The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2611Visninger
AA

30. Døren går i stykker

”Okay. Det her er dit mål.”

Forklarede Cas, og pegede på de tomme, bulede dåser, som han havde stillet op på en bum. Jeg nikkede let, men var stadigt ikke helt med. Vi stod i skolens gymnastiksal, hvor at jeg stod op af døren, hvor vi var kommet ind. Cas stod midt i salen, og arrangerede de sidste dåser, så de stod på en lang, lige række. Og så gik han hen til mig med et tilfreds smil.

”Okay, så må du godt skyde dem ned. Men begræns størrelsen på dine ildkugler, så vi ikke brænder hele salen af.”

Erklærede Cas, og stillede sig op af døren. Jeg rettede mig op, og så tøvende på dåserne. Jeg var ikke alt for glad for Cas’ ide. Der var jo meget af træ i salen, som der kunne gå ild i. Og når Cas ikke kunne hjælpe mig, så kunne det meget nemt gå galt.

”Det skal nok gå.”

Sagde Cas beroligende, og overraskende nok virkede hans ord og jeg faldt til ro. Jeg sukkede opgivende, og lukkede øjnene. Jeg forsøgte at bruge en meditationsøvelse, som jeg havde lært. Jeg brugte den til at holde min migræne lidt på afstand, så øvelsen kunne vel også bruges til det her. Jeg åbnede øjnene igen, og holdt hånden op.

Men der skete ingenting.

Så jeg forsøgte at fokusere lidt hårdere. Intet. Så kom jeg i tanke om den vrede følelse, og forsøgte at genkalde den. Stadigt intet. Jeg lod opgivende hånden falde.

”Prøv igen.”

Bad Cas, og lød helt afslappet. Hvilket jeg bestemt ikke var. Jeg havde lyst til bare at gå min vej, gemme mig på værelset og tegne. Det plejede jeg at gøre, når der var et eller andet, som ikke fungerede eller når jeg blev mobbet. Jeg satte mig ned på gulvet med lukkede øjne, og forsøgte at nå ind. Helt derind, hvor jeg havde låst alle mine følelser væk. Jeg havde selv nøglen dertil. Det har jeg altid haft.

Så jeg satte den i låsen, og drejede forsigtigt nøglen omkring.

”Sirena.”

Kaldte Cas, men hans stemme virkede kun som en svag hvisken, når jeg var så fokusereret.  Jeg åbnede forsigtigt døren på klem, i et forsøg på kun at lukke lidt af mine følelser ud. Men der skete ingenting. Så jeg åbnede døren lidt mere, men der skete stadigt intet. Jeg vovede mig til at kigge ind, men kunne intet se. Kun mørke. Men der var jo ikke tomt derind, så jeg hev døren lidt mere op. Stadigt intet, så endeligt flåede jeg døren helt op, og kunne se… Alt, det hele, alle mine minder, min smerte og skjulte følelser. Alt det, som ville havde flået mig i tusinde stykker, hvis jeg ikke havde ladt det blive låst inde. Sammenklemt så meget, at det begyndte at vælte ud af døren. Jeg forsøgte forgæves at lukke døren igen, men nu væltede alt frem og gjorde det umuligt at lukke døren igen. Det væltede forsat frem i bølger, og tvang mig tilbage. Døren var så uendeligt langt væk. Jeg kunne ikke lukke den igen, og druknede i min egen smerte.

”Sirena, Sirena. Åh gud, kom nu. Kom nu. Sirena.”

Tiggede Cas’ blide stemme, og fik mig tilbage til bevidstheden. Jeg tvang øjnene på klem, og kunne straks lugte noget brændt. Jeg måtte åbenbart have tændt ild til noget alligevel. Mere nåede jeg ikke at tænke, før at jeg besvimede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...