...