The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2610Visninger
AA

24. En lang omvej

”Burn Baby. Burn!”

Sang Cas med på en sang i radioen. Jeg sad bare og så ud af vinduet. Jeg fandt hele tiden ting, som jeg havde lyst til at tegne. Men det måtte vente, bare vente lidt endnu. Og så kunne jeg tegne.

Cas kørte en lang omvej. Det var han nødt til. Hvis nu at der var nogen, som holdt øje med bilen. Eller bare lagde mærke til den. De måtte jo ikke se hvor vi kørte hen. Så endeligt, efter utroligt lang tid, ankom vi. Og der var solen begyndte at kigge frem. Vi havde kørt en enorm omvej, og det havde taget det meste af natten. Jeg var så dødtræt.

Cas parkerede bilen, hvor den var svært at se og steg så ud. Jeg steg også ud, og gabte let.

”Castiel!”

Råbte Eline bekymret, og for hen til ham. Hun slog armene om ham, og sukkede lettet. Nu lignede de da et ægtepar, også alligevel ikke. For Cas skubbede hende hurtigt væk fra sig.

”Jeg har det fint.”

Sagde han kort for hovedet, og så på mig. Eline opdagede mig endeligt, og hvæssede utilfreds.

”Hvad laver hun her?”

Cas gik hen til bilen, og fjernede presingen fra ladet. Straks gjorde Eline store øjne, så han ikke kunne lade være med at smile.

”Hun kommer med gaver.”

Sagde Cas drillende. Jeg kom i tanke om sportstasken bag mit sæde, og åbnede døren igen.

”Jamen… du gode gud. Hvor har du dog fået alle ting fra?”

Spurgte Eline undrende Cas, som straks let skar ansigt.

”Det har jeg jo sagt. Det er Sirenas ting, fra hendes hus.”

Forsøgte Cas at rette på Eline, men hun så ud til at være helt væk i alle tingene.

”Her.”

Sagde jeg, og rakte hende tasken. Hun tog undrende imod den.

”Jeg er ikke sikker på om det er din størrelse. Men du kan vel prøve det på.”

Sagde jeg tøvende. Hun lynede hurtigt lidt op, så dametøjet kom til syne. Hun var nok den, som havde fået mindst tøj. Men det var jo også kun tøj, som var blevet glemt i huset af kvinderne, som kom forbi for et hurtigt knald. Så derfor var der ikke meget, men det var vel bedre end ingenting.

Cas gav Eline en albue i siden, så hun hurtigt så op igen.

”Øh… tak.”

Sagde Eline, og lød langt fra taknemmeligt. Cas rystede opgivende på hovedet.

”Jeg ringer til Joy i morgen, så han kan hente bilen. Vi får nok en pæn sum penge for den.”

Forklarede Cas til Eline, men så på mig. Hvorfor følte jeg mig pludseligt som en lus mellem to negle?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...