The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2557Visninger
AA

10. Så hold dog kæft

 

”Hvad fandt du ud af?”

Kunne jeg høre Cas hviske. Jeg var ved at vågne igen, gik det op for mig. Men jeg var stadigt så forfærdeligt træt og havde ikke lyst til at vågne.

”Hendes far er nærmest kvalmende normal. Han er læge, og arbejder stort set konstant. Når han endeligt er hjemme, så knepper han forskellige kvinder ind over spisebordet.”

Personen som havde svaret ham, en kvinde, lød som om at hun ville sige mere. Men han afbrød hende.

”Det er lidt for mange informationer, og ikke det som jeg er interesseret i at vide.”

Sagde han utilfreds. Hun fnøs let.

”Han har ikke meldt hende savnet, og der er trods alt gået tre dage.”

Erklærede hun utilfreds. Tre dage? Havde jeg været bevidstløs i tre dage? Nu var jeg meget interesseret i at vågne op, men det tog mig utroligt lang tid.

”Men nu bliver det spændende.”

Erklærede hun, og lød som om at hun rodede ved sit hår.

”Hun har ingen fødselsattest, og der er ingen hospitaler, hvor det er registreret at hun er blevet født. Det er som om at hun bare er dukket op ud den blå luft, at hun ingen mor har og at den mand, som jeg tør vædde på ikke er hendes rigtige far, har taget sig af hende.”

Sagde hun selvsikkert. Nu ville jeg meget, meget gerne vågne op, men der skete ingenting.

”Det ville forklare hvorfor hun ikke ved at hun er en betvinger.”

Mumlede Cas for sig selv. Kvinden fnøs irriteret.

”Man kan ikke vide, at man ikke er en betvinger fjols.”

Sagde hun surt, og var lige ved at fnyse igen.

”Hendes udslag var meget kraftfuldt, som om at hun har holdt det tilbage.”

Forklarede Cas tålmodigt. Hun fnøs igen. Jeg havde allerede slået hende, hvis det var mig.

”Man kan ikke holde sine følelser tilbage for evigt.”

Sagde kvinden irriteret. Jeg mærkede kort hendes hånd på min pande.

”I det mindste er hun kølet af. Det tog fandme også lang tid.”

Sagde hun irriteret, og rejste sig igen.

”Hallo?! Hallo?! Kan du høre mig?!”

Begyndte hun at råbe af mig.

”Eline, hold dog…”

Længere nåede Cas ikke, før at jeg åbnede øjnene og stak Eline en lussing.

”Så hold dog kæft, dit sindssyge kvindemenneske.”

Hvæssede jeg træt. Hun så på mig med sine dybblå øjne, og så ud som om at hun ville kvæle mig. Cas brød ind, inden at hun kunne gøre det. Han skubbede hende tilbage.

”Hun er træt og højst sandsynligt forvirret, så giv hende noget plads.”

Sagde Cas lavt, og skubbede Eline ud af døren. Hun hvæssede en spydig kommentar som svar, men jeg overhørte den, da jeg lagde mig ned for at sove videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...