The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2478Visninger
AA

22. Der er ikke mere plads, eller er der?

”Der er nok ikke plads til det hele, men tag det som er det dyreste og som i har mest brug for.”

Sagde jeg til Cas, og gav ham den eneste køletaske, som jeg havde kunnet finde. Han nikkede, og begyndte at lede køleskabet igennem. Jeg gik hurtigt på jagt i skabene, og fandt vitaminpiller og kalkpiller frem. Jeg tog dem med i skuldertasken for en sikkerhedsskyld.

Så kom jeg i tanke om førstehjælpskassen på hans kontor, og for derind og stjal den. Jeg lagde den hurtigt ned i skuldertasken, som var begyndt at blive godt tung af alt den vægt. Jeg skyndte mig tilbage til køkkenet, hvor Cas undrende så på en lille dåse.

”Det er kaviar.”

Forklarede jeg, og vidste at den var meget dyr. Men børnene ville næppe spise den, så jeg fandt to skeer frem fra og tog den fra Cas. Jeg hev hurtigt låget af, og stak spidsen af skeen i. Jeg rakte den til ham.

”Hvad er det?”

Spurgte han undrende, og tog imod skeen. Han stak den i munden.

”Fiskeæg.”

Svarede jeg, og grinede, da han var lige ved at spytte det ud. Jeg tog selv en kæmpe skefuld, og spise det hurtigt veltilpas. Velvidende at der nok ville gå et stykke tid, inden at jeg ville få kaviar igen. Jeg slikkede mig om munden, og tog en skefuld mere.

”Det er ikke noget for mig.”

Sagde Cas, og smed skeen fra sig, så den røg ned i vasken. Så fortsatte han med at tømme køleskabet, mens at jeg spiste resten af kaviaren.

”Du skulle vel ikke have noget Nutella? Ungerne har næsten spist det hele.”

Spurgte Cas. Jeg nikkede, og var glad for at det lige var blevet købt ind, så der var hele to store glas, som der ikke var blevet taget af. Jeg pakkede dem ned i min skuldertaske. Det var jo ikke nødvendigt at ligge i kølertasken, som Cas hurtigt fik fyldt.

”Jeg gad godt at have noget mere med. Men der er ikke mere plads.”

Sagde Cas, og lød som om at han ærgrede sig. Jeg trak på skuldrene. Mine smykker, som var blevet pakket, var jo ægte, så de kunne sikkert sælge til en god pris. Og de penge kunne der købes mad for, så det gik vel.

”Kom, vi skal af sted.”

Sagde jeg, men tog hurtigt to poser og fyldte dem med skabenes indhold. De vejede ikke så meget, så dem var der vel også plads til. Vi slæbte det hele ud i gangen, lige foran hoveddøren. Fire fyldte kufferter, skuldertasken, som jeg havde på. En rygsæk, som Cas havde på ryggen. Kølertasken, og de to poser.

”Er det noget andet, som i kan bruge?”

Spurgte jeg. Cas nikkede let.

”Sagtens, men vi kan knap nok bære alt det her.”

Sagde han opgivende. Jeg fnes let.

”Det er noget du tror, min fine ven.”

Sagde jeg, og grinede let, mens at jeg vidste vej over i garagen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...