What Makes You Beautiful - One Direction

17 årige Claire mister sin mor i en bilulykke, og for at klare sig begynder hun at blive "usynlig".
Alt bliver vendt på hovedet da en ny dreng starter i hendes klasse, en dreng som lægger mærke til hende...

11Likes
11Kommentarer
1848Visninger
AA

12. Still trapped

"Liam, Louis! Skynd jer lidt, så vi kan spise Harry har lavet mad!", en dreng med en spøjs, og samtidig sød irsk accent råbte.

Liam, Louis? Det må vel være navnene på mine bortførere...

"Niall, det må lige vente, vi har...", sagde ham, der ikke bar mig. Undskyld, men om det var Louis eller Liam anede jeg ikke.

"VENTE? Hvorfor?", drengen med den irske accent, Niall, kom ind i stuen.

Jeg vred mig lidt, jeg ville for helvede bare ud af det. Flere mennesker der skal se mig?!

ARGH!

Men det virkede ikke. Hvem end der bar mig, Louis eller Liam, var alt for stærk...

"Hvad er der sket?!", Niall, eller hvad han nu hed, kom hen til mig og så på mig, med nogen hundeøjne.

Ikke at jeg så dem i mere end to sekunder før jeg vendte mit ansigt væk fra ham. Jeg skulle jo nødig skræmme ham væk, i hans eget hjem.

En dreng med krøllet hår kom ind i stuen "Hey, hvad sker der? Hvorfor kommer i, ikke? Åh.." og så var det at han også skulle komme over og kigge på mig, som var jeg en museums-genstand.

Jeg vred mig igen, lidt mere denne gang, fuck hvor gjorde det ondt. Men jeg ville fri! 

Ha, det kom bag på ham at jeg flyttede mig, så jeg kom næsten fri... Næsten.

Tilgengæld kiggede de andre bare mere på mig.

"Liam lægger du hende ikke over på sofaen?", spurgte drengen med det krøllede hår, ham der bar mig, der tilsyneladende var Liam.

Hende. Han taler om mig, som om jeg ikke er her... Men det kan jeg faktisk også bedst lide. Så føler jeg mig dejlig ninja-usynlig.

Liam gik med mig, og jeg kunne lige så langsomt mærke noget blødt under mig. Puder, og nok også en sofa.

Jeg gav et lille støn, da det gjorde frygtelig ondt på mine ben at lande, i en ellers så blød sofa.

Niall og ham med det krøllede hår havde sat sig i sofaen overfor og kiggede bekymret på mig.

BEKYMRET? For mig?

Nu må jeg le.

Jeg er ingenting, jeg er grim, lad mig gå.

Vent en med irsk accent, en med krøllet hår, meget britiske accenter.

Burde det ikke sige mig noget?

"Hey, skal vi snart spise, Harry?", spurgte en fremmed stemme, der kom fra en af de mange gange.

Fremmed stemme? Nej.

Fuck

Nej, nej, nej.

Aldrig.

Jeg må have hørt forkert.

LAD MIG KOMME VÆK!

Og i det sekund, den ellers altid flotte Zayn, trådte ind i rummet og min mave slog en kolbøtte, prøvede jeg igen at flygte og landede derfor på gulvet -.-

DET ER FANDME FLOT, CLAIRE!

Bifald til mig.

Liam, Niall og drengen med det krøllede hår (der vel så måtte være Harry?) var med det samme ovre ved mig og fik hjulpet mig op i sofaen.

De kiggede stadig bekymret på mig.

Gad vide om de vidste at det var et flugtforsøg...

"Hvordan tog Perrie det?", spurgte Louis (ja, den anden var jo Liam, så det måtte vel være Louis), med hovedet inde i et skab.

"Rigtig pænt. Vi har vist begge haft den under opsejling længe, så det var bare med at få det gjort. Det er nu lidt surt at være single igen... Men hvad laver I alle sammen herinde?"

Zayn gik ind i stuen, og så alle folks bekymrede blikke, lige før hans blik slog over på mig, og han kiggede sært på mig. Sådan lidt bekymret, blandet med overraskelse.

"Claire?"

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Muhaha. Ondt sted at stoppe ;)

Ej, beklager det korte kapitel, det skulle have været meget længere, synes bare det passede gdt at stoppe her.

Havde I gættet det var 1D der "kidnappede" hende? 

Der går ikke lige så lang tid før næste kapitel kommer, det lover jeg! :)

Tak til jeg der læser, liker, kommenterer og sætter den på favoritlisten!!! <3

I må meget gerne skrive hvad I synes :)

Btw. HAR RUNDET DE 500 views! Jaaaaa! tak! :)

T.

Ps. har skrevet en One Shot, der skal forstille en piges brev, hun lægger på sin kærestes grav... Har forsøgt at skrive den sørgelig, det ville betyde meget, hvis I ville læse den :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...