The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2525Visninger
AA

25. Cas har også gættet forkert

”Man! Er den til mig?”

Spurgte Julie, og var overlykkelig. Jeg nikkede, og rakte hende den sorte nederdel, som jeg havde haft i hænderne. Det var det første stykke tøj, som jeg havde købt, som var sådan nogenlunde Goth-agtig. Hun rev den til sig, og dansede en lille sejrsdans.

Cas rullede utilfreds med øjnene. Han brød sig vist ikke om at jeg havde givet Julie nederdelen, men Julie var glad, også var jeg også glad. Julie tog hurtigt nederdelen på og jublede let igen. Den var en lille smule for stor, men det var ikke meget. Det var nok også fordi at jeg var så slank, på grænsen til for tynd, og det havde jeg alle dage været. Jeg havde været det dobbelt af Julies alder, da jeg havde købt mig den nederdel.

”Hvad er alt det her?”

Spurgte Eline utilfreds, og var begyndt at rode i min skuldertaske. Hun trak en pilledåse op, og så mistroisk på mig.

”Er det stoffer?”

Spurgte hun. Jeg gjorde et forskrækket sæt, og rystede på hovedet. Hvordan kunne hun dog tro det?

”Eline, jeg tror at Sirena ville sætte pris på det, hvis du holdt fingrene ude af hendes private ting.”

Sagde Cas utilfreds, og blandede sig. Straks lod Eline pilledåsen falde ned i tasken igen, og skubbede den over til mig.

”Jeg lider af migræne.”

Forklarede jeg lavt til Eline. Hendes svar: Hun himlede med øjnene, som om at hun ikke troede mig.

”Har du slet ikke taget nogle bind med?”

Spurgte Eline utilfreds Cas, som måtte trække på skuldrene.

”Bind, hvad skal du med dem?”

Spurgte jeg dumt. Eline himlede igen med øjnene.

”Til når man får sin menstruation, dit fjols.”

Svarede Eline utilfreds. Den kunne jeg nærmest have sagt mig selv.

”Har du måske ikke menstruation?”

Spurgte Eline sarkastisk. Jeg rystede let på hovedet.

”Jeg har ikke fået det endnu.”

Svarede jeg, og trak på skuldrene. Hun så på mig, som om at jeg var et rumvæsen.

”Og hvor gammel er det lige at du er?”

Spurgte hun undrende.

”17 år.”

Svarede jeg hurtigt. Cas så på mig, som om at han ikke havde regnet at jeg var så ung. Det så ud til, at jeg ikke var den eneste, som havde gættet forkert med alderen.

”Så er du vel bare sent på den. Pointen er bare, at vi skal fingrene i nogle, for vi har ikke flere.”

Sagde Eline utilfreds, og rodede videre i tasken med sæbe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...