The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2609Visninger
AA

6. Pinlig tavshed

 

Jeg nåede lige præcist bussen, og kunne derfor stige af ved hjørnet ved min gade, knap et kvarter senere. Jeg gav mig til at gå ned af gaden, og forsøgte at trække tiden så meget som muligt ved at gå langsomt. Jeg var kommet tidligere hjem, end hvad jeg havde regnet med. Jeg håbede bare, at min fars date var gået. Så heldig var jeg ikke. Jeg kunne skimte dem igennem de gardiner, som ikke var trukket for. Fedt, nu fik jeg lov til at se min far have sex på spisebordet, igen.

Jeg satte mig på kantstenen, og besluttede mig for at vente der, indtil at hun gik igen. Jeg sad et stykke tid, jeg ved ikke hvor længe og studerede bare sprækkerne i vejen, da jeg mærkede en let prikken på min skulder. Jeg for overrasket op

”Undskyld. Det var ikke min mening at forskrække dig.”

Undskyldte den unge fyr med de grå øjne. Fedt, jeg havde fået stalker på.

”Du glemte dem her.”

Sagde han venligt, og fandt mit nøglebundt frem fra sin bukselomme. Straks føltes jeg mig som en stor idiot. Jeg havde behandlet ham som møg, og han havde været så sød at aflevere mine nøgler til mig. Jeg tog forsigtigt imod dem. Jeg måtte have glemt dem på bordet, da jeg var gået fra pizzastedet.

”Skal du ikke spørge hvordan at jeg fandt din adresse?”

Spurgte han, som om at jeg burde havde spurgt om det allerede. Fedt, Sirena. Du er skide dygtig, tænkte jeg utilfreds.

”Jeg opdagede dine nøgler på bordet, og løb efter dig. Jeg nåede ikke at fange dig, men jeg fik øje på hvilken bus du tog. Så jeg spurgte bare chaufføren hvor du stod af.”

Svarede han, som om at jeg havde spurgt. Fedt. Det her gik virkeligt godt. Jeg stoppede hurtigt nøglerne ned i lommen på min nederdel, og lynede lommen, så jeg ikke mistede dem igen.

”Tak.”

Mumlede jeg lavt. Han lænede sig lidt frem. Jeg måtte have talt for lavt.

”Tak.”

Sagde jeg lidt højere. Han nikkede let, og lavede en affejende bevægelse.

”Det var en fornøjelse.”

Sagde han let, som om at han mente det. Det havde jeg svært ved at tro på. Der var ingen, ingen som ville snakke med den rødhårede goth-pige og have noget med mig at gøre. Hvilket passede mig fint. Jeg holdt mig helst for mig selv. Jeg kom i tanke om at vi bare havde stået og gloet på hinanden et stykke tid, så jeg måtte finde på noget.

”Hvornår kører den næste bus?”

Spurgte han så pludseligt, og reddede mig fra endnu mere pinelig tavshed. Jeg kiggede hurtigt på mit armbåndsur, og kunne konstatere at det ville tage lang tid.

”Den kommer først om 1 ½ time.”

Fortalte jeg ham. Han nikkede let, og så ud til at ærgre sig lidt. Jeg besluttede mig for at tage chancen.

”Har du lyst til at gå et sted hen og spise lidt, mens at du venter på bussen? Jeg giver, som tak for hjælpen.”

Spurgte jeg, og regnede med et nej. Det sagde folk altid. Men han overraskede mig ved at sige ja, så jeg viste vej hen til en lille is-cafe, hvor jeg altid tilbragte mine eftermiddage med at tegne og spise is.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...