What Makes You Beautiful - One Direction

17 årige Claire mister sin mor i en bilulykke, og for at klare sig begynder hun at blive "usynlig". Alt bliver vendt på hovedet da en ny dreng starter i hendes klasse, en dreng som lægger mærke til hende...

11Likes
11Kommentarer
1833Visninger
AA

15. Shame on me

Niall og Zayn havde kørt mig hjem.

Så nu sad jeg her, alene i min lejlighed og havde en sær, men god følelse. Efter natten havde jeg dog ikke sovet så meget, så jeg besluttede mig få at gå i seng.

Alt handlede om Zayn for mig. Efter sidste nat, kunne jeg simpelthen ikke få ham ud af mit hoved!

Jeg står på jorden og ser op. Alt jeg kan se er min mor og jeg. Vi sidder sammen og ser TV imens vi snakker, griner og hygger. Det hele er perfekt. Duften af min mors kendte chokoladekage rammer min næse. Men så kommer Zayn ind og tager mig med, han hiver fat i mig, og jeg følger ham bare. Min mor står tilbage og hiver fat i mig. Hun prøver desperat, trist og vred at vride mig ud af Zayns greb. Jeg kan ingenting føle eller gøre, alt snurrer sig sammen og bliver det mest skræmmende mareridt.

Jeg vågner med et z! Det er bælgmørkt. Skæret fra mit digitale vækkeur fanger min opmærksomhed og jeg opdager at klokken er 4 om morgenen. Min håndflade er svedig og mit hår fedtet.

Det var bare en drøm.

Jeg ånder lettet, men skræmt ud. Denne drøm er ikke tilfældig. Zayn er ikke god for mig.

Jeg holder mig fra ham.

Drømmen kan ikke betyde andet. Zayn tager mig fra min mor, og det må ikke ske.

Jeg kørte en hånd over min pande, i et panisk forsøg på at få sveden væk. Men det føles som om det bare bliver værre.

Mit håndled. Der gik hul på sårene efter kniven, og derfor sad jeg nu med blod tværet ud i panden. 

Blod og sved... Jeg manglede kun tårerne, der som på kommando kom få sekunder efter.

Denne gang var der bare ingen Zayn til at komme ind og trøste mig. Hvilket der jo heller ikke skal være. Aldrig. Jeg vil hellere drukne i mine egne tårer.

Efter at jeg fik slappet lidt mere af faldt jeg i søvn, og sov da et par timer den nat...

***

Den næste morgen vidste jeg, at jeg var nødt til at gå i skole. Men bare tanken om Zayn gjorde ondt. Jeg kunne ikke bare pjække. Jeg var nødt til at komme. Jeg måtte lære at være stærk, at kunne gå i skole uden så meget som at kigge på ham. 

Han er ikke god for mig.

Bare jeg holder fast i den tanke, vil ingenting kunne ske mig...

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Goddag igen. Håber ikke I er sure på mig, det er jo måneder siden jeg sidst har postet et kapitel, og så skriver jeg endda, et så kort et -.-' Jeg synes bare ikke fortsættelsen passede ind her. Desuden har jeg haft mega skriveblokering, men nu er den ligesom ovre, og jeg vil skrive noget mere, her i juleferien, når jeg får tid :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...