What Makes You Beautiful - One Direction

17 årige Claire mister sin mor i en bilulykke, og for at klare sig begynder hun at blive "usynlig".
Alt bliver vendt på hovedet da en ny dreng starter i hendes klasse, en dreng som lægger mærke til hende...

11Likes
11Kommentarer
1875Visninger
AA

8. The following day

Jeg vågnede med et z, da vækkeuret ringede.

Var det Zayn der havde sneget sig ind i min drøm i nat?!

Irriterende dreng, slipper jeg da aldrig for ham?

Hans dybe, brune bambi-øjne var som printet ind i min hjerne...

Min mave knurrede og jeg kom i tanke om at jeg havde ikke havde spist aftensmad, den foregående aften.

Blame it on Zayn.

Så jeg gik ud i køkkenet og fandt noget mad frem, da jeg så at min telefon (oldgammel Nokia) lyste rødt, hvilket betød at der var et ubesvaret opkald. Jeg ringede min telefonsvare op, og hørte min fars stemme.

Hej skat. Jeg er meget ked af det, men vi er blevet lidt forsinkede, så jeg kommer nok først hjem om en uges tid. Der er mad i fryseren og lidt penge i køkkenskuffen, hvis du vil bestille pizza en dag.

Vi ses snart.

Hvem havde ikke set den komme?
-Sådan ender det altid.

Hvorfor skrev han at der er mad i fryseren?
-Efter at have været alene hjemme tusind gange før, ville det da være sært hvis jeg ikke vidste det.

Jeg spiste lidt morgenmad og begyndte så at gå til skole, vejret var helddigvis godt, så jeg nåede hurtigt frem.

Men ikke lige så hurtigt som alle andre.

Jeg var den eneste der manglede, da jeg trådte ind i klassen.
Det skal lige siges at klokken ikke havde ringet.

De var hurtigere end mig, ninjaen?!?

Jeg bliver mindre og mindre ninja...

Så var det, det slog mig.

De var alle sammen kommet tidligt for at tale med Zayn...

Hvad sker der for den dreng?
Før kom næsten alle for sent, han vender sgu da op og ned på alt!?

Selv om det vel ikke er hans skyld at folk næsten overfalder ham...

Guderne må vide hvorfor de næsten-overfalder ham...

Da jeg trådte ind i klassen, kunne jeg med det samme se hele klassen, der stod om én plads.

Zayns.

Trods alle hovederne, kunne jeg dog med det samme se Zayn, der kiggede på mig, med en blanding af et undrende blik og et smil.

Jeg kiggede bare ned i gulvet og gik så hurtig som muligt over til pladsen, så langt væk fra Zayn, som muligt.

Zayns synsvinkel

Hele morgenen havde folk kredset om mig.

Liam skulle møde tidligere i dag, så vi havde alle skulle stå ekstra tidligt op (hvilket stinker) jeg havde tweetet "Goodmorning guys :)" omkring klokken 6, og så havde folk åbenbart regnet ud at jeg også ville møde tidligere.

Så selvfølgelig mødte alle andre også tidligere...

På nær Claire.

Hun virker... Anderledes.
-På den gode måde?

Måske.

Jeg vil gerne lære hende bedre at kende, hun er så smuk og virker helt anderledes...

Men hver gang jeg prøvede at gå over til hende, kunne jeg ikke. Jeg var helt omringet af pigerne, der stilte mig dumme spørgsmål og fnisede som gjaldt det livet. 

Først efter det havde ringet og jeg havde sneget mig ud før alle andre, lige efter Claire, var det lykkedes mig at få mulighed for at tale med hende.

Tale med hende om i går.

Hvad var der sket?

Jeg havde bare sagt hej, og så var hun flygtet...

Jeg måtte finde ud af det nu, det gik mig så meget på at selv drengene (fra One Direction) kunne se at der var noget der gik mig på.
Det skulle der ikke være mere
Nu skulle jeg finde ud af noget.

Claires synsvinkel

Min plan virkede!
Zayn havde, for de andre piger, slet ikke haft mulighed for at tale med mig. Og for at sikre at det blev sådan, var jeg flygtet (SOM EN NINJA!) ud af klasseværelset, da klokken ringede.

Jeg gik bare lige så langsomt og fredeligt hjem da...

"Hej", jeg kunne mærke nogen der prikkede mig på skulderen.

Fuck.

Det var jo ikke bare en hvem-som-helst-stemme.

Det var en alt-for-lækker-ikke-til-at-sige-hvor-jeg-har-hørt-den-før-stemme.

Det var Zayns.

Jeg stoppede ikke, men satte der i mod farten op, mens jeg mumlede "hej", tilbage.

HAVDE ZAYN FULGT EFTER MIG!?

Staaaaaaaaaaaaaaaaalker.

Zayn satte også farten op og kom op ved siden af mig.

Zayn har en effekt på mig, der får mig til at miste min ninja-usinlighed.
Og det resulterede i at jeg snublede.

FLOT, CLAIRE, BARE FALD FOR HAM!

Vent, den kan forstås på flere måder.

Hvilket den også skal.

For da han bukkede sig ned, spurgte om jeg var okay, og hjalp mig med at samle mine bøger op, slog min mave en kolbøtte.

Faktisk langt mere ubehageligt end det lyder.

Jeg kom hurtigt på benene og kiggede ned i jorden, inden jeg sagde tak og skulle til at gå.

"Hey er du okay, efter i går?".

Stemmen og hånden der nu lå på min arm fik mig til at stoppe brat. Jeg kiggede fortsat ned på jorden, da jeg vidste, at hvis han så mit ansigt, så tæt på, ville han væmmedes og gå væk.

Jeg er grim, okay?

Jeg svarede bare mumlende at jeg var helt okay og begyndte så at gå...

Hurtigt...

Meget hurtigt!

Så da jeg endelig var hjemme, var det en befrielse.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Heeeej

Hvad synes I?

Undskyld der gik så lang tid, men kapitlet er da en smule længere end de andre :)

Nogen tanker, idéer, hvad I tror der sker? :)

Tak til jer der læser, liker og tilføjer på favoritlisten, I er dejlige mennesker.

T :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...