The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2528Visninger
AA

17. Kan du ikke blive gift med Sirena?

”Sirena!”

Jublede den lille pige, som jeg nu vidste hed Julie. Hun slog armene om mig, så jeg samlede hende op i armene. Hun vejede faktisk ikke så meget. Jeg bar hende hen foran fjernsynet igen, og satte mig på gulvet med hende på skødet. Hun smilede tilfreds, og gav sig til at se på fjernsynet igen. Det var en gammel film, som var på. Det var sikkert en VHS, fordi at det flimrede sådan. Men det var alligevel tydeligt nok til at se, at det var Anders And, som fik lavet rod i det hele igen.

”Se hvad jeg har med.”

Sagde Cas muntert, og fremtryllede den kasse sodavand, som han tidligere på ugen havde vist mig. Julie og to af drengene klappede straks muntert i hænderne, så Cas åbnede flaskerne og gav dem det.

”Hvor er Eline?”

Spurgte jeg undrende, og så mig omkring efter hende. Jeg var ved at være vant til at hun ignorerede mig, men hun var da altid sammen med børnene.

”Hovedpine. Hun ligger på vores værelse.”

Forklarede Cas, og gav den sidste sodavand til Julie, som nægtede at forlade sin plads på mit skød. Vores værelse, den måtte jeg stadigt vænne mig til. Tænk at Cas og Eline var gift. Jeg forstod det bare ikke. De kyssede aldrig, talte aldrig pænt til hinanden, medmindre at børnene var i nærheden. Faktisk bed de ofte efter hinanden, og virkede langt fra som et ægtepar.

”Cassie?”

Spurgte Julie Cas, som let skar ansigt. Han brød sig ikke om at hun kaldte ham for Cassie, fordi at det lød som et pigenavn, men han nænnede heller ikke at rette på hende.

”Hvad er der Julle?”

Spurgte Cas, og aede hende let over hovedet.

”Kan du ikke blive gift med Sirena?”

Spurgte Julie. Cas så fuldstændig paf ud, hvilket jeg nok også gjorde.

”Øh… hvad?”

Spurgte Cas forvirret, og fik endeligt forstået, at Julie mente det ganske alvorligt. Hun nikkede hurtigt.

”Jamen, jeg er da gift med Eline. Det ved du da Julie.”

Sagde Cas beroligende. Julie skar alligevel utilfreds ansigt.

”Jamen jeg vil ikke have at Sirena skal tage hjem. Hun skal blive her!”

Sagde Julie stædigt, og holdt bestemt fast i min vest. Jeg sukkede, da det gik op for mig, at Julie måtte have ført det, da jeg snakkede med Cas tidligere. Da jeg havde nævnt, at det nok var på tide at jeg kom hjem. Cas havde modstræbende givet mig ret, og havde nævnt at Eline havde tigget om at jeg blev smidt. Jeg følte mig desuden i vejen. Børnene, Cas og Eline var en familie, og jeg følte at jeg maste på.

”Jamen Julie. Jeg har min egen familie, som jeg skal hjem til.”

Forsøgte jeg at forklare. Men Julie fik bare et trist ansigtsudtryk, og løb grædende sin vej. De andre børn lagde ikke mærke til det, og var helt opslugte af tegnefilmen. Nu havde jeg bare endnu mere lyst til at komme hjem, og fortabe mig i mine tegninger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...