The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2506Visninger
AA

4. Sushi, ikke pizza

 

Jeg smækkede hoveddøren bag mig med et brag, og sparkede mine sko af. Jeg nåede at tænke at de nok snart skulle skiftes ud, da min far kaldte fra sit kontor.

”Hvordan gik din skoledag?”

Spurgte han, men med sin opmærksomhed nede i sine journaler. Det var det eneste, som han havde tid til. Det var sikkert og vidst at jeg slet ikke skulle være en læge som ham.

”Fint, min inspektør forsøgte at voldtage mig.”

Svarede jeg sarkastisk, og lænede mig op af dørkarmen. Jeg håbede på en reaktion, men fik ikke en som forventet.

”Det var godt. Fik du gode karaktere?”

Spurgte han, og bladrede videre i en journal. Jeg sukkede let.

”Ja, far. Jeg skal bare få trillinger med dig, og så er det 12-tal i vinkel.”

Svarede jeg. Nu måtte jeg da få en reaktion, men nej. Han bladrede roligt videre i sine vigtige papirer, og nikkede stille for sig selv. Han fik pludseligt en sms, så hans mobil hoppede. Han smilede slesk for sig selv, og svarede hurtigt på den. Jeg vendte mig for at gå ud i køkkenet, så jeg kunne begynde på aftensmaden, da han kaldte efter mig igen.

”Kan du ikke tage i byen og spise?”

Spurgte han stilfærdigt. Det var ikke et spørgsmål, det var en ordre. Det vidste jeg. Han havde en date, og ville ikke have mig hjemme. Sikkert fordi at sms’en havde handlet om hvordan at hans date ville kneppes på spisebordet. Hvilket var en af grundene til at jeg ikke spiste ved det. Jeg sukkede, og nikkede let.

”Må jeg få penge til sushi?”

Spurgte jeg roligt. Det tog ham et stykke tid at svare, fordi at han havde fået endnu en klam sms.

”Du spiser alt for meget pizza.”

Kommenterede han. Jeg ville have været rørt over det sjældne eksempel på omsorg, hvis det ikke var fordi at jeg havde sagt sushi, og ikke pizza.

”Køb dig hellere noget sushi.”

Foreslog han, og svarede hurtigt på endnu en sms. Jeg nikkede, og stak hånden ned i lommen på hans jakke, som hang ved siden af døren. Jeg hev hans pung op, som var tung af penge.

”Hvor mange penge må jeg tage?”

Spurgte jeg, men vidste at han var ligeglad. Han havde penge nok i banken. Penge nok til ikke at lave noget resten af sit liv. Men han var jo nødt til at gå på arbejde, ellers kunne han jo ikke finde dates, når han blev træt af de gamle modeller.

”Så mange du nu skal bruge til sushi.”

Svarede han, og slog op i endnu en journal. Jeg sukkede let, og tømte hans pung helt for penge. Det var mange gange over hvor mange penge, som jeg havde brug for. Jeg sørgede ekstra for at larme, da jeg hældte mønterne ud i min hånd. Men han var for travlt optaget af endnu en klam sms, så jeg lagde pengene i lommen på min nederdel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...