The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2501Visninger
AA

23. Burn baby, burn!

”Det er altså bare for fedt.”

Sagde Cas med et kæmpe grin. Jeg nikkede let, og smed den sidste pose med sengetøj op i ladet. Nu var der tre gange så meget på ladet, som der havde været til at begynde med. Vi havde næsten tømt hele huset for ting, som vi kunne bruge.

”Jeg kender en fyr, som nok vil betale en pæn sum penge for den.”

Tilføjede Cas, og holdt endeligt op med at pille ved motoren. Nu håbede jeg bare, at den ville starte. Det skulle have været min bil, når jeg engang havde fået kørekort og den var blevet repareret. Men ind til da, så stod den bare og samlede støv i garagen.

”Er det alt nu?”

Spurgte jeg, ivrig efter at komme af sted. Vi havde været her længe. Cas rystede kort på hovedet.

”Vi er nødt til at fjerne beviserne på at vi har været her, ellers kommer de efter os.”

Sagde Cas, og sukkede let. Jeg nikkede kort. Altså skulle vi brænde huset ned, og det skulle helst gå hurtigt, så man hverken kunne se at vi havde været her eller at vi havde taget en masse ting.

”Gaskomfur.”

Sagde jeg højt, og for af sted. Cas skyndte sig efter mig. Ind i køkkenet, hvor jeg tændte for gassen.

”Tændstikker. Tændstikker, hvor er de?”

Spurgte jeg, og ledte panisk i de tomme skabe.

”Sirena.”

Sagde Cas, som for at sige noget åbenlyst. Jeg så på ham, og opdagede hans lumske smil. Så slog jeg mig selv i panden, og kom i tanke om det åbenlyse. Jeg var jo en ildbetvinger. Jeg behøvede ikke tændstikker, for pokker.

”Kom her.”

Bad Cas, så jeg gik over til ham. Han vendte mig en halv omgang, og slog så armene tæt omkring mig.

”Du kan ikke styre det så godt, og jeg vil ikke så gerne have at du sætter ild til hverken mig eller dig selv.”

Forklarede Cas.

”Jeg forstår ikke.”

Kommenterede jeg. Han smilede let.

”Sidst, da drengene jagtede os, gik du op i flammer. Jeg stoppede dig ved at slå armene omkring dig.”

Sagde Cas. Jeg nikkede let, og holdt mine hænder frem. Jeg huskede episoden under stuevinduet, og fremkaldte den samme vrede. Men mere svagt, så jeg ikke satte ild til for meget. Flammen voksede straks frem i min hånd, men flakkede svageligt.

”Kast den.”

Hviskede Cas i mit øre. Så det gjorde jeg. Jeg kastede flammen efter komfuret, hvor gassen langsomt sivede ud. Og så løb vi alt hvad vi kunne. Men jeg glemte at slukke for flammen i min hånd, og satte ild til ting undervejs. Cas opdagede det, og lukkede sin hånd om min. Flammen gik straks ud, og vi løb ud i garagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...