The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2607Visninger
AA

21. Hvad mere?

”Bare smid det hele ned i. Jeg kan sortere det senere.”

Sagde jeg til Cas, og var i gang med at pakke alle mine tegneting ned i en skuldertaske.

”Jeg er nu mere bekymret for at stikke mig på nogle af alle de nitter.”

Sagde Cas med et grin. Jeg rullede let med øjnene. Han syntes bare at det var morsomt, at hele min garderobe tilsyneladende bestod af kjoler, korset, nederdele, T-shirt, hættetrøjer og veste i sort, med lidt nitter, blonder og sløjfer. Han stirrede forundret, da han også fandt paraplyer.

”Dem kan man da ikke bruge i regnvejr. Der er jo hul i.”

Sagde han forvirret, da han opdagede at de var lavet af stof. Jeg fnes, og rystede opgivende på hovedet.

”De er til solskinsvejr.”

Forklarede jeg med et grin. Cas rystede forvirret på hovedet.

”Skal du virkeligt bruge dem?”

Spurgte han, og var begyndt at tvivle på at der var plads til alt mit tøj i den største af kufferterne. Jeg nikkede hurtigt, og viste ham den pilledåse, som jeg netop var ved at pakke ned i tasken.

”Jeg lider af migræne. Sollys kan give mig et anfald, hvis jeg ikke er forsigtig.”

Forklarede jeg, og skyndte mig over til natbordet, hvor jeg hev skuffen ud. Skuffen var fyldt til bristepunktet med piller, og jeg smed hurtigt dem alle ned i tasken. Der var i hvert fald til et år med alle de piller, måske længere, hvis jeg sparede rigtigt meget på dem. Cas så på kufferten opgivende.

”Lad mig. Så må du tømme mit badeværelse.”

Sagde jeg blidt, og overtog pakningen af mit tøj. Jeg gav Cas en stor rygsæk, som han hurtigt smuttede ud på badeværelset med.

”Tag smykkerne med. Vi kan altid sælge dem. De er ægte. Og husk at tømme skabet. Der er en masse shampoo og sæbe derinde.”

Råbte jeg efter Cas, og følte mig lidt som en flygtning. Jeg var ved at planlægge hvordan at vi fik mest muligt med, og så hurtigt som muligt. Så gik det op for mig, at det var det jeg var. En flygtning. Jeg flygtede fra en mand, som jeg engang havde troet var min far. Jeg rystede tanken fra mig, og fortsatte med at pakke.

”Sådan. Jeg måtte efterlade en enkelt shampoo, men tasken er fyldt til bristepunktet.”

Sagde Cas, og fremviste den propfyldte taske. Jeg nikkede, og fik lagt den sidste top i kufferten, før at jeg hurtigt lukkede den. Så tømte jeg den øverste hylde med mit ubrugte makeup, og lagde det ned i skuldertasken. Ikke at det var super nødvendigt, men det var plads til det og jeg kunne vel altid bruge det til et eller andet end lige som makeup. Jeg hev hurtigt mine solbriller ned fra hylden også, og hængte dem i min lomme på vesten. Jeg så mig undrende omkring i værelset. Havde jeg glemt noget super vigtigt? Det så ikke så ud. Værelset så overraskende tomt ud, nu hvor alle mine tegneting var pakket ned og klædeskabet var blevet tømt. Alle tegninger som havde hængt på væggen, havde jeg smidt i skraldespanden.

”Hvad mere?`”

Spurgte Cas med et grin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...