The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2521Visninger
AA

29. Ud af fjerene!

Jeg vred mig under dynen, og forsøgte at trække den med mig, da jeg rullede rundt. Det gjorde den overraskende nok, ikke. Jeg slog hurtigt øjnene op, og opdagede Cas. Han var faldet i søvn på kanten af min seng, og lå med hovedet på min dyne.

”Cas.”

Sagde jeg irriteret, og var bestemt ikke nogen morgenperson. Han udstødte en svag lyd, og satte sig så op i stolen.

”Jeg må være faldet i søvn.”

Mumlede han træt, og gned kort sine øjne, før at han så helt vågen ud. Jeg gryntede bare irriteret, og rullede rundt i sengen for at sove videre. Jeg ville kunne sove hele dagen væk, hvis jeg fik lov. Hvilket Cas ikke gav mig lov til.

”Kom så, op! Ud af fjerene!”

Sagde han højt, muntert og det var dybt irriterende. Jeg gryntede utilfreds, og samlede dynen tættere omkring mig. Men det var Cas vist vant til, for straks hev han hurtigt dynen af mig og gav sig til at kilde mig.

”Cas! Stop!”

Hylede jeg af grin, og forsøgte at skubbe ham væk ved at hive ham i trøjen. Men straks kildede han mig på det værste sted, så jeg krampede sammen af grin. Hvilket gjorde at han faldt ned over mig, fordi at jeg hev så hårdt.

”Din… din…”

Spruttede jeg, men kunne ikke afslutte det, da han gav sig til at kilde mig igen. Jeg hylede af grin. Hvis man ikke kunne se hvad vi lavede, så ville folk nok tro, at Cas forsøgte at slå mig ihjel. Endeligt holdt han op, men nu var jeg også helt vågen.

”Din… din bølle.”

Prustede jeg utilfreds, og hev efter vejret fordi at jeg havde grinet så meget. Cas smilede bare uskyldigt, hvilket var utroligt fristende. Bare han ikke havde været gift, for så ville jeg have været fristet til at kysse ham stik på stedet. Men han var jo gift, og så oveni købet med Eline. Hun ville slå mig ihjel, hvis jeg gjorde det. Cas ville nok heller ikke syntes om det, så jeg skubbede ham af mig med et usikkert smil.

”Er du vågen nu?”

Spurgte Cas, stadigt med det uskyldige smil.

”Ja, jeg er vågen din bølle.”

Sagde jeg utilfreds, og forsøgte at rette på mit hår af en høstak, men opgav. Det føltes som om at det strittede ud til alle sider, og det ville kun kunne ordnes med en børste.

”Er du frisk nok til at øve?”

Spurgte Cas, og lød lidt mere alvorlig. Jeg mærkede kort efter, og nikkede så let. Kun en let hovedpine, og det ville ikke være nok til at stoppe mig.

”Bare jeg ikke sætter ild til noget.”

Mumlede jeg usikkert. Cas gav mig et blidt klem på skulderen, som for at sige, at det nok skulle gå godt. Bare jeg vidste om det ville.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...