The Fire Within Me

Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og skreg højt, så flammerne i mit indre brød ud. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Nu skulle det bare ud. Det skulle ud med alle mine forvirrede tanker, alt hvad der var sket og de følelser som jeg endnu ikke forstod. Jeg mærkede den overvældende varme, som fik alt omkring mig til at smelte. Men varmen rørte mig ikke. Jeg følte den, men brændte mig ikke. Det føltes godt, at komme af med det hele og jeg fik lyst til aldrig at stoppe igen. Bare at lade flammerne brænde hele tiden, så jeg ikke skulle tænke på de mange ting i mit hoved. "Sirena!" Hørte jeg nogen råbe, men blev siddende på gulvet, med flammerne som udsprang fra min krop. ''Sirena, hold op!" Blev der råbt igen. "Er du ude på at slå dig selv ihjel?" Blev det råbt højere. Jeg havde lyst til at nikke. En så underligt skabning som jeg fortjente ikke at leve. Alt hvad jeg rørte ved, det døde. Jeg bøjede grædende hovedet, og lod flammerne brede sig.

20Likes
8Kommentarer
2516Visninger
AA

5. Brandvarmt, wtf?

 

Jeg endte med at bestille pizza, bare fordi at min far havde foreslået sushi. Jeg var ikke rigtigt sulten, men bestilte en pizza med ananas og pølser. Det tog en halv time, fordi at servitricen havde byttet rundt på ordrene, og da jeg fik den, var det den forkerte. Jeg forsøgte at gøre opmærksom på det, men servitricen ignorerede mig.

”Tillykke, du er usynlig.”

Lykønskede jeg mig selv, og ventede på at hun kom i nærheden af mig igen. Det gjorde hun, men hver gang jeg kaldte, gik hun lige forbi. Til sidst råbte den kunde op, som havde fået min pizza og straks blev der byttet rundt på dem. Hun var hurtigt væk igen, inden at jeg kunne gøre opmærksom på, at der var blevet spist to stykker af min pizza of bidt i et tredje. Jeg opgav, og gav mig til at spise af de sørgelige rester. Det irriterede mig, at alle så ud til at overse mig. Og som sædvanligt begyndte mit modermærke at klø, og jeg kløede hidsigt igen.

”Hvad?”

Spurgte jeg hidsigt efter en ældre dame, som stod i kø og gloede anklagende på mig. Hun skyndte sig at kigge væk.

”Har du ikke lært at være sød ved at ældre mennesker?”

Spurgte en mandlig stemme bag mig. Jeg vendte mig let i hans retning, som var bag mig.

”Har du ikke lært at blande dig udenom andres sager?”

Spurgte jeg bidende. Han så ikke ud til at reagere på min hidsighed, men så i stedet på mit modermærke, som jeg kløede hidsigt på. Jeg vendte mig væk fra de grå øjne, men havde mistet lysten til pizza.

”Må jeg sidde her?”

Spurgte han pludseligt, men ventede ikke på svar. Han satte sig bare. Jeg kløede fortsat hidsigt på mit modermærke. Jeg brød mig ikke om at han sad så tæt på mig, lænet lidt ind over bordet.

”Du burde ikke klø i det.”

Sagde han stilfærdigt, og så ud af vinduet ud på den mørke gade.

”Bland dig udenom.”

Svarede jeg surt, og kastede en af mine kanter efter ham. Jeg havde anstændighed nok til ikke at kaste den direkte efter ham, hvilket han havde regnet ud. For han blev roligt siddende. Jeg stoppede hurtigt min pung i lommen. Jeg stolede ikke på ham, men på den anden side stoler jeg ikke på andre end mig selv.

”Er det ikke brandvarmt herinde?”

Spurgte han pludseligt, med ekstra tryk på brand. Jeg så på ham, som om at han var idiot og rejste mig.

”Du må hygge dig.”

Sagde jeg afvisende, og lod mine ting stå. I det mindste havde jeg betalt, så jeg hurtigt kunne forlade stedet og få så meget afstand imellem den tosse og mig som muligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...