The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2515Visninger
AA

12. En skole, hvad fanden?

Det var befriende at komme i bad. Det var så herligt. Vandet som løb ned over min krop, og sæben som vaskede skidtet og sveden på min krop væk. Jeg kunne blive stående en evighed, men jeg vidste at Cas ventede på mig. Han stod faktisk lige ude foran badeværelsesdøren, sikkert lænet op af muren og med armene over kors, fordi at det tog så lang tid. Jeg kunne så let forestille mig det, at jeg havde lyst til at tegne det.

Så kom jeg i tanke om at jeg ikke var hjemme. Jeg havde ikke min blok og mine blyanter med mig. Så jeg kunne ikke tegne. Jeg slog den utilfredse tanke til side. Jeg kunne jo altid spørge Cas om han havde noget, som jeg kunne bruge til at tegne med.

Jeg skyndte mig at få tøj på, så Cas ikke skulle vente længere.

”Det var hurtigt.”

Kommenterede Cas undrende, og rettede sig op fra muren. Fra lige præcist den stilling, som jeg havde forestillet mig.

”Eline tager altid hundrede år om det.”

Tilføjede Cas, og vinkede mig så med sig. Jeg fulgte efter ham igennem den lange gang. Badet som jeg havde været i, var et fællesbad. Jeg så mig undrende omkring, og opdagede døre til klasselokaler og skabe på gangene. Det var en skole. Det var en skole, som jeg var på. Men jeg genkendte den ikke, og jeg havde efterhånden været på en del skoler. Jeg stoppede op ved at skab, hvor der sad en tegning af en lille fugl på, i hoftehøjde. Jeg bøjede mig ned, og fulgte linjerne med fingrene. Tegningen var blevet tegnet af en, som havde tydeligt talent, men som ikke var særligt gammel.

”Den er pæn.”

Mumlede jeg, og kunne nærmest mærke en kløen i hænderne efter at tegne selv. Cas greb mig pludseligt i skulderen, og hev mig op at stå. Han hev mig bestemt videre.

”Hvad har jeg gjort galt?”

Spurgte jeg forvirret. Cas udstødte en trist lyd.

”Det er bare…”

Sagde han lavt, og stoppede op. Han sukkede dybt, og mødte mit blik.

”Pigen, som tegnede den tegning, er her ikke mere.”

Sagde han, og lød trist. Han gik videre, så jeg skyndte mig efter ham.

”Er hun død?”

Spurgte jeg forvirret. Cas fik et smerteligt ansigtsudtryk.

”Hvis hun er heldig, så er hun.”

Svarede han, og gik videre. Jeg så undrende efter ham. Hvad mente han med det? At hvis hun var heldig, så var hun død? Jeg forstod ingenting, og kiggede tilbage på den lille fugl på skabet. Jeg syntes svagt at kunne se noget tåget ved billedet, og det skræmte mig lidt. Jeg for efter Cas, og forsøgte at bilde mig selv ind, at jeg havde forestillet mig det. Og jeg troede desværre på det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...