The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2473Visninger
AA

34. Man kan dø af at bruge sine evner for meget

Jeg udstødte en utilpas lyd, og forsøgte at kæmpe mine øjne op. Det var en næsten umulig opgave, det var som om at de var limet sammen.

”Hvad har du dog lavet?”

Spurgte Eline utilfreds, og lød en smule mere som sig selv. Det lød dog ikke som om at det var et spørgsmål til mig. Mere som om at hun snakkede til sig selv.

”Alle de tegninger.”

Mumlede hun for sig selv, og lød bekymret. Endeligt fik jeg tvunget øjnene op, og kunne se at Eline stod oprejst, med ryggen mod mig. Hendes hånd strøg langs kanten af mine tegninger, fulgte dem rundt som de skiftede mellem hinanden, men helt uden at røre dem.

”Utroligt.”

Mumlede hun undrende, og lod hånden falde. Hun sukkede let, som om at hun savnede noget, for derefter at vende sig let mod mig.

”Har du det bedre?”

Spurgte hun blidt, hvilket var totalt forvirrende. Hun var da så fjendtlig før. Jeg tøvede kort, men nikkede så let.

”Det tror jeg.”

Mumlede jeg, men følte mig stadigt underligt tung i kroppen og træt.

”Du har overanstrengt dig igen, sikkert.”

Sagde Eline blidt, og kom hen til sengen igen. Hun satte sig på kanten.

”Med hvad?”

Spurgte jeg træt.

”Din evne. Da du betvang ilden i gymnastiksalen. Det dræner dig, og hvis du ikke er vant til at bruge din evne så meget, så kan det nemt gå galt. ”

Forklarede hun forsigtigt, og strøg mig over kinden.

”Gå galt?”

Spurgte jeg undrende, og forstod ikke helt hvad hun mente. Hun nikkede let.

”Hvis du bruger din evne for meget, uden at have trænet, så dræner du din krop for meget. Det kan gøre dig, men værre endnu, det kan slå dig ihjel, hvis du ikke er forsigtig.”

Forklarede Eline tålmodigt, og puttede mig under dynen. Nu havde hun da delt noget information med mig, som Cas ikke havde gjort, som kunne hjælpe mig.

”Nu ligger du dig til at sove lidt, og så henter jeg din aftensmad… hm… det må være morgenmad på denne tid af døgnet.”

Kommenterede Eline, og rejste sig. Jeg nikkede let, rullede om på siden og forsøgte at ligge mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...