The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2614Visninger
AA

28. Cas er evnesvag

”En evnesvag er en som mig.”

Sagde Cas med et opgivende suk.

”Min far er en ildbetvinger og min mor var en jordbetvinger, så der var rimeligt gode chancer for at jeg også ville få evner. Men det gjorde jeg ikke. Jeg er… almindelig.”

Sagde Cas. Måden han sagde almindelig på, fik det til at lyde som en slem ting. Jeg ville nu ønske at jeg var almindelig. Så var mine forældre måske ikke døde, og jeg ville ikke være en flygtning.

”Hvis det ville have været helt rigtigt, så ville jeg ikke have været en del af den her verden. Jeg ville være blevet efterladt, og blev overdraget til et liv uvidende hos almindelige mennesker. Men min mor… hun døde under fødslen, så min far ville ikke give mig væk. Jeg var jo en del af min mor, så han beholdt mig og opfostrede mig.”

Forklarede Cas med et skævt smil, da han sagde far. Han holdt tydeligvis meget af ham, og omvendt.

”Men det betyder også, at jeg bliver set ned på.”

Sagde Cas med et opgivende suk. Han så på mig igen.

”Jeg blev gift med Eline, fordi at min far ønskede det. Hendes forældre og min far var nære venner, men de blev dræbt, da Eline var teenager. Hun boede hos os, og så virkede det kun normalt at vi skulle gifte os.”

Forklarede Cas yderligere, og strøg mig kort over kinden. Han lagde straks bekymret sin hånd på min pande, og mærkede min temperatur. Jeg måtte have feber.

”Gid jeg var normal.”

Mumlede jeg stille, og fik straks et opgivende blik fra Cas. Han rystede let på hovedet.

”Sådan føltes det lige nu, men tro mig, når du først har lært at kontrollere det. Så bliver du helt vild med det.”

Sagde han blidt med et svagt smil.

”Hvordan i alverden skal jeg dog lære det, uden at brænde noget af?”

Spurgte jeg utilfreds. Han smilede bare blidt, hvilket irriterede mig.

”Jeg kan hjælpe dig med det. Siden at du tilsyneladende ikke vil lade mig blive brændt af.”

Sagde Cas med en blid klang i stemmen. Han strøg mig igen over kinden.

”Okay.”

Mumlede jeg træt, og krøb sammen i fosterstilling. Sådan sov jeg bedst.

”Vi kan begynde i morgen, hvis du har det bedre.”

Lovede Cas, men jeg var for træt til at svare og faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...